Grønlandshaj
Grønlandsk navn: Eqalussuaq
Latinsk navn: Somniosus microcephalus
Engelsk navn: Greenland Shark
Klasse: Fisk
Orden: Pighajer
Familie: Havkalfamilien
Grønlandshaj, som også kaldes havkal, er udbredt fra det nordøstlige N-Amerika og Baffin Bugten til Grønland, Island, Svalbard og Hvidehavet samt mod syd til De britiske Øer og af og til i Nordsøen og det vestlige Skagerrak. Den lever normalt ved blød mudderbund ud til 1.200 meters dybde.
Kendetegn
Grønlandshaj har små rygfinner uden pigge, korte gællespalter og store brystfinner. Den er mørkebrun, rødbrun eller grå med mørke felter. Huden er ru, fordi den er besat med horntænder.
Føde
Føden består af ådsler, affald, havfugle, fisk og andre hajer, krebsdyr, pighude og havpattedyr.
Fakta
- Levested: Hav
- Længde: 2-8 m
- Vægt: Op til 1.100 kg
- Unger: 8-10
- Føder: Om vinteren
- Længde ved fødslen: 40-70 cm
- Max. levealder: Over 100 år
(Måske op til 200 år)
Vidste du det?
Grønlandshajens kød er giftigt og skal udvandes eller tørres, før det bruges til fx hundefoder. Tidligere fiskede man efter hajen på grund af den 300 kg tunge lever, der kan bruges til at fremstille A-vitaminrig olie
Fakta
- Levested: Hav
- Længde: 2-8 m
- Vægt: Op til 1.100 kg
- Unger: 8-10
- Føder: Om vinteren
- Længde ved fødslen: 40-70 cm
- Max. levealder: Over 100 år
(Måske op til 200 år)
Vidste du det?
Grønlandshajens kød er giftigt og skal udvandes eller tørres, før det bruges til fx hundefoder. Tidligere fiskede man efter hajen på grund af den 300 kg tunge lever, der kan bruges til at fremstille A-vitaminrig olie