Latinsk navn: Rana dalmatina Engelsk navn: Agile frog Klasse: Padder og krybdyr Orden: Springpadder Familie: Egentlige frøer
Springfrøen findes mest i det østlige Danmark. Springfrøen er den tidligst ynglende padde i Danmark. Den vågner fra sin vinterdvale, når temperaturen er over + 3 grader. I meget milde vintre kan æglægningen starte tidligt i marts.
Kendetegn Springfrøen har meget kraftige bagben, som betyder, at den kan springe meget langt. Når bagbenet strækkes ud, når hælen helt frem til snuden. Bag øjet har springfrøen en stor trekantet plet, og på undersiden af fødderne har den små røde vorter.
Føde Springfrøen lever især af insekter, edderkopper, orme og snegle.