Skip to main content

Skvalderkål

Latinsk navn: Aegopodium podagraria
Engelsk navn: Ground elder
Tysk navn:Giersh
Svensk navn: Kirskål
Norsk navn:Skvallerkål
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skærmplanteordenen
Familie: Skærmplantefamilien

Skvalderkål er meget almindelig i hele Danmark. I skygge, danner planterne ikke blomster men formerer sig udelukkende ved underjordiske udløbere.

Blade, blomster og frugter
Bladene er savtakkede med lang, trekantet stilk. De hvide blomster sidder i skærme. Hver lille blomst har 5 kronblade. Frugten har to ægformede delfrugter.

Hvad bruges skvalderkål til?
Skvalderkål blev tidligere brugt som lægemiddel mod gigt. I vore dage spises friske skud fra skvalderkål ofte som salat. Blade og stængel kan anvendes til plantefarvning. Det giver grågrønne nuancer.

Slåen

  • Billeder:
    • Billede: Slåen © kirsten Hjørne - Naturporten
    • Billede: Slåen blomst © Kirsten Hjørne - Naturporten

Latinsk navn: Prunus spinosa
Engelsk navn:
Blackthorn
Tysk navn:Schlehdorn
Svensk navn:Slån
Klasse:Tokimbladede
Orden:Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Slangehoved

  • Billeder:
    • Billede: Slangehoved © Naturporten - Kirsten Hjørne

Latinsk navn: Echium vulgare
Engelsk navn: Viper's bugloss
Tysk navn: Gevönlicher Natternkopföpfe
Svensk navn: Blåeld
Norsk navn: Ormehode
Klasse:Tokimbladet
Orden: Natskyggeordenen
Familie: Rubladfamilien

Slangestjerne

Latinsk navn: Ophiura ophiura
Engelsk navn: Serpent star
Tysk navn:Schlangenstern
Svensk navn: Stor sandbottenormstjärna
Norsk navn: Slangerstjerne
Klasse: Slangestjerner
Orden: Ophiurida
Familie: Ophiuridae

Stor slangestjerne lever på sandbund fra få meter ud til omkring 200 meters dybde. Arten findes fra Nordsøen indtil den vestlige Østersø.

Kendetegn
Slangestjerner har en skiveformet krop og 5 lange, leddelte arme med sugefødder på undersiden. Slangestjerner trækker sig frem med armene. Stor slangestjerne er gråbrun på oversiden. Undersiden er hvid med en stjerneformet mundåbning.

Føde
Stor slangestjerne lever bl.a. af muslinger, orme, plante- og dyrerester. Slangestjerner har intet gat, så skaller og andre rester fra føden udskilles gennem munden.

Slikkrebs

  • Billeder:
    • Billede: Slikkrebs © Naturporten - Kirsten Hjørne

Latinsk navn: Corophium volutator
Engelsk navn:Corophium volutator
Tysk navn: Schlickkrebs
Svensk navn: Slammärla
Norsk navn:Corophium volutator
Klasse:Storkrebs
Orden: Tanglopper
Familie: Corophiidae

Slørugle

Latinsk navn: Tyto alba
Engelsk navn: Barn Owl
Tysk navn: Schleiereule
Svensk navn: Tornuggla
Norsk navn:Tårnugle
Klasse: Fugle Orden: Ugler Familie: Slørugler

Sløruglen er en sjælden til fåtallig ynglefugl i Danmark. Den er knyttet til mennesker, og yngler i redekasser på gårde, lofter, i kirketårne og lader. Uglen jager om natten og i skumringen i det åbne landskab over marker, græsenge og moser. Der lever flest ynlgepar i Jylland. Sløruglen er en udpræget standfugl, der kan ses hele året.

Kendetegn
Sløruglen er en slank ugle med lange ben. Den har et lyst, hjerteformet ansigt og store, sorte øjne. Uglen er okkerfarvet-rustgul med små mørke pletter på bugen og brystet. Oversiden er sløret perlegrå.

Føde
Slørugler lever især af smågnavere og spidsmus. De æder også småfugle, padder, insekter og flagermus.

Smalbladet kæruld

  • Billeder:
    • Billede: Smalbladet kæruld © Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Sø og vandløb
    • Flerårig
    • Højde: 15-60 cm
    • Rod: Jordstængel med udløbere
    • Blade: Linie- eller rendeformede
    • Blomstrer: April-juni
    • Frugt: Trekantet nød med uldhår
  • Vidste du det?:

    Den smalbladede kærulds blomster har en lille hårkrans, som vokser sig større, når frugterne modnes. Tidligere blev ulden faktisk brugt til fyld i dyner og puder. Det er dog ikke muligt at spinde garn af ulden, som er for kort i fibrene.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Eriophorum angustifolium
Engelsk navn: Common cottongrass
Tysk navn:Schmalblättiges Wollgras
Svensk navn:Ängsull
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Tokimbladet
Orden:Halvgræsordenen
Familie: Halvgræsfamilien

Smalbladet kæruld er almindelig i hele landet i områder med våd jordbund i grøfter, moser, tørvegrave, på enge og ved søbredder. Planten danner åbne bevoksninger og breder sig med underjordiske udløbere.

Stængler, blade og blomster
Plantens stængler er tynde og glatte og bladene er smalle og flade med trekantet spids. I enden af stænglerne sidder der en blomsterstand, som består af 3-6 aks med flere små blomster i hver. Frugter Når plantens frugter bliver modne, vokser de små blomsterhår og bliver op til 4 cm lange. Frugten, som er en meget lille trekantet nød, spredes med vinden ved hjælp af uldhårene.

Smalbladet timian

  • Billeder:
    • Billede: Smalbladet timian © Kirsten Hjørne

Latinsk navn:Thymus serpyllum
Engelsk navn: Breckland thyme
Tysk navn: Sand-Thymian
Svensk navn:Backtimjan
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Læbeblomstordenen
Familie: Læbeblomstfamilien

Smaragdedderkop

Latinsk navn: Micrommata virescens
Engelsk navn: Green huntsman spider
Tysk navn:Grüne Huchspinne
Svensk navn:Grön bladspindel
Norsk sprog: Smaragdedderkop
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Kæmpekrabbeedderkopper

Smaragdedderkoppen findes spredt i hele Danmark, den er dog ret sjælden. Edderkoppen lever i fugtige moser, på marker og enge eller  i skovlysninger. Levestederne skal være lune og i læ. Hunnerne forsvarer aggressivt deres æg og unger mod fjender. Ungerne overvintrer til næste forår/sommer.

Kendetegn
Hunnen er lysegrøn med mørkegrønne aftegninger, mens hannen har en mørkegrøn forkrop og en gul bagkrop med en rød stribe. Smaragdedderkoppen har 8 lange, grønne ben samt 8 sorte og hvide øjne. Ungerne er grønne eller gule.

Føde
Smaragdedderkoppen lever af andre edderkopper, insekter samt andre smådyr. Byttet bedøves med edderkoppens stærke gift.

Småspove

  • Billeder:
    • Billede: Småspove © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om småspove
  • Fakta:
    • Levesteder: Kyst og hav
    • Vingefang: 71-81 cm
    • Længde: 38 cm
    • Vægt: (Han) 280-380 g
    • Vægt (Hun): 400-450 g
    • Kuldstørrelse:4 æg
    • Antal kuld: 1
    • Rugetid: 20-21 dage
  • Vidste du det?:

    Småspover, der yngler inde i landet, æder mest insekter, mens fugle, der yngler ved kysten, især lever af orme og krabber. Den animalske føde suppleres med bær, frø og frugt.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Numenius phaeopus 
Engelsk navn:Eurasian whimbrel
Tysk navn: Regenbrachvogel
Svensk navn: Småspov
Norsk navn:Småspove
Klasse:Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Småspoven kaldes også lille regnspove. Småspoven yngler i det nordlige Europa, i Sibirien, på Island og i Østgrønland. Småspoven ses i Danmark, især i Vestjylland, når den raster og samler kræfter til trækket længere sydpå mod tropiske områder i Vestafrika.

Kendetegn
Småspoven ligner storspove, men den er mindre, har et kortere næb og  en mere mørkebrun isse med lyse øjen- og midterstriber. 

Føde
I yngletiden lever småspoven af insekter, orme og krebsdyr, men under trækket æder de især mange bær.

Småspove

  • Billeder:
    • Billede: Lille regnspove © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Småspove print
  • Fakta:
    • Levested: Kyst og hav
    • Almindelig
    • Vingefang: 71-88 cm.
    • Længde: 37-45 cm.
    • Vægt (han): 280-380 g.
    • Vægt (hun): 400-450 g.
    • Maks. levealder: 16 år
    • Kuldstørrelse: 4 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 20-28 dage
    • Ungetid: 30-32 dage
  • Vidste du det?:

    Der er to former af småspove, som gæster Grønland. Den ene er fra Nordamerika, og den anden er fra Europa. Den nordamerikanske har en brun bagryg, hvorimod den europæiske har en hvid bagryg.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Saarfaarsussuaq
Latinsk navn: Numenius phaeopus
Engelsk navn:Whimbrel
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Sneppefugle

Småspove, som også kaldes lille regnspove, yngler kun lokalt på Jameson Land i Ø-Grønland, hvor den foretrækker frodige dværbuskheder, tundra, fjeldheder og lavvandede kyststrækninger. Fuglen forekommer desuden som almindelig trækgæst i S-Grønland i maj-august.

Kendetegn
Småspove er den største vadefugl i Grønland. Den har et langt, nedadbuet næb. Fuglen er brunlig med mørke pletter, lys bug og øjenbrynsstribe samt mørk øjenstribe. Derudover er fuglens isse mørkebrun med en smal, hvidlig stribe.

Føde
Småsporvens føde består af insekter, orme, krabber, bær og andre plantedele.

Snegås

  • Billeder:
    • Billede: Snegås © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet
    • Almindelig
    • Vingefang: 135-165 cm
    • Længde: 58-85 cm
    • Vægt: 1,5-4 kg
    • Kuldstørrelse: ca. 3-6 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 21-25 dage
    • Ungetid: 42-50 dage
  • Vidste du det?:

    Man skelner mellem lille snegås og stor snegås. Det er almindeligvis stor snegås, som ses i Grønland. Stor snegås tilbringer vinteren ved USA´s atlanterhavskyst fra New Jersey til South Carolina. Hele bestanden samler sig kortvarigt under trækket ved St. Lawrence floden i Canada.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Kangoq
Latinsk navn: Anser caerulescens
Engelsk navn: Snow Goose
Klasse:Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Snegåsen yngler fåtalligt fra Disko Bugtområdet til Upernavik og i NØ-Grønland samt ret almindeligt i N-Grønland. Gåsen yngler normalt inde i landet ved småsøer. Gæssene yngler i Grønland i juniseptember, hvor ungfuglene også ses som sommergæster.

Kendetegn
Snegåsen er hvid med sorte vingespidser og rødlige ben og næb. Der findes dog også en ”blå” form, der kun er hvid på hovedet og den øverste del af halsen. Resten af gåsen er mørkegrå.

Føde
Snegæs æder udelukkende planteføde, som fx græs, blade, bær, skud, knopper og rødder.

Snehare

  • Billeder:
    • Billede: Snehare © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet
    • Længde: 45-60 cm
    • Vægt: Op til 4 kg
    • Parring: april-maj
    • Kuldstørrelse: 5-8 unger
    • Antal kuld pr. år: 1
    • Drægtighed: omkring 7 uger
    • Ungerne fødes i juni-juli
    • Efter 10 dage må ungerne klare sig selv
  • Vidste du det?:

    I SØ-Grønland lever der ingen sneharer. Det skyldes de meget skiftende vejrforhold om vinteren, hvor islag og store snemængder ofte gør det umuligt for harerne at finde ned til føden. Derfor kan mange harer sulte ihjel.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Lepus arcticus
Grønlandsk navn:Ukaleq
Engelsk navn: Arctic Hare
Klasse: Pattedyr
Orden: Harer
Familie: Harer

Sneharen lever i V-, N- og NØ-Grønland i fjeldet, i højlandet og i tundraområder. Sneharen er mest talrig i NØ-Grønland, hvor den også er fredet. I V-Grønland jages haren derimod meget intensivt. Sneharer lever ofte i store flokke på helt op til 100 dyr.

Kendetegn
Normalt er sneharens pels hvid med sorte ørespidser hele året. De sydlige bestande kan dog have grålig overside, hoved og ører. Ungernes pels er gråbrun.

Føde
Sneharer lever af græsser, urter, blade, knopper, skudspidser, bark og rødder. Om vinteren bruger haren sin gode lugtesans til at finde planteføde under sneen.

Sneloppe

  • Billeder:
    • Billede: Sneloppe © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om sneloppe
  • Fakta:
    • Levesteder: Det åbne land
    • Længde (han): 3-4 mm
    • Længde (hun): 4-5 mm
    • Puppetid: 1-2 måneder
  • Vidste du det?:

    Snelopper kan ikke flyve, men de kan foretage nogle meget kraftige hop, hvis de føler sig truet eller bliver forskrækket. Når sneloppen lander efter et hop kan den ligge helt stille på ryggen med benene op under sig og spille død.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Boreus hyemalis
Engelsk navn: Snow Flea
Tysk navn: Winterhaft
Svensk navn: Snöslända
Norsk navn: Snønebbflue
Klasse: Insekter
Orden: Skorpionfluer
Familie: Snelopper

Sneloppen lever i åbne, sandede områder med mos og lav. Den optræder både på skråninger, vejskrænter, marker, heder, overdrev, enge og i skove og skovbryn. Snelopper kan ses om vinteren fra oktober til marts. Det lille, mørke insekt er lettest at få øje på, når det kravler rundt oven på sneen.

Kendetegn
Snelopper er små og sorte eller brune med krympede vinger, kraftige ben og en lang snabel. Hos hunner med æg er undersiden gul eller lys. Hunnen har kraftig læggebrod, og hannen har nogle vedhæng, der bruges til at holde hunnen fast under parringen.

Føde
Snelopper æder små edderkopper, mider, springhaler og ådsler. Larverne lever af mos, alger og andre små planter.

Snerlepileurt

  • Billeder:
    • Billede: Snerlepileurt © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om snerlepileurt
  • Fakta:
    • Voksesteder: Åbne land, haver
    • Meterlange liggende stængler
    • Etårig
    • Spredes med frø
    • Blomstrer i juli-september
    • Frugt: Trekantede frø
  • Vidste du det?:

    Snerlepileurt overvinterer som frø, der spirer om foråret. Frøene kan ligge i jorden i mange år og spire frem, når forholdene er gunstige.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Fallopia convolvulus
Engelsk navn: Black Bindweed
Tysk navn:Windenknöterich
Svensk navn:Åkerbinda
Norsk navn:
Vindelslirekne
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Snerlepileurt vokser på marker, i haver ogmange steder i det åbne land. Frøene minder om boghvedefrø og er bl.a. fundet på bopladser fra yngre stenalder, hvor planten sandsynligvis blev dyrket.

Blomster og frugter
Bladene er hjerte-pilformede, og blom-sterne er små, grønlige og uregelmæs-sige. Frøene er sorte og trekantede i tværsnit.

Snerresværmer

Latinsk navn: Hyles galii
Engelsk navn: Bedstraw Hawk-moth
Tysk navn: Labkrautschwärmer
Svensk navn: Brunsprötad skymningssvärmare
Norsk navn: Mauresvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Aftensværmere
Gruppe: Natsommerfugle

Snerresværmer er udbredt i det meste af Danmark, men varierer fra sjælden til ret almindelig. Den lever i skovlysninger og klitter. Snerresværmere er aktive om aften, natten og i skumringen.

Kendetegn
Snerresværmer har en bred, kraftig krop og smalle vinger. Forvingerne er brune med et lyst midterbånd, og bagvingerne er rødlige med en hvid plet og sorte bånd. Snerresværmeren står stille i luften på svirrende vinger, når den suger nektar i blomster. 

Føde
Som andre sommerfugle suger snerresværmere nektar i mange forskellige blomster med en lang sugesnabel. Larven lever af blade og blomster fra gederams og gul snerre.

Snespurv

Latinsk navn: Plectrophenax nivalis
Engelsk navn: Snow buntling
Tysk navn: Schneeammer
Svensk navn: Snösparv
Norsk navn:Snøspurv
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Værlinger

Snespurven er almindelig som træk- og vintergæst i hele Danmark. Spurvene kommer til landet i oktober-november og trækker i marts-april langt mod nord for at yngle. Snespurvene lever ofte i flokke på 25 op til flere hundrede fugle. De holder normalt til ved kysterne på strandenge og strandbredder.

Kendetegn
I yngledragt er hannen helt hvid med sort ryg, hvorimod hunnen er grå med mørk og stribet ryg samt hvid bug. Om vinteren er begge køn brungrå og sortstribede på ryggen med gyldenbrunt hoved og ryst. Hannen er mest hvid. Vingerne er altid hvide med sort spids, halen er sort-hvid og næbbet er gult.

Føde
Snespurven lever af forskellige plantedele, frø og insekter som fx myg og fluer.

Snespurv

  • Billeder:
    • Billede: Snesputrv - yngledragt © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Snespurv © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Snespurv print
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet
    • Almindelig
    • Vingefang: 32-38 cm
    • Længde: 16-19 cm
    • Vægt: 30-45 g
    • Max. levealder: 9 år
    • Kuldstørrelse: 4-9 æg
    • Antal kuld: 1-2 pr. år
    • Rugetid: 10-13 dage
    • Ungetid: 10-12 dage
  • Vidste du det?:

    I marts-april ankommer snespurvene til ynglepladserne i Grønland. Hannerne kommer dog noget tid før hunnerne, så de kan nå at finde et territorium. Snespurve søger dog ofte føde i småflokke. På trækket og om vinteren ses ofte flokke på over 100 snespurve.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Qupaloraasuk (Qupannaaq)
Latinsk navn: Plectrophenax nivalis
Engelsk navn: Snow Bunting
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Værlinger

Snespurven er den almindeligste og mest vidt udbredte fugl i Grønland. Den kan træffes stort set overalt, og den yngler i klippeområder eller ved beboelser. Snespurvene trækker normalt til N-Amerika eller Rusland i september-oktober, men enkelte overvintrer dog i S-Grønland.

Kendetegn
I yngledragt er hannen helt hvid med sort på oversiden, hvorimod hunnen er grå med mørk, brunstribet ryg og hvid underside. Om vinteren er begge køn brungrå og stribede på ryggen, undersiden er lys, og hovedet og brystet er gyldenbrunt.

Føde
Snespurven lever af frø og andre plantedele. I yngletiden æder fuglen også insekter.

Sneugle

  • Billeder:
    • Billede: Sneugle © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet
    • Almindelig
    • Vingefang: 125-165 cm
    • Længde: 53-66 cm
    • Vægt: 0,7-2,9 kg
    • Max. levealder: Min. 10 år
    • Kuldstørrelse: 4-11 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 30-40 dage
    • Ungetid: 43-50 dage
  • Vidste du det?:

    Hvis bestanden af lemminger er meget lille, yngler sneuglen som regel slet ikke. Er bestanden af lemminger derimod meget stor, er ynglebestanden af sneugler tilsvarende stor.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Uppik
Latinsk navn:Nyctea scandiaca
Engelsk navn: Snowy Owl
Klasse:Fugle
Orden:Ugler
Familie: Egentlige ugler

Sneugle er en højarktisk art, der yngler i NØ- og N-Grønland på tundra, fjeldheder og fjeldmarker med spredte klipper. Om vinteren optræder sneuglen desuden også som træk- eller strejffugl i hele landet, selv på drivis.

Kendetegn
Hannen er næsten helt hvid. Hunnen og ungfuglene har derimod mørke tværstriber eller pletter. Sneuglen har desuden fjerklædte fødder og et stort hoved med gule, fremadrettede øjne og et krumt næb. Hunnen er større end hannen.

Føde
Sneugler lever i yngletiden især af lemminger. Derudover æder uglen også andre pattedyr som fx harer samt fugle og af og til også fisk.

Snog

  • Billeder:
    • Billede: Snog © Kirsten Hjørne - Naturporten
  • Print ark: Læs om snog
  • Fakta:
    • Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
    • Længde (han): 50-90 cm
    • Længde (hun): 60-130 cm
    • Æg: I gennemsnit 13 æg
    • Maks. levetid: 23 år
  • Vidste du det?:

    Snoge kommer frem fra deres vinterdvale i marts/april. I juli lægger hunnen sine æg i en bunke kvas eller kompost, hvor der er lidt varme. Æggene klækkes i september, og ungerne går normalt straks i dvale. Snogeunger æder regnorme, snegle, insekter, fiskeyngel og haletudser.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Natrix natrix
Engelsk navn: Grass snake
Tysk navn: Ringelnatter
Svensk navn: Snok
Norsk navn: Buorm
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Snoge

FREDET

Der findes snoge i stort set hele Danmark, men snogen er ret sjælden i Nordjylland. Den mangler på en del øer. Snogene lever især i moser og ved søer og vandløb, hvor de jager frøer og tudser. Snogen er fredet i Danmark. Den må ikke samles ind eller slås ihjel.

Kendetegn
Snogen er en slange. Den er som regel sort med to gule nakkepletter. Den er ikke giftig og kendes fra hugormen på de to gule nakkepletter. Pletterne kan dog mangle hos nogle snoge. Snogen kendes desuden ved, at hovedet går jævnt over i kroppen og ved, at pupillen er rund.

Føde
Snoge lever især af frøer og tudser. Deres antal er gået tilbage i de seneste år, fordi antallet af frøer og tudser er faldet.