Stenpikker
Grønlandsk navn: Kussak
Latinsk navn: Oenanthe oenanthe
Engelsk navn: Northern Wheatear
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Drosselfugle
Stenpikker eller digesmutte er en almindelig fugl i Grønland. Den yngler på vestkysten mod nord til Qaanaaq/Inglefield Land og på østkysten mod nord til Dove Bugt. Stenpikkeren ses normalt i indlandet i tiden fra april til august-oktober. Fuglen overvintrer i Afrika.
Kendetegn
Hannen har grå ryg og isse, sorte vinger og en bred, sort øjenstreg. Undersiden og struben er okkerfarvet. Hunnen er lysere, mere gråbrun og uden de markante, sorte aftegninger i ansigtet.
Føde
Stenpikkeren lever af insekter, larver og snegle samt bær og andre plantedele. Den fanger gerne insekter i luften.
Fakta
- Levested: Kyst og hav
- Almindelig
- Vingefang: 26-32 cm
- Længde: 14-16 cm
- Vægt: 17-30 g
- Max. levealder: 10 år
- Kuldstørrelse: ca. 4-7 æg
- Antal kuld: 1-2 pr. år
- Rugetid: 10-16 dage
- Ungetid: ca. 15 dage
Vidste du det?
I flugten kan stenpikkeren bedst kendes på det det brede, sorte halebånd og de sorte midterste halefjer, der sammen danner et omvendt, sort T på den hvide hale.
Fakta
- Levested: Kyst og hav
- Almindelig
- Vingefang: 26-32 cm
- Længde: 14-16 cm
- Vægt: 17-30 g
- Max. levealder: 10 år
- Kuldstørrelse: ca. 4-7 æg
- Antal kuld: 1-2 pr. år
- Rugetid: 10-16 dage
- Ungetid: ca. 15 dage
Vidste du det?
I flugten kan stenpikkeren bedst kendes på det det brede, sorte halebånd og de sorte midterste halefjer, der sammen danner et omvendt, sort T på den hvide hale.