Moskusbuk
Latinsk navn: Aromia moschata
Engelsk navn: Musk beetle
Tysk navn: Moschusbock
Svensk navn: Myskbock
Norsk navn: Moskusbukk
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Træbukke
Moskusbuk er almindelig udbredt i det østlige Danmark, hvor den især lever i skove eller fugtige områder med pilekrat.
Kendetegn
Moskusbukken er en slank op til 30 mm lang træbuk. Den har meget lange antenner, som kan være lige eller krumme. Farven kan være skinnende grøn, violet eller kobberfarvet.
Levevis
Hunnen lægger et eller flere æg under barken på et piletræ - ofte seljepil. Larven lever først under barken, men borer sig ind i saftveddet, hvor den gnaver en lang gang. Efter 2-3 år, gnaver larven sig ud under barken og laver et hulrum, hvor den forpuppes i den tidlige sommer. Om sommeren flyver de voksne moskusbukke omkring og ses ofte på skærmplanter og tidsler.
Fakta
- Levested: Skov, eng, mose, søbred
- Længde: Op til 30 mm
- Antenner: Op til 25 mm
Vidste du det?
Moskusbukkens larve lever i pil, især seljepil. Den findes både i levende og døde piletræer. Når moskusbukken graver gange under barken medvirker den til nedbrydning af træet, fordi der skaber grobund for svampe og mikroorganismer.