Grønlandsk navn: Aataaliannguaq
Latinsk navn: Clione limacina
Engelsk navn: Naked Sea Butterfly
Klasse: Bløddyr
Orden:Vingesnegle
Familie:Clionidae

Vingesnegle lever i de frie vandmasser, ofte nær havoverfladen. Vingesneglen uden hus kaldes på grønlandsk den lille sæl.

Kendetegn
Nogle vingesnegle er skalbærende, mens andre er skalløse eller ”nøgne”. Vingesneglene svømmer ved hjælp af to store bladformede flige eller ”vinger”, der sidder på foden. Foden er gennemsigtig og geleagtig.

Føde
Vingesnegle er grådige rovdyr, der især æder andre små snegle og filtrerer små partikler fra vandet ved hjælp af et slim-net.

Latinsk navn: Alaria esculenta
Engelsk navn: Dabberlock; Winged Kel
Grønlandsk navn: Sulluitsoq
Gruppe: Alger
Klasse: Brunalger

Vingetang er en stor brunalge, som især vokser langs kysterne i Nordatlanten. Selv om planten ikke vokser i Danmark, driver den ofte i land langs den jyske vestkyst.

Stilk og blade
Vingetang har en stilk, som ender i et stort blad med en kraftig midtribbe.  Nederst på stilken findes korte blade i to rækker. Bladene udskiftes ikke hvert år som hos andre bladtangplanter.

Vingetang vokser ofte på steder, hvor planten er udsat for bølgeslag, og hvor der er god vandudskiftning, bl.a. langs Grønlands kyster. Om vinteren udnytter vingetang oplagret energi, der er produceret ved fotosyntese om sommeren.

Kendetegn
Vingetang er fasthæftet til bunden med fæstere, der udgår fra stilken. Stilken fortsætter som en tydelig midtribbe op gennem bladet. Fra stilkens rand udgår også blade med sporehuse, som hver rummer en masse små frugtbare sporer, der kan blive til nye planter.

Latinsk navn: Trichocera Hiemalis
Engelsk navn: Winter Crane Fly
Tysk navn:Wintermücke
Svensk navn:Vintermyggor
Norsk navn: Vintermygg
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Vintermyg

Vintermyg er almindelige i hele Danmark. De træffes især i skove, haver og krat. Modsat de fleste andre insekter er vintermyg fremme i vinterhalvåret, og man kan ofte se dem sværme lavt over jorden, blot der er en smule læ og sol.

Kendetegn
Vintermyggene er lidt større end stikmyg, og benene er meget lange og tynde, så de minder om små stankelben. Vingerne er klare.

Føde
Vintermyg suger ikke blod, og de lever hele deres liv som voksne uden at tage føde til sig. Larverne lever i rådnende plantedele, hvor de spiser dem.

Grønlandsk navn: Ukiup ippernaa
Latinsk navn: Trichocera borealis
Engelsk navn: Winter Crane Fly
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Vintermyg

Der er fundet fire arter af vintermyg i Grønland. Myggene er almindelige og vidt udbredte. Vintermyg er fremme i vinterhalvåret, hvor man kan se dem i store sværme. Larven lever i fugtig jord.

Kendetegn
Vintermyg minder med deres lange, tynde ben, den slanke krop og den V-formede fure på brystets rygside meget om stankelben. Benene brækker dog ikke så let af. Vingerne er klare.

Føde
Vintermyg suger ikke blod, og de lever hele deres voksne liv uden at tage føde til sig. Larverne æder rådnende plantedele.

Latinsk navn: Lepista nuda
Engelsk navn: Wood blewit
Tysk navn: Violetter Rötelritterling
Svensk navn: Blåmusseron
Norsk navn: Blå ridderhatt
Gruppe: Svampe
Orden: Champignonordenen 
Familie: Ridderhatfamilien

Violet hekseringshat er en lamelsvamp, som især er kendt for sine meget violette nuancer og evne til at danne cirkler i skovbunden. Svampen vokser i fugtig, næringsrig jord på dødt plantemateriale i løv- og nåleskove eller haver og parker. Den danner ofte geometriske cirkler, som kaldes hekseringe.

Kendetegn
Svampens hat er 5-15 cm i diameter, violet hos unge svampe men mere brunlig med alderen, ofte med en midterpukkel og indbøjet rand. Lamellerne er tætsiddende og lysviolette, stammen er lysviolet, stærk og op til 10 cm høj uden ring. Sporestøvet er cremefarvet til lyst rosa. Svampen udsender en sødlig duft, og kødet er fast. Sæsonen strækker sig fra sent sommer til tidlig frost i november. 

Latinsk navn: Decticus verrucivorus
Engelsk navn: Wart-Biter
Tysk navn:Warzenbeisser
Svensk navn: Stor vårtbitare
Norsk navn:Vortebiter
Klasse: Insekter
Orden: Græshopper
Familie: Løvgræshopper

Vortebider er en udbredt og ret almindelig løvgræshoppe i Danmark. Den lever på enge, grøftekanter, heder, overdrev, marker og i klitter med lav vegetation.

Kendetegn
Vortebideren er den største løvgræshoppe i Danmark. Den er normalt grøn med mørke pletter på vinger og bagkrop men kan variere meget i farve og udseende. Græshoppen har lange, brede vinger. Hunnen er størst og har en 25 mm lang opadbøjet læggebrod. Nymferne ligner de voksne vortebidere men mangler vinger.

Føde
Vortebideren æder både urter, græsser, små græshopper og andre mindre insekter.

Latinsk navn:Ranunculus ficaria
Engelsk navn:Pilewort
Tysk navn: Scharbockskraut
Svensk navn: Svalört
Norsk navn:Vårkål
Klasse: Tokimbladede
Orden:Ranunkrelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

Vorterod vokser vildt på god muldjord i løvskove og krat, men den findes også i haver og parker. Planten har tidligt om foråret gule, stjerneformede blomster. De åbner sig kun i solskin. Efter blomstringen visner bladene bort. Vorterod har små kartoffelformede knolde og hvide rødder.

Blade, blomster og frugter
Bladene er 3-5 cm brede og hjerte- eller nyreformede. De sidder tæt sammen. Vorterod formerer sig især ved yngleknopper fra bladhjørnerne. Når planterne visner sidst på foråret, ligger yngleknopperne tilbage. De spirer i løbet af vinteren. Blomsten har tre grønlige bægerblade og 8-10 ægformede, skinnende kronblade. Planten bestøves af bier, men den danner sjældent frugter.