Sortgrå ryle
Grønlandsk navn: Saarfaarsuk
Latinsk navn: Calidris maritima
Engelsk navn: Purple Sandpiper
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle
Sortgrå ryle er en ret almindelig ynglefugl i V-Grønland mod nord til Qaanaaq. Fuglen yngler også i Ø-Grønland mod nord til Germania Land, dog mere fåtalligt. I yngletiden optræder rylen på fugtige fjeldheder og tundraer nær kysten.
Kendetegn
Sortgrå ryle har et svagt nedadbuet næb og ret korte, orangegule ben. I sommerdragten er oversiden sortgrå med orange- eller gulbrune pletter, mens undersiden er brunplettet. Om vinteren er rylen helt mørk sortgrå med lys bug.
Føde
Rylen lever af frø og bær samt forskellige smådyr som insekter, snegle, orme og krebsdyr. Rylen finder ofte sin føde i tidevandszonen.
Fakta
- Levested: Kyst og hav
- Almindelig Vingefang: 37-46 cm
- Længde: 19-24 cm
- Vægt: 52-105 g
- Maks. levealder: 20 år
- Kuldstørrelse: ca. 4 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 20-24 dage
- Ungetid: 28 dage
Vidste du det?
Om vinteren lever sortgrå ryle ved klippekyster. Den træffes da enten i åbentvandsområdet ud for V-Grønland, på Island eller på de Britiske Øer. Den sortgrå ryle den eneste vadefugl, som overvintrer i Grønland.
Fakta
- Levested: Kyst og hav
- Almindelig Vingefang: 37-46 cm
- Længde: 19-24 cm
- Vægt: 52-105 g
- Maks. levealder: 20 år
- Kuldstørrelse: ca. 4 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 20-24 dage
- Ungetid: 28 dage
Vidste du det?
Om vinteren lever sortgrå ryle ved klippekyster. Den træffes da enten i åbentvandsområdet ud for V-Grønland, på Island eller på de Britiske Øer. Den sortgrå ryle den eneste vadefugl, som overvintrer i Grønland.