Latinsk navn: Hippolais icterina
Engelsk navn: Icterine Warbler
Tysk navn:Gelbspötter
Svensk navn:Härmsångare
Norsk navn: Gulsanger
Klasse:Fugle Orden: Spurvefugle Familie:Sangere

Gulbug er en af de støste sangere, der yngler i Danmark. Den er en almindelig trækgæst om sommeren, mens den om vinteren opholder sig i tropiske områder i Afrika.

Kendetegn
Gulbugen har en tydelig gul underside og en olivengrøn overside. Næbbet er langt.

Føde
Gulbugen lever især af insekter og edderkopper men også af frø og bær, når der der færre insekter, fx om efteråret.

Latinsk navn: Potentilla crantzii
Engelsk navn: Golden cinquefoil
Tysk navn: Gold-Fingerkraut
Svensk navn: Gullfingerört
Norsk navn:Flekkmure
Klasse: Tokimbladede
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Latinsk navn: Nemophora degeerella 
Engelsk navn:Longhorn Moth
Tysk navn: Degeers Langfühler
Svensk navn:Lövskogsantennmal
Norsk navn: Svepemøl
Klasse: Insekter 
Orden: Sommerfugle 
Familie: Adelidae 
Gruppe:Natsommerfugle

Guldbåndet langhornsmøl er almindelig i hele Danmark. Den træffes især i løvskove, hvor man ofte kan se små sværme af dem.

Kendetegn
Guldbåndet langhornsmøl kendes især på sine meget lange antenner, som kan være 4-5 gange længere end selve kroppen. Vingerne er lysebruge eller gullige med to mørke bånd trærs over. Mellem de mørke bånd er et gyldend bånd, som har givet den lille sommerfugl sit navn.

Føde
Larverne lever af blade fra forskellige løvtræer. De voksne langhornsmøl lever sandsynligvis mest af nektar.

Latinsk navn:Amica montana
Engelsk navn: Wolf´s bane, Mountain tobacco
Tysk navn: Arnika
Svensk navn:Slåttergubbe
Norsk navn: Solblom
Klasse:Urter 
Orden:Kurvplanteordenen
Familie:Kurvplantefamilien

Guldblomme er en flerårig og ret sjælden urt, som nu især findes i det nordvestlige Jylland og er helt forsvundet øst for Storebælt. Tidligere var guldblomme meget almindelig i åbne hedeområder.

Kendetegn
Guldblomme er en op til 60 cm høj urt med en bladroset ved jorden og en eller flere store gule blomster på en lang, håret stængel.

Latinsk navn:Chrysis Ignata (Blå guldhveps: Chrysis fulgida)
Engelsk navn:Ruby-tailed wasp, Cuckoo wasp
Tysk navn:Goldwespen
Svensk navn: Guldsteklar
Norsk navn: Guldhveps
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Guldhvepse

Guldhvepse er en gruppe af forholdsvis små hvepse med mange forskellige glinsende, ofte blå, grønne og røde farver. De findes i mindre antal, men overalt i Danmark. 

Kendetegn
Guldhvepse kendes især på de metalskinnende blålige eller grønne farver på hovedet og forkroppen og ofte rødlige farve på bagkroppen. Deres hudpanser er meget hårdt.

Føde
Guldhvepse er snyltere og kan sammenlignes med gøgen, der lægger æg i andre småfugles reder. Når guldhvepsenes æg er klækkede, æder de værtsinsekternes æg eller larver.

Latinsk navn: Chrysops Relictus 
Engelsk navn: Deer-fly
Tysk navn: Goldaugenbremse
Svensk navn: Blindbroms/guldögonbroms
Norsk navn:Blindinger
Klasse:Insekter 
Orden: Tovinger 
Familie:Klæger

Guldklægen er en halvstor flue med med meget flotte farver. Den er meget almindelig i Danmark og træffes især ved fugtige områder som vandhuller, søer og moser.

Kendetegn
Guldklægen kendes især på sine flotte rødlige eller grønne øjne med violette pletter. Bagkroppen er gulbrun med sorte trekantede pletter. Vingerne er gennemsigtige med brune aftegninger.

Føde 
Hannen lever af nektar og plantesaft, men hunnen suger blod, både hos dyr og mennesker. Det er meget smertefuldt, hvis guldklægen får held til at bore sin kraftige sugesnabel ind gennem huden. Guldklægens larve lever i fugtigt sand eller mudder, hvor den æder halvrådne plantedele.

Latinsk navn: Chrysoperla carnea
Engelsk navn: Green Lacewing
Tysk navn: Gemeine Florfliege
Svensk navn: Stinkslända
Norsk navn: Nordvintergulløye
Klasse: Insekter 
Orden: Netvinger 
Familie:Guldøjer

Almindelig guldøje træffes overalt i Danmark i skove, krat, parker og haver. Om foråret ser vi ofte guldøjerne komme frem i vore huse, fordi de overvintrer indendørs.

Kendetegn
Almindelig guldøje er et spinkelt lysegrønt insekt med klare vinger. Den kendes på farven, på vingerne, på de fremadrettede antenner og på de store guldglinsende øjne. Almindelig guldøje tilhører den gruppe af insekter, vi kalder netvinger.

Føde
Almindelig guldøje er både rovdyr og planteæder. Den spiser små insekter, men også pollen og nektar fra blomster. Guldøjens larve er et glubsk rovdyr, som spiser masser af bladlus.

Latinsk navn: Canis aureus
Engelsk navn: Golden Jackal
Tysk navn:Goldschakal
Svensk navn:Guldschakal
Norsk navn: Gullsjakal

Klasse: Pattedyr
Familie: Hunde

FREDET

Guldsjakalen er vidt udbredt i det nordlige Afrika, Asien, Den Arabiske Halvø og Sydøsteuropa. I de seneste år har den bredt sig nordpå og findes nu også i Danmark.

Kendetegn
Guldsjakalen ligger størrelsesmæssigt mellem en ræv og en ulv. Kropsbygningen minder om en spinkel ulv. Den gyldne pelsfarve gør guldsjakalen let genkendelig, og modsat ræven har den ikke en hvid halespids.

Føde
Guldsjakalen er altædende og tilpasser sig området, hvor den lever. Føden består bl.a. af små pattedyr, fugle, ådsler, æg, frugt og affald.

Latinsk navn: Emberiza citrinella
Engelsk navn: Yellowhammer
Tysk navn: Goldammer
Svensk navn: Gulsparv
Norsk navn: Gulspurv
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Værlinger

Gulspurven var tidligere en meget almindelig og talrig ynglefugl samt en hyppig træk- og vintergæst i hele Danmark. Nu er arten truet på grund af intensivt landbrug, som fjerner dens fødegrundlag. Fuglen lever i skovlysninger og på heder, marker og enge i det åbne land med spredte træer og buske, krat og levende hegn. Om vinteren lever gulspurve i flokke.

Kendetegn
Gulspurven er en langhalet, stribet værling med rustbrun overgump. Hannen er gul foran på bug, bryst og strube. Hannens hoved er også citrongult med mørke striber på isse og kinder. Når hannen synger, sidder den frit fremme i toppen af en busk eller et krat. Hunnen er gråbrun med gullig bug.  

Føde
Gulspurve lever af frø, korn og insekter, som de finder på jorden. 

Latinsk navn:Cytisus scoparius
Engelsk navn: Common broom
Tysk navn:Besenginster
Svensk navn: Harris
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Gyvel er en lav, indtil 3 meter høj ærteblomstret busk, som især vokser på sandet jord. Planten er almindelig i hele Danmark og breder sig mange steder invasivt.

Kendetegn
Grenene er grønne hele året. Bladene er små og 3-koblede og dannes på de nye foråesskud.

Frugter og blomster
Blomsterne store og gule ærteblomster. Bælgene er fladtrykte og randhårede. Når de er modne springer bælgene op og frøene slynges ud. Frøene har et olieholdigt vedhæng, som spredes med myrer.

Grønlandsk navn:Oquutaq
Latinsk navn: Hippoglossoides platessoides
Engelsk navn: American Plaice
Klasse:Fisk
Orden: Højrevendte fladfisk
Familie: Rødspættefamilien

Håisingen er meget almindelig i SV- og SØ-Grønland nordpå til hhv. Upernavik og Kong Oscar Fjord. Den lever normalt på blød bund fra 10-400 meter dybt vand. Håisingen er også udbredt ved Island, NV-Europa og ved Labrador og New Foundland i NV-Atlanten.

Kendetegn
Håisingen er en højrevendt fladfisk, hvilket vil sige, at det venstre øje er vandret over på den højre side. Højre side eller øjesiden er rødbrun eller grå og blindsiden er hvid. Fisken har desuden store, ru skæl og en ret stor mund.

Føde
Føden består af søpindsvin, slangestjerner, orme, bløddyr, krebsdyr, fiskeyngel og småfisk.

Latinsk navn: Aegithalos caudatus
Engelsk navn: Long-tailed tit
Tysk navn: Schwanzmeise
Svensk navn: Stjärtmes
Norsk navn: Stjertmeis
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Halemejser

Halemejsen kan ses året rundt i Danmark. Den forekommer over hele landet, gerne i vådområder nær løv- og blandingsskove. I Danmark findes der både den nordlige og den sydlige halemejse samt en del blandingsracer af de to.

Kendetegn
Halemejsen er en lille buttet fugl med en sort og hvid hale, der er længere end resten af kroppen. Fjerdragten er sort og hvid med et rødligt mønster på ryggen. Næbbet er meget kort. Den nordlige race har hvidt hoved og bryst. Den sydlige race har et sort bånd fra øjet til nakken og et rødligt bryst.

Føde
Halemejsernes føde består af små insekter, edderkopper og frø.

Latinsk navn: Apodemus Flavicollis
Engelsk navn: Yellow-necked mouse
Tysk navn: Gelbhalsmaus
Svensk navn: Större skogsmus
Norsk navn:Storskogmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Ægte mus

Halsbåndmusen er en meget almindelig mus og også et af de mest talrige pattedyr i Danmark. Den lever i alle slags skove men træffes også i det åbne land og i haver. Halsbåndmusen lever en stor del af sit liv i underjordiske gange, som den graver.

Kendetegn
Halsbåndmusen er gulbrun på oversiden og hvid på undersiden. Mellem forbenene og tværs over brystet har den en lys brun aftegning.

Føde
Halsbåndmus lever især af store frø samt bog, agern og nødder, som den finder i skovbunden. Den spiser dog også insekter, edderkopper, larver og orme. Halsbåndmusen gemmer vinterforråd i sine underjordiske gange.

Grønlandsk navn: Nimeriarnaq naakkaaq
Latinsk navn:Lycodes seminudus
Engelsk navn: Longear Eelpout
Klasse:Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Ålekvabbefamilien

Halvnøgen ålebrosme lever på 130-1.400 meters dybde og er udbredt langs hele Grønlands vestkyst, men den findes kun enkelte steder på østkysten. Fisken lever på mudderbund ved temperaturer omkring 0 grader.

Kendetegn
Halvnøgen ålebrosme er en korthalet ålebrosme med flad snude, en sidelinje og en lang, sammenhængende ryg- og gatfinne. Fisken kendes på, at de små skæl kun dækker halen og noget af kroppen. Farven varierer fra gråbrun med mørke tværbånd til helt sort.

Føde
Ålebrosmen æder fisk, orme og krebsdyr.

Latinsk navn: Lepus europaeus
Engelsk navn: Brown hare, European hare
Tysk navn:Hase:
Svensk navn: Fälthare
Norsk navn:Sørhare
Klasse: Pattedyr
Orden: Harer og kaniner
Familie: Harer

Haren er meget almindelig i Danmark. Den træffes både i skove i det åbne land og i haver.

Kendetegn
Haren kendes på sine lange ører med en sort spids og sine lange ben. Rundt om øjnene har den en hvid ring. Halen, der er ca. 10 cm lang, er sort på oversiden og hvid på undersiden.

Føde
Haren spiser kun planteføde. Om sommeren lever de mest af græs, korn og urter, og om vinteren spiser den mest kviste, bark og frugter. Harer kan gøre stor skade i haver og på små, nyplantede træer og buske.

Latinsk navn: Trifolium arvense
Engelsk navn: Haresfoot clover
Tysk navn:Hasen-Klee
Svensk navn: Harklöver
Norsk navn: Harekløver
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Harekløver er meget almindelig i Danmark, hvor den findes på tør og sandet jordbund. Urten vokser især på overdrev, heder, marker, strandenge, i vejkanter, klitter og tæt ved byen.

Stængel og blade
Harekløver er en tæthåret urt med oprette og grenede stængler med koblede blade, der består af 3 småblade. Småbladene er ca. 1-2 cm lange, smalle og lancetformede. Kun de nederste blade har stilke.

Blomster
Urtens blomster har hvide eller blegrøde kroner og mørke, dunhårede blomsterbægere med lange, hårede tænder. Bægeret skjuler næsten de røde kroner. Blomsterne er desuden samlet i stilkede, tætte aks eller aflange hoveder.

Latinsk navn:Lapsana communis
Engelsk navn: Nipplewort
Tysk navn: Gemeiner Rainkohl
Svensk navn: Harkål
Norsk navn: Haremat
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Haremad forekommer almindeligt i det meste af landet. Dog ses urten sjældent i Vestjylland og Vendsyssel. Planten vokser på fugtig, næringsrig jord i løvskove, ved hegn og på dyrket jord. 

Blade og stængel
Haremad har en opret, grenet stængel, hvorpå der sidder tandede blade. De nedre blade er lyreformede og de øvre er æg- til lancetformede. Stænglen er glat foroven, mens der sidder stive hår forneden.

Blomster og frugter
Blomsterstanden har form som en halvskærm og består af gulblomstrede kurve med 2 kranse af kurvblade. De ydre kurvblade er ca. 3 mm lange, små og skælagtige. Blomsternes krone er tungeformet. Kurvene ses kun åbne om formiddagen. Frugten er en lille nød uden fnok.

Latinsk navn: Luzula pilosa
Engelsk navn: Hairy Wood rush
Tysk navn:Behaarte Hainsimse
Svensk navn:Vårfrytle
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Sivordenen
Familie: Sivfamilien

Håret frytle er almindelig i hele Danmark, bortset fra langs den jyske vestkyst. Håret Frytle er en lav, græslignende plante med lange hår på bladene og små blomster i en åben kvast. Blomsten har seks mørkebrune blade med hvid rand. Når planten sætter frø, får bliver blomsterstilkene forlængede. Planten trives bedst på en næringsfattig bund i løvskove, nåleskove og på heder. Den bliver 10-25 cm høj og vokser i små tuer. Håret frytle er grøn om vinteren.

Blade
Bladene er op til 1 cm brede og har lange hår. De er grønne og af og til gullige om vinteren.

Latinsk navn: Pilosella Officinarum
Engelsk navn: Mouse-ear hawkweed
Tysk navn: Kleines Habichtskraut
Svensk navn: Gråfibbla
Norsk navn: Hårsveve
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Håret høgeurt er meget almindelig i hele Danmark på tør, sandet og mager jordbund. Urten vokser normalt på heder, enge, græsmarker, overdrev, skrænter og i klitter. Urten danner desuden ofte ret tætte bevoksninger.

Stængel og blade
Håret høgeurt er en lav, håret urt med en grundstillet roset af aflange, hårede blade med hvid- eller gråfiltet underside. Udløberne bærer også blade. Planten har mælkesaft.

Frugter og blomster
I toppen af de hvidfiltede og bladløse skafter sidder enlige kurve af lysegule blomster. De enkelte blomster er tungeformede og de yderste blomster har en rød midtstribe på undersiden. Høgeurtens frugt er en nød med hårformet fnok, som spredes med vinden.

Latinsk navn:Carex hirta
Engelsk navn: Hairy sedge, Hammer sedge
Tysk navn:Behaarte Segge
Svensk navn:Grusstar
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien