Grønlandsk navn:Ammassassuaq
Latinsk navn: Clupea harengus
Engelsk navn:Atlantic Herring
Klasse:Fisk
Orden: Sildefisk
Familie:Sild

Sild er udbredt i Nordatlanten fra Østersøen og Nordsøen over Svalbard og Grønland til N-Amerika. Ved Grønland gyder silden i V- og Ø-Grønland syd for henholdsvis Upernavik og Tasiilaq. Sild er stimefisk, der lever pelagisk på 0-250 meters dybde.

Kendetegn
Sild er slanke, skinnende og sølvfarvede med et grønligt eller blåligt skær. De er mørke på ryggen og lyse på bugen. Finnerne er brunlige, grålige eller gullige. Sild har store øjne, svagt underbid og store skæl.

Føde
Sildens føde består især af dyreplankton samt fiskeyngel, krebsdyr, snegle og småfisk.

Latinsk navn: Larus fuscus
Engelsk navn: Lesser black-backed gull
Tysk navn: Heringsmöve
Svensk navn:Silltrut
Norsk navn:Sildemåke
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Måger

Sildemågen er almindelig som yngle- og trækfugl i Danmark. Fuglene kommer til landet i marts og trækker bort igen til september. De fleste sildemåger overvintrer sydpå, kun enkelte bliver i Danmark. Mågen lever normalt ude på havet, men den kan også ses ved kyster, i havne og inde i mange byer.

Kendetegn
Sildemågen er den mindste af de store, danske måger. Den er slank med smalle vinger og gule fødder, hvilket adskiller den fra svartbagen. Ellers er mågen hvid med mørkegrå eller sorte vinger, der er lyse på undersiden med mørkere svingfjer. Næbbet er gult med rød plet. De unge sildemåger er mørkebrune.

Føde
Sildemågen lever hovedsagelig af fisk, men tager også krebsdyr, bløddyr, insekter og affald.

Latinsk navn: Bombycilla garrulus
Engelsk navn: Waxwing
Tyslk navn:Seidenschwanz
Svensk navn: Sidensvans
Norsk navn:Sidensvans
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Silkehaler

Silkehalen er en almindelig træk- og vintergæst i Danmark i perioden fra midt oktober til hen i maj. Arten forekommer i storbyer med bærbuske og -træer. Antallet af silkehaler i Danmark varierer meget fra år til år afhængigt af fødemængden i yngleområderne. I nogle år forekommer Silkehaler i store invasioner. Silkehaler yngler i det nordligste Skandinavien og Sibirien fra midt maj til midt juli.

Kendetegn
Silkehalen er en særegen, lysebrun spurvefugl med nakketop, sort maske ved øjnene og sort hagesmæk. Arten har blålig hale med gult halebånd samt røde, gule og hvide felter i vingerne. Kaldet lyder som små klokker, der ringer.

Føde
Silkehaler lever hovedsageligt af bær, især rønnebær. I yngletiden består føden også af insekter.

Latinsk navn:Picea sitchnsis
Engelsk navn:Sitka spruce
Tysk navn:Sitka-Fichte
Svensk navn: Sitkagran
Norsk navn:Sitkagran
Klasse:Nåletræer
Orden:Granordenen
Familie:Granfamilien

Sitkagran er en hurtigtvoksende nåletræart, der har vundet stor udbredelse i danske skove, især i kystnære områder. Sitkagran vokser hurtigt, op til 1-1,5 meter årligt. Træet dyrkes typisk i plantager med en omdrift på 40-70 år. I Danmark forventes andelen af sitkagran i skovene at stige yderligere som alternativ til rødgran, fordi træet bedre tåler et varmere klima.

Kendetegn
Sitkagran har en kegleformet krone med spids top. Nålene er flade, og stikker, når man rører ved dem, de er grønne på oversiden og hvidblå på undersiden, hvilket adskiller den fra rødgran. Sitkagran kaldes også "pindsvinegran" eller "tidselgran", fordi nålene stikker. Barken er grålig med tynde, runde flager, der løsner på ældre træer, og koglerne hænger nedad med tandede skæl.

Veddet er let, sejt og elastisk, velegnet til fx husbygning, møbler og papir. Sitkagran bruges ofte som erstatning for rødgran.

Latinsk navn: Aeshna juncea
Engelsk navn: Common hawker
Tysk navn:Torf-Mosaikjungfer
Svensk navn:Starrmosaikslända
Norsk navn: Starrlibelle
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Mosaikguldsmede

Siv-mosaikguldsmedlever ved rene, næringsfattige, kølige søer og moser med rig sump- og undervandsvegetation. I Danmark er den især udbredt i Jylland men mere spredt og lokal på øerne. Lokalt kan den dog være almindelig.

Kendetegn
Siv-mosaikguldsmed er en stor guldsmed 7–8 cm og et vingefang, der nærmer sig 10 cm. Forkroppen har to, gule bånd på siden og hannen har blå og grønne pletter i et mosaikmønster på bagkroppen. Hunnen er mere brunlig med gule og grønne tegninger.

Føde
Både nymfer og voksne siv-mosaik-guldsmede er top-rovdyr i ferskvand og blandt insekterne over vand. Nymferne æder myggelarver og andre små vandlevende insekter, mens de voksne tager flyvende insekter som fluer, myg, dansemyg og små sommerfugle.

Latinsk navn:Donaciinae
Engelsk navn: Donacia
Tysk navn:Schlifkäfer
Svensk navn: Rörbockar
Norsk navn: Sivbukke
Familie: Bladbiller
Orden: Biller
Klasse: Insekter 

I Danmark findes 25 forskellige slags sivbukke. De voksne biller lever på vand- og sumpplanter og æder blade fra forskellige planter. Larverne lever under vandoverfladen på rødder og plantestængler. De suger af planternes saft og får ilt ved at stikke en sugesnabel ind i plantens luftvæv.

Kendetegn
Sivbukke er langstrakte og har ofte et metallisk skær i røde, grønne, blå eller gyldne farver. Øjnene er fremspringende, og følehornene er lange. Undersiden er tæt håret. Hannen er lidt slankere og ofte lidt mindre end hunnen. Puppen er hvidlig og ligger i en spundet kokon, der er tykhudet og brun, nærmest med form som en bønne. Den er luftfyldt via et hul til en luftkanal i en plantens rod.

Føde
De voksne sivbukke æder blade fra forskellige planter, som vokser nær vandhullet. Larverne lever på rødder og plantestængler under vandoverfladen, hvor de suger af planternes saft.

Latinsk navn: Acrocephalus schoenobaenus
Engelsk navn: Sedge Warbler
Tysk navn:Schilfrohsänger
Svensk navn: Sävsångare
Norsk navn:Sivsanger
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Sangere

Sivsangeren er en ret almindelig ynglefugl og trækgæst i det meste af landet. Den lever skjult i rørsumpe og rørskov med tæt krat, buskads og høje urter eller ved moser og i åbne, sumpede områder med urter og spredte pilebuske. Bestanden af sivsangere er gået kraftigt tilbage de sidste år.

Kendetegn
Sivsangeren er spinkel og bredhalet. Oversiden er brun med mørke striber, og undersiden er hvidlig eller beige. Sangfuglen har mørkstribet isse, bred, lys øjenbrynstribe og mørk øjenstribe. 

Føde
Sivsangere lever af edderkopper, myg, biller, fluer, bladlus og andre insekter og smådyr.

Latinsk navn: Turdus pilaris
Engelsk navn: Fieldfare
Tysk navn: Wacholderdrossel
Svensk navn: Björktrast
Norsk navn: Gråtrost
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosselfugle

Sjaggeren er en almindelig træk- og vintergæst fra september til april i Danmark. Arten begyndte først at yngle her i landet omkring 1960 og er en ret fåtallig ynglefugl. Sjaggeren er mest almindelig i Nordsjælland og Nordvestjylland i halvåbne områder og parker.

Kendetegn
Sjaggeren er en stor drossel med rødbrune vinger, mørkebrun ryg, gråt hoved, lysegrå overgump, hvid bug og vingeunderside samt sort hale. Brystet er gyldent med sorte pletter og striber.

Føde
Sjaggere lever af bær, orme, snegle, insekter og insektlarver.

Grønlandsk navn: Orpimmiutarsuaq
Latinsk navn: Turdus pilaris
Engelsk navn: Fieldfare
Klasse: Fugle
Orden:Spurvefugle
Familie: Drosselfugle

Sjagger er en ret sjælden ynglefugl i Grønland. Kun få par yngler i dag i S-Grønland i nærheden af Narsaq. Til gengæld ses en del strejfende sjaggere i Grønland, især om vinteren langs østkysten. De ynglende grønlandske sjaggere er normalt standfugle.

Kendetegn
Sjaggeren er en stor drossel, der har en broget fjerdragt med rødbrune vinger, gråt hoved og grå overgump samt sort hale. Undersiden er lys med sorte pletter og striber. Fuglen har desuden hvide vingeundersider.

Føde
Sjaggere lever af bær, orme, snegle, insekter og insektlarver.

Latinsk navn: Phalacrocorax carbo
Engelsk navn: Cormorant
Tysk navn: Kormoran
Svensk navn:Storskarv
Norsk navn: Storskarv
Klasse: Fugle Orden: Årefodede Familie: Skarver

Skarven er en almindelige ynglefugl og trækgæst i Danmark. Den lever og yngler langs kyster, ved større søer eller vandløb. Skarven kommer til Danmark i januar og trækker sydpå til oktober. En stor del af den danske bestand overvintrer efterhånden også her i landet. Storskarver fra Norge besøger os ofte om vinteren.

Kendetegn
Skarven har sort fjerdragt, hvide kinder og en hvid lårplet. Næbbet er langt med en lille krog yderst. Under næbbet har skarven en gul plet.

Føde
Skarvens føde består hovedsageligt af fisk, som den dykker efter. De fiskeædende skarve kan være et problem for lokale fiskere.

Grønlandsk navn:Oqaatsoq
Latinsk navn: Phalacrocorax carbo
Engelsk navn: Great Cormorant
Klasse: Fugle
Orden:Årefodede
Familie:Skarver

Skarv er en ret almindelig ynglefugl i V-Grønland fra Maniitsoq til Upernavik. Fuglen yngler normalt i kolonier ved kysten højt oppe på klippesider, stejle fjeldhylder eller på lave øer. Skarven overvintrer desuden i åbentvandsområdet ud for V-Grønland.

Kendetegn
Skarven har sort fjerdragt, et langt næb med en lille krog yderst og en lang stiv hale. I yngledragt har skarven også hvide pletter på kinderne og hvid lårplet. Under næbbet har skarven desuden en gul plet.

Føde
Skarvens føde består mest af fisk.

Latinsk navn:Panurus biamicus
Engelsk navn: Bearded reedling
Tysk navn: Bertmeise
Svensk navn: Skäggmes
Norsk navn: Skjeggmeis
Klasse:Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Skægmejser

Skægmejsen lever udelukkende i rørskove og har tilpasset sig et liv tæt knyttet til tagrør. Den indvandrede til Danmark i 1960'erne og yngler nu flere steder i Danmark ​.

Kendetegn
Skægmejsen måler omkring 16,5 cm, hvoraf halvdelen er den lange hale. Hannen har gråt hoved med sort skægstribe, sort undergump og lys, brun fjerdragt, mens hunnen er mere ensfarvet brun. Ungfugle har sort ryg.

Føde
Om sommeren spiser skægmejsen insekter og larver, mens den om vinteren lever af frø fra tagrør. Skægmejsen er en standfugl. ​

Latinsk navn: Handkea utriformis, Lycoperdon utriforme
Engelsk navn: Mosaic puffball
Tysk navn: Hasen-Stäubling
Svensk navn: Skålröksvamp
Norsk navn: Ruterøyksopp
Gruppe: Svampe
Orden:Champignonordenen
Familie: Champignonfamilien

Skællet støvbold er en stor støvsvamp med en skællet, mosaiklignende overflade. Den vokser ofte på tørre, sandede græsmarker, klitter og overdrev i Danmark. Svampen er spiselig i ung tilstand.

Kendetegn
Skællet støvbold er bredfodet og kan blive 25 cm i diameter og 20 cm høj, ofte med en pæreformet vækst. Den unge svamp er hvid eller lys gråbrun med fin pigget eller skællet overflade, som senere bliver mere mosaikagtig og sprækker. Den brune sporemasse bliver pulveragtig ved modenhed, hvorefter sporene frigives ved tørring eller tryk, fx fra dyr.

Grønlandsk navn: Oquutarnaq
Latinsk navn:Glyptocephalus cynoglossus
Engelsk navn: Witch Flounder
Klasse: Fisk
Orden:Højrevendte fladfisk
Familie:Rødspættefamilien

Skærising lever i Atlanterhavet ved Canada, S-Grønland og NV-Europa fra Biscayabugten til det nordlige Norge og Island. Skærisingerne lever på blød bund på 35-1.500 meters dybde.

Kendetegn
Skærisinger er højrevendte fladfisk, hvor det venstre øje er vandret over på fiskens højre side. Skærisingens øjeside er ensartet gråbrun eller gullig med en næsten ret sidelinje. Blindsiden er gråhvid med små sorte prikker. Fiskens krop er slank og ret langstrakt.

Føde
Skærisingens føde består af mindre bunddyr som børsteorme og slangestjerner samt forskellige mindre bløddyr og krebsdyr.

Latinsk navn: Euphorbia helioscopia
Engelsk navn: Sun Spurge
Tysk navn:Sonnwend-Wolfsmilch
Svensk navn: Revormstörel
Norsk navn:Åkervortemelk
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Vortemælkordenen
Familie: Vortemælkfamilien

Skærm-vortemælk er en gulgrøn urt, der er meget almindelig i de fleste egne, med undtagelse af det sydvestlige Jylland, hvor den ses hist og her. Planten vokser på åben, næringsrig bund på dyrket jord og ved tidligere bebyggelsesområder. Skærm-vortemælk indeholder hvid mælkesaft. 

Blade
Skærm-vortemælk har ægformede blade samt en 5-grenet blomsterstand af blomsterknopper, der har form som en skærm. Mod spidsen er bladene savtakkede.

Blomster og frugter
Blomsterknopperne indeholder en samling af nøgne, små, enkønnede blomster, der omkranses af et koplignende svøb. Svøbet har ovale nektarier langs kanten. Hanblomsterne er betydeligt mindre end hunblomsterne og består kun af et støvblad. Hunblomsterne er midtstillede, tydeligt stilket og er ofte hængende. Frugten er en spaltefrugt, som ligner en kapsel.

Latinsk navn:Anas clypeta
Engelsk navn: Shoveler
Tysk navn: Löffelente
Svensk navn: Skedand
Norsk navn: Skjeand
Klasse: Fugle; Orden: Svaner, ænder og gæs; Familie:Egentlige ænder

Skeanden er kendt for sit brede, skeformede næb. Den ses ofte i mindre flokke og tit sammen med andre andefugle, hvor den ligger roligt og lavt med næbbet i vandoverfladen og filtrerer føde fra vandet. I Danmark yngler skeanden spredt og fåtalligt, men den ses over det meste af landet. Skeanden er en trækfugl, men nogle bliver i milde vintre i beskyttede kystområder og indre farvande.

Kendetegn
Skeanden kendes især på det lange, brede, skeformede næb. Hannen har et mørkt, sortblåt hoved, hvidt bryst og rustrød bug. Hunnen er mere brun- og gråspættet og har også artens brede næb.

Føde
Skeanden har typisk næbbet i vandoverfladen, når den svømmer og samtidig sier krebsdyr, insektlarver og andre smådyr fra vandet. Den kan også æde plantedele og alger.

Latinsk navn:Platalea leucorodia
Engelsk navn: Spoonbill
Tysk navn: Löffler
Svensk navn:Skedstork
Norsk navn: Skjestork
Klasse: Fugle, Orden: Pelikanfugle, Familie:Ibisser

Skestorkener ikke en stork, men nært beslægtet med ibiser, og kendetegnes ved at danne ynglekolonier i vådområder. De største danske kolonier findes ved Limfjorden, i Skjern Å dalen og ved Ringkøbing Fjord, men der er også mindre kolonier enkelte steder i det øvrige land.

Kendetegn
Fjerdragten er hvid, men voksne fugle har en svagt gullig halsring. I yngletiden har skestorkene en gullig fjerdusk i nakken. Næbbet er langt, fladt og bredt med en skeformet spids, det er gråsort med en gul spids. Benene er lange og sorte.

Føde
Føden består mest af småfisk, haletudser, vandinsekter, snegle og små krebsdyr samt bunddyr.

Latinsk navn: Vespertilio murinus
Engelsk navn: Parti-coloured Bat
Tysk navn: Zweifarbfledermaus
Svensk navn: Gråskimlig fladdermus
Norsk navn: Skimmelflaggermus
Klasse: Pattedyr
Orden: Flagermus
Familie: Barnæser

FREDET

Skimmelflagermusen er almindelig udbredt i Nordøstsjælland, i Østjylland og på Bornholm. Arten jager, når det er mørkt, ved at udsende lydbølger, der kastes tilbage til flagermusen som et ekko. Flagermusen jager over åbne områder som marker og inde i byer ved gadelys, der tiltrækker insekter. Om vinteren holder flagermusene til i bygninger og på lofter.

Kendetegn
Skimmelflagermus kan genkendes på de sortbrune hår på ryggen med sølvhvide eller grålige spidser. På undersiden er pelsen flødefarvet til gråhvid. Skimmelflagermusen frembringer høje kliklyde i parringstiden.

Føde
Skimmelflagermus æder myg, bladlus, natsommerfugle, biller og andre insekter.

Grønlandsk navn:Siuteroq imusoq
Latinsk navn: Gyraulus laevis
Engelsk navn:Ramshorn Snail
Klasse: Bløddyr
Orden:Lungesnegle
Familie:Skivesnegle

Skivesnegle er ferskvandssnegle, som har meget flade skaller, der er snoet i tætte spiraler. De ånder med lunger, selv om de lever i ferskvand. Derfor skal de op til overfladen for at trække vejret. Der findes skivesnegle i få næringsrige damme i SV-Grønland mod nord til Kangersuatsiaq. Skivesnegle er forholdsvis sjældne i Grønland.

Kendetegn
Skallen er skiveformet og flad med 4-5 vindinger, der ligger inden i hinanden i ét plan. Vindingerne har fine striber, som går ud fra snegleskallens centrum.

Føde
De fleste skivesnegle lever af alger, som de rasper af planter med tungen. Nogle æder også ådsler.

Latinsk navn: Nepa cinerea
Engelsk navn: Water Scorpion
Tysk navn: Schnabelfliegen
Svensk navn: Näbbsländor
Norsk navn: Vannskorpion
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Skorpiontæger

Skorpionstægen lever i søer, vandhuller, damme og vandløb. Den er en dårlig svømmer, der holder til på lavt vand eller i mudderet i vandkanten.  Den flyver kun, hvis den er tvunget til det. Skorpionstægen er fremme fra tidlig forår til følgende vinter. Den overvintrer i vandet.

Kendetegn
Skorpionstægen er en gråbrun, bred og flad vandtæge. Forbenene er kraftige og kloagtige - ligesom en skorpions. Skorpionstægen har et tyndt ånderør på 10-12 mm samt fire dækvinger. Nymfen er lysere med et kortere ånderør og uden vinger.

Føde
Skorpionstægen fanger snegle, krebsdyr, insekter og endda små fisk ved hjælp af forbenene.