Skovfyr
Latinsk navn: Pinus sylvestris
Engelsk navn: Scots pine/Redwood
Tysk navn: Waldkiefer
Svensk navn: Tall
Norsk navn: Furu
Gruppe: Træer
Klasse: Nåletræer
Orden: Granordenen
Familie: Granfamilien
Skovfyr er et meget robust træ med en lang og tyk pælerod. Træet står godt fast i stormvejr. Unge skovfyr har en slank vækst med grene hele vejen rundt om stammen, men ældre trræer mister de nederste grene og danner en tæt og uregelmæssig krone. Skovfyr var et af de første træer, som indvandrede til Danmark efter den seneste istid.
Nåle, blomster og frugter
Skovfyr blomstrer sidst i maj. Hunblomsterne vokser ud fra spidsen af nye skud, hvor de danner små røde, runde blomsterstande. Hanblomsterne sidder længere nede på skuddet. De er gule og fyldt med blomsterstøv (pollen). Når hunblomsten er befrugtet med pollen fra en hanblomst, begynder en kogle at vokse frem. Den kan først sætte frø efter tre år.
Fakta
Voksesteder: Skoven
Højde: ca. 30 meter
Nåle: 4-6 cm lange, parvise
Stamme: Gråbrun, furet
Vidste du det?
En skovfyr er et meget åbent træ. Det vil sige, at i bunden af en fyrreskov vokser ofte mange forskellige buske og urter – modsat granskove, som ofte er mørke og næsten uden plantevækst i skovbunden. Skovfyr er den træsort, som anvendes mest til bygningstræ, fx til tømmer og gulvplanker.
Fakta
Voksesteder: Skoven
Højde: ca. 30 meter
Nåle: 4-6 cm lange, parvise
Stamme: Gråbrun, furet
Vidste du det?
En skovfyr er et meget åbent træ. Det vil sige, at i bunden af en fyrreskov vokser ofte mange forskellige buske og urter – modsat granskove, som ofte er mørke og næsten uden plantevækst i skovbunden. Skovfyr er den træsort, som anvendes mest til bygningstræ, fx til tømmer og gulvplanker.