Latinsk navn: Andrena nigrospina
Engelsk navn: Andrena
Tysk navn: Weidensandbiene
Svensk navn: Sälgsandbi
Norsk navn:Sotsandbie
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Jordbier

Sort jordbi indgår i en stor familie af både små og store jordbier. I Danmark findes mere end 50 forskellige arter. Jordbier kendetegnes især ved at hunnerne bygger deres egen rede i jorden, hvor de lægger æg og samler føde til larverne. Jordbier kan dog leve i kolonier.

Kendetegn
Sort jordbi er en mellemstor jordbi, som kan ligne en lille honningbi, men den er mørkere og har tætte grå eller sorte hår på den øverste del af kroppen.

Føde
Jordbier lever som fx honningbierne af pollen. Rederne fyldes også med pollen, som larverne lever af i løbet af sommeren. Larven overvintrer vinter i en puppe i reden, hvorefter den om foråret kommer frem som en voksen jordbi og begynder at samle pollen fra blomstrende urter, buske og træer.

Latinsk navn: Solanum nigrum
Engelsk navn: Black nightshade
Tysk navn:Schwarzer Nachtschatten
Svensk navn: Natskatta
Norsk navn:Svartsøtvier
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Natskyggeordenen
Familie: Natskyggefamilien

Sort natskygge er en mellemstor plante med en 30-60 cm høj, opret stængel. Planten kendes især på sine store sorte bær. Planten vokser bl.a. på frugtbar agerjord i hele landet, og ses også mellem opskyllet tang på strandbredder.

Blade, blomster og frugter
Bladene er ægformede med hel eller rundtandet rand. Begge bladsider er svagt hårede. Blomsterne sidder i nikkende halvskærme. De har fem hvide kronblade, som er sammenvoksede, og i midten er der en søjle af gule støvdrager. Blomsterne minder om kartoffelplantens blomster. Bærrene er kuglerunde og skinnende sorte, når de er modne.

Latinsk navn: Melanitta nigra
Engelsk navn: Common Scoter
Tysk navn:Trauerente
Svensk navn: Sjöorre
Norsk navn:Svartand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Sortanden er en meget almindeligt træk- og vintergæst i september-maj. Omkring en halv million sortænder overvintrer i danske farvande - især i Kattegat og i Vadehavet. Ænderne lever langs kysterne eller ude på havet, hvor der højst er 20 meter dybt. Ænderne foretrækker ofte havområder med lavvandede sandbunker, hvor de dykker efter føde.

Kendetegn
Sortanden er som navnet siger sort. Hunnen er dog mørkebrun med lyse kinder og hals samt mørk kalot og brunt næb. Hannens næb er sort med en tydelig trekantet, gul plet foran en pukkel øverst på næbbet. Sortænder optræder normalt i meget store flokke på over 1.000 fugle.

Føde
Sortænder lever mest af muslinger, krebsdyr, snegle og orme.

Latinsk navn:Calidris maritima
Engelsk navn: Purple Sandpiper
Tysk navn:Meerstrandläufer
Svensk navn: Skärsnäppa
Norsk navn:Fjæreplytt
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Den sortgrå ryle ses i Danmark som trækfugl nordfra på både forårs- og efterårstræk. Mange sortgrå ryler bliver i Danmark om vinteren, mens andre trækker videre sydpå

Grønlandsk navn:Saarfaarsuk
Latinsk navn: Calidris maritima
Engelsk navn: Purple Sandpiper
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle

Sortgrå ryle er en ret almindelig ynglefugl i V-Grønland mod nord til Qaanaaq. Fuglen yngler også i Ø-Grønland mod nord til Germania Land, dog mere fåtalligt. I yngletiden optræder rylen på fugtige fjeldheder og tundraer nær kysten.

Kendetegn
Sortgrå ryle har et svagt nedadbuet næb og ret korte, orangegule ben. I sommerdragten er oversiden sortgrå med orange- eller gulbrune pletter, mens undersiden er brunplettet. Om vinteren er rylen helt mørk sortgrå med lys bug.

Føde
Rylen lever af frø og bær samt forskellige smådyr som insekter, snegle, orme og krebsdyr. Rylen finder ofte sin føde i tidevandszonen.

Latinsk navn: Tringa erythropus
Engelsk navn: Spotted redshank
Tysk navn: Dunkler Wasserläufer
Svensk navn: Svartsnäppa
Norsk navn: Sotsnipe
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Sortkliren er almindelig som trækfugl i Danmark. Den kan ses på træk i april-maj, hvor fuglene også fælder deres fjer, og igen i juni-november. Fuglen lever på lavvandede vadeflader langs kysterne. Rigtig mange fugle raster desuden i Vadehavet. Sortkliren yngler ikke i Danmark, men nordpå i andre skandinaviske lande samt Rusland og Sibirien.

Kendetegn
I yngledragten er sortkliren helt sort med hvidlige pletter på oversiden samt hvid gump og hale. Om vinteren er fuglen mere lysegrå med hvid underside. Sortkliren har rødlige ben og et spinkelt, langt rødt og sort næb.

Føde
Sortkliren er en svømmefugl, der lever af vandinsekter, krebsdyr, bløddyr, orme, frøer, haletudser og småfisk, som den finder på lavt vand eller i mudderbunden.

Latinsk navn: Nicrophorus vespilloides
Engelsk navn: Sexton Beetle, Burying Beetle
Tysk navn: Schwarzhörniger Totengräber
Svensk navn: Svartklubbig dödgrävere
Norsk navn: Åtselgraver
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Ådselbiller

Sortkøllet ådselgraver er almindelig og udbredt i det meste af Danmark. Billen lever både i skove og på enge og marker i det åbne land. Ådselbiller findes på steder med døde dyr som småfugle, frøer og mus, og billerne medvirker til at omsætte døde dyr i naturen hurtigt. Sortkøllet ådselgraver kan lugte døde dyr på lang afstand.

Kendetegn
Sortkøllet ådselgraver er en stor og kraftig ådselbille. Billen er sort, og dækvingerne er sorte med takkede, orangerøde bånd. Antennerne er sorte og kølleformede. 

Føde
Ådselbiller lever især af ådsler, men æder også fluer, larver og andre små insekter.

Latinsk navn: Periparus ater
Engelsk navn: Coal Tit
Tysk navn: Tannenmeise
Svensk navn: Svartmes
Norsk navn:Svartmeis
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Mejser

Sortmejsen er en meget lille og buttet mejse. Den er en meget almindelig ynglefugl i Danmark, hvor den foretrækker at leve i granskovene. De fleste ynglende sortmejser lever her hele året, men om vinteren kommer mange sortmejser nordfra til Danmark, hvor de overvintrer.

Kendetegn
Sortmejsen kendes på sin sorte hætte og den hvide nakkeplet samt den grå ryg.

Føde
Sortmejserne færdes på grund af deres meget ringe størrelse på de yderste grene i grantræerne, hvor større fugle ikke kan opholde sig. Om sommeren spiser de insekter og smådyr, og om vinteren er føden mest frø og nødder.

Latinsk navn: Dryocopus matius
Engelsk navn: Black woodpecker
Tysk navn: Schwartzspecht
Svensk navn: Spillkråka
Norsk navn:Svartspett
Klasse: Fugle Orden: Spættefugle Familie: Spætter

Sortspætten er udbredt i store dele af Europa, men den har kun ynglet i Danmark i omkring 50 år. De danske sortspætter lever året rundt inden for et meget lille område. Der er flest sortspætter i Midt- og Nordjylland.

Kendetegn
Sortspætten er den største af vore spættearter. Dens fjerdragt er helt sort, bortset fra hannens røde isse og hunnens røde nakke. Næbbet er lyst.

Føde
Sortspætten lever især af myrer, som den finder med sit lange næb i myretuer i nåleskoven. Man kan ofte se, hvordan sortspætten har lavet store huller i myretuerne for at få fat i myrerne.

Grønlandsk navn: Palugaq uppingasoq
Latinsk navn: Sympistis zetterstedtii
Engelsk navn: Owlet Moth
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Uglefamilien

Sortugle er en natsommerfugl. Den findes i det meste af Grønland.

Kendetegn
Ugler er en familie af kraftige natsværmere. De har tyk forkrop, ret korte vinger og kan oftest kendes på forvingens to vingemærker. Vingerne holdes taglagt oven på hinanden i hvile. Sortuglen er grålig-sort-brun mønstret og godt kamufleret på klippeflader.

Føde
Larvens foderplante er fjeldsimmer, og larven lever i og af blomster af både kirtel-fjeldsimmer og grønlandsk fjeldsimmer.

Latinsk navn:Schoenoplectus lacustris
Engelsk navn: Lakeshore bulrus
Tysk navn: Gewönliche Teichbinse
Svensk navn:Säv
Klasse:Enkimbladede
Orden:Halvgræsordenen
Familie:halvgræsfamilien

Latinsk navn:Metridium senile
Engelsk navn: Sea anemone
Tysk navn: Seeanemone
Svensk navn: Havsnejlika
Norsk navn:Sjørose
Klasse:Koraldyr
Orden: Søanemoner
Familie: Metridiidae

Almindelig søanemone eller sønellike findes i alle de danske farvande, dog kun i den vestlige del af Østersøen. Dyret lever ofte på alger, sten, muslingeskaller, moler eller høfder. 

Kendetegn
Søanemoner har en stok- eller rørformet krop med en bred fodskive og en mundskive besat med talrige tynde og korte fangarme. Arten varierer i farve fra hvidlig over rosa og gulbrun. Fangarmene er lysere end resten af dyret.

Føde
Almindelig søanemone lever af smådyr, en-cellede småorganismer og dyreplankton. Søanemoner lammer deres bytte med gift fra fangarmenes nældeceller.

Latinsk navn: Alle alle
Engelsk navn:Little Auk; Dovekie
Tysk navn: Krabbentaucher
Svensk navn: Alkekung
Norsk navn: Alkekonge
Klasse:Fugle Orden:Mågevadefugle Familie: Alkefugle

Søkongen er verdens mindste alkefugl og også en af de talrigeste havfugle i verden. Hovedudbredelsen er i de arktiske områder i nordvestgrønland, men mange søkonger overvintrer længere mod syd, bl.a. i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Mange søkonger blæser ind på den jyske vestkyst, når det stormer fra vest.

Kendetegn
I yngledragt er søkongens overside, hoved, hals og øverste del af brystet sort, mens resten af undersiden er hvid. I vinterdragt er halsen, struben og brystet hvidt. Søkongen er den mindste af alkefuglene og kan kendes på det meget korte, kegleformede næb.

Føde
Søkongens føde består af småfisk og krebsdyr.

Grønlandsk navn: Appaliarsuk
Latinsk navn: Alle alle
Engelsk navn: Little Auk; Dovekie
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie:Alkefugle

Søkonge er en højarktisk art, der yngler i kæmpekolonier i Qaanaaq-området og ved mundingen af Scoresbysund. Derudover findes der små kolonier af søkonger ved bl.a. Nuuk, Upernavik og Disko Bugt. Der yngler flere millioner par søkonger i Grønland hvert år.

Kendetegn
I yngledragt er søkongens overside, hoved, hals og øverste del af brystet sort, mens resten af undersiden er hvid. I vinterdragt er halsen, struben og brystet hvidt. Søkongen er den mindste af alkefuglene og kan kendes på det meget korte, kegleformede næb.

Føde
Søkongens føde består af småfisk og krebsdyr.

Latinsk navn:Palmaria palmata
Engelsk navn: Dulse, Dilsk
Grønlandsk navn: Aappilattut
Gruppe:Alger
Klasse:Rødalger

Søl er en rødalge, som har et højt indhold af proteiner, vitaminer og mineraler. Den kan tørres og spises som snack. Søl vokser i tidevandszonen og den øverste del af den altid vanddækkede zone. Planten vokser på store sten og bladtang. Søl  dyrkes flere steder i Danmark på liner, der er lagt ud i havet.

Kendetegn
Algens løv er rødt, bladformet og sammensat af flere bladgenerationer, idet nye blade dannes fra randen af de gamle blade. Algen sidder fasthæftet med en hæfteskive.

Latinsk navn: Ardea alba 
Engelsk navn:Great egret 
Tysk navn: Silberreiher
Svensk navn: Ägretthäger
Norsk navn: Egretthegre
Klasse: Fugle Orden: Storkefugle Familie: Hejrer

Sølvhejrene, som vi ser i Danmark, er i mange tilfælde trækfugle fra Østeuropa og Baltikum. De lever parvis eller i kolonier og ofte sammen med fiskehejrer. Klimaforandringerne har medført, at sølvhejren nu er ved at etablere sig i Danmark.

Kendetegn
Sølvhejren er på størrelse med fiskehejren, men har en helt hvid fjerdragt. Næbbet er mørkt i yngleperioden, men gult resten af året. Den har meget lange ben, der i flugten stikker langt uden for halefjerene.

Føde
Sølvhejren æder mange fisk og insekter, og i tørre perioder tager den også mindre pattedyr, firben, bløddyr og fugleunger. Den står ofte stille på lavt vand og vente på bytte.

Latinsk navn: Larus argentatus
Engelsk navn: Herring gull
Tysk navn: Silbermöwe
Svensk navn: Gråtrut
Norsk navn:Gråmåke
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie:Mågefugle

Sølvmågen lever i kolonier og yngler på øer og holme ved lavvandede kyster samt i fjorde. Der findes dog enkelte kolonier inde i landet. Om vinteren trækker en stor mængde sølvmåger til Danmark, og man har beregnet, at  der overvinter omkring 500.000 sølvmåger i Danmark.

Kendetegn
Sølvmågen kendes især på sin størrelse, det kraftige gule næb med en rød plet, den sølvgrå ryg, de små, gule øjne og de lyse, kødfarvede ben. 

Føde
Sølvmågen er stort set altædende, og føden består mest af fisk, smådyr, plantedele, fugle, ådsler og affald.

Grønlandsk navn: Qiioqi
Latinsk navn:Larus argentatus
Engelsk navn:Herring Gull
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie:Måger

Om sommeren er sølvmåge gæst ved de grønlandske kyster. Den træffes hyppigst i V-Grønland. Sølvmågen yngler desuden i SV-Grønland nordover til Maniitsoq, dog kun meget fåtalligt.

Kendetegn
Sølvmågen er en stor, hvid måge med lysegrå overside og sorte vingespidser. Benene er grålige eller lyserøde, og næbbet er gult med en rød plet. Hannerne er normalt størst.

Føde
Sølvmågens føde består af fisk, orme, krebsdyr, plantedele, fugle og deres unger samt ådsler og affald. Mågen er stort set altædende.

Latinsk navn: Potentilla argentea
Engelsk navn: Silver cinquefoil
Tysk navn: Silber-Fingerkraut
Svensk navn: Femfingerört
Norsk navn: Sølvmure
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie:Rosenfamilien

Sølvpotentil er en flerårig, opret urt med 5-fingrede blade og gule blomster. Planten vokser almindeligt overal i Danmarkt. Den trives godt på en tør, veldrænet og kalkholdig jord med et lavt næringsindhold. Derfor ses den ofte på tørre marker, og bakker.

Blade, blomster og frugter
Ved jordoverfladen danner planten en bladroset. Stænglerne er rødlige og dækket af et hårlag. Bladunderside og blomsterbæger er dækket af et sølvhvidt filtret hårlag. Frugterne er gule nødder, som sidder på den tørre blomsterbund.

Latinsk navn: Echinocardium cordatum
Engelsk navn: Sea potato, Heart urchin
Tysk navn:Kleiner Herzigel
Svensk navn:Hjärtsjöborre
Norsk navn: Sandsjømus
Klasse: Søpindsvin
Orden: Spatangoida
Familie: Loveniidae

Almindelig sømus lever nedgravet i sand- eller mudderbunden i en lille slimklædt hule. Arten findes fra Nordsøen til Bæltehavet og den nordlige del af Øresund.

Kendetegn
Sømusen er et søpindsvin, men det er ikke helt rundt som søpindsvinet. Den er nærmest hjerteformet og har en tilspidset bagende. Sømusen indsamler bundmateriale med sine sugefødder og fører det til sin tandløse mund på undersiden. En levende sømus har en hvid skal med små, grågule pigge. Skaller af sømus, som skyller i land, har sjældent pigge.

Føde
Sømus lever af partikler fra mudderet på bunden.