Gul fladbælg
Latinsk navn: Lathyrus pratensis
Engelsk navn: Meadow vetchling, Meadow pea
Tysk navn: Wiesen-Platterbse
Svensk navn: Gulvial
Norsk navn: Gulflatbelg
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien
Gul fladbælg er almindelig i hele Danmark. Planten er en flerårig, klatrende urt, der trives på fugtig, næringsrig bund. Gul fladbælg vokser på enge og langs vejkanter.
Blade og stængel
Urten har lange, kantede stængler, hvorpå der sidder sammensatte, spredte blade. Bladene består af en endestillet slyngtråd samt 1 par lancetformede småblade.
Blomster og frugter
Blomsterne sidder i talrige, 5-12 blomstrede, langstilkede klaser og har gule ærtekroner. Frugten er en sammentrykt bælg, som ved modning bliver sort.
Fakta
- Voksesteder: Det åbne land
- Flerårig
- Højde: 25-100 cm
- Blade: lancetformede
- Blomstrer: juni-august
- Frugt: bælg
Vidste du det?
Gul fladbælg kan leve på steder, hvor jordens kvælstofindhold er en begrænsende faktor. Dette skyldes, at planten er i stand til at binde kvælstof fra luften ved hjælp af bakterier, der findes i knolde på plantens rødder.
Fakta
- Voksesteder: Det åbne land
- Flerårig
- Højde: 25-100 cm
- Blade: lancetformede
- Blomstrer: juni-august
- Frugt: bælg
Vidste du det?
Gul fladbælg kan leve på steder, hvor jordens kvælstofindhold er en begrænsende faktor. Dette skyldes, at planten er i stand til at binde kvælstof fra luften ved hjælp af bakterier, der findes i knolde på plantens rødder.