Engblomme
Latinsk navn: Trollius europaeus
Engelsk navn: Globeflower
Tysk navn: Trollblume
Svensk navn: Smörbollar
Norsk navn: Ballblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien
Engblomme er ret sjælden i Danmark. Den kendes ikke fra Lolland-Falster og Bornholm og er i tilbagegang på grund af ødelæggelse af biotoper og færre græssende kreaturer. Planten har en svag duft og vokser i næringsrige, fugtige enge.
Blade og stængel
Engblomme har håndfligede, langstilkede grundblade og en ugrenet, opret stængel.
Blomster og frugter
For enden af stænglen er en kugleformet, enlig, gul blomst. Blomsten består af 10-15 runde, overlappende blosterblade. Blosterbladene er bægerblade og kronbladene er omdannet til linjeformede honningblade, der er gemt inde i blomsten. Frugten består af kølede bælgkapsler og er en flerfoldsfrugt.
Fakta
- Voksesteder: Det åbne land
- Flerårig
- Højde: 30-70 cm
- Blomstrer: maj-juli
- Frugt: bælgkapsler
Vidste du det?
Blomsten er ofte lukket, så kun få insekter kan nå dens nektar. En lille flueart kan dog kravle ind og nå honningbladene. De findes næsten altid i blomsten og er engblommens vigitgste bestøvere.
Fakta
- Voksesteder: Det åbne land
- Flerårig
- Højde: 30-70 cm
- Blomstrer: maj-juli
- Frugt: bælgkapsler
Vidste du det?
Blomsten er ofte lukket, så kun få insekter kan nå dens nektar. En lille flueart kan dog kravle ind og nå honningbladene. De findes næsten altid i blomsten og er engblommens vigitgste bestøvere.