Når æggene klækkes efter 10-14 dage, hænger de små haletudser først fast i ægget, som de spiser af. Efter nogle dage svømmer de bort og begynder at æde alger og døde planter. De får ben i løbet af en måned, og sidst i juni er de blevet til små frøer med lunger i stedet for gæller. De er nu rovdyr i stedet for planteædere.