Skip to main content
Af Jørgen Steen

Grønlandshval

Latinsk navn: Balaena mysticetus
Grønlandsk navn: Arfivik
Engelsk navn: Bowhead Whale; Greenland Whale; Greenland Right Whale
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie: Rethvaler

Grønlandshvalen tilbringer hele livet i arktiske farvande. De grønlandshvaler, som kan ses i V-Grønland tilhører en canadisk/grønlandsk bestand. Man regner med, at der findes ca. 6.000 grønlandshvaler i verden.

Kendetegn
Grønlandshvalen er er næsten helt sort med hvid underkæbe. Med alderen bliver hvalens halerod og hale mere og mere hvid. Desuden er grønlandshvalen tung og kraftigt bygget med et stort hoved samt en kort og tyk krop. Den har ingen rygfinne.

Føde
Grønlandshvalen er en bardehval, der svømmer langsomt rundt med åben mund og filtrerer vandet for dyreplankton, især vandlopper, ved hjælp af barderne.

Fakta

  • Levested: Hav
  • Længde: Op til 18,5 m
  • Vægt: Op til 100 tons
  • Dykkedybde: Ned til 416 m
  • Neddykningstid: Max. 63 min
  • Hastighed: Op til 19 km/t
  • Kuldstørrelse: 1 kalv
  • Antal kuld: 1 hvert 3.-4. år
  • Drægtighed: 12-14 måneder
  • Kønsmoden efter 20-25 år
  • Max. levealder: Op til 211 år

Vidste du det?

De seneste års varmere klima har betydet, at Grønlandshvalerne nu kan vandre mellem Atlanterhavet og Stillehavet gennem Nordvestpassagen. Forskerne har konstateret, at bestanden i de grønlandske farvande er vokset hurtigt i de seneste år. Der er fastsat en kvote, som giver ret til i Grønland at nedlægge to grønlandshvaler årligt.