Latinsk navn: Ophiura ophiura Engelsk navn: Serpent star Klasse: Smådyr Orden: Ophiurida Familie: Ophiuridae
Stor slangestjerne lever på sandbund fra få meter ud til omkring 200 meters dybde. Arten findes fra Nordsøen indtil den vestlige Østersø.
Kendetegn Slangestjerner har en skiveformet krop og 5 lange, leddelte arme med sugefødder på undersiden. Slangestjerner trækker sig frem med armene. Stor slangestjerne er gråbrun på oversiden. Undersiden er hvid med en stjerneformet mundåbning.
Føde Stor slangestjerne lever bl.a. af muslinger, orme, plante- og dyrerester. Slangestjerner har intet gat, så skaller og andre rester fra føden udskilles gennem munden.
Slangestjerner har en meget god evne til at regenerere. Hvis en slangestjerne mister en arm eller noget af kroppen, gendannes armen eller kroppen hurtigt igen. Slangestjerner kan også selv afkaste armene som forsvar, hvis en fjende angriber.
Fakta
Levesteder: Kyst og hav
Kroppens diameter: Op til 3 cm
Armenes længde: Ca. 9-12 cm
Gyder æg og sæd frit i vandet om sommeren
Larverne er pelagiske
Kønsmoden efter ca. 2 år
Maks. levealder: 15 år
Vidste du det?