Mitte
Grønlandsk navn: Unnaaleeraq
Latinsk navn: Culicoides sordidellus
Engelsk navn: Biting Midge
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Mitter
Mitter er små stikmyg, som mange steder kan optræde i stort antal. Der kendes fire arter af mitter fra Grønland. Den mest almindelige art er udbredt i V-Grønland mod nord til Disko Bugt. Larven lever på fugtig jordbund og i mudder.
Kendetegn
Mitter er meget små med plettede vinger, der holdes fladt over kroppen i hvile. Hannen har fjerformede antenner. Larverne er tynde og ormeagtige.
Føde
Hunnen suger ofte blod, mens hannen kun suger blomsternektar. Mitter har et ubehageligt stik/bid og sætter sig ofte ved øjne og ører.
Fakta
- Levested: Fjeldet
- Længde: 1-2 mm
- Vingefang: 4 mm
Vidste du det?
Mitter er afhængige af lunt vejr med høj luftfugtighed. Mitter er derfor som regel mest aktive om sommeren i løbet af aftenen, natten og morgenen.