Af Jørgen Steen    
Vingesnegl
Grønlandsk navn: Aataaliannguaq 
Latinsk navn: Clione limacina 
Engelsk navn: Naked Sea Butterfly 
Klasse: Bløddyr 
Orden: Vingesnegle 
Familie: Clionidae 
Vingesnegle lever i de frie vandmasser, ofte nær havoverfladen. Vingesneglen uden hus kaldes på grønlandsk den lille sæl. 
Kendetegn 
Nogle vingesnegle er skalbærende, mens andre er skalløse eller ”nøgne”. Vingesneglene svømmer ved hjælp af to store bladformede flige eller ”vinger”, der sidder på foden. Foden er gennemsigtig og geleagtig. 
Føde 
Vingesnegle er grådige rovdyr, der især æder andre små snegle og filtrerer små partikler fra vandet ved hjælp af et slim-net.
Fakta
- Levested: Hav
- Længde: Op til 3-4 cm
- Normalt særkønnet, sjældent hermafrodit (tvekønnet)
Vidste du det?
Vingesnegle er et vigtigt fødeemne for mange planktonædere.
 
 
        
        
    
 
 
 
 
 
 
 
    
    
 
    
    
 
    
    
 
 
 
 
 
 
 
 
