Klippedue - Tamdue
Latinsk navn: Columba livia
Engelsk navn: Domestic pigeon
Tysk navn: Haustaube
Svensk navn: Tamduva
Norsk navn: Klippedue
Klasse: Fugle Orden: Duefugle Familie: Egentlige duer
Klippeduer lever især på klipper, mens tamduer især lever i byer, hvor rederne placeres på udhæng og altaner og i hulrum. De yngler gerne i løse kolonier, og optræder i flokke uden for yngleperioden. Tamduen stammer fra klippeduen, som er blevet opdrættet af mennesker, bl.a. som brevduer. Nu har undslupne tamduer etableret sig i byerne. Artens oprindelige fjerdragt er den mest udbredte blandt tamduerne, men de kan variere meget i fra helt hvide til meget mørke, ensfarvede fugle samt brogede mellemformer. Dueparrene holder sammen hele livet og kan yngle hele året.
Kendetegn
Oprindelig har klippeduerne grå ryg og vinger med to kraftige, sorte tværbånd på vingernes overside samt en hvid plet på ryggen lige over overgumpen.
Føde
De vildtlevende klippeduer lever især af græs- og ukrudtsfrø. Tamduer i byerne æder mest brødrester og andet affald. De er meget pågående i deres fødesøgning.
Fakta
- Levesteder: Åbne land, parker, byer
- Vingefang: 62-68 cm
- Længde: 33 cm
- Vægt: 240-300 g
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 3-5 pr. år
- Rugetid: 18 dage
- Ungetid: 35-37 dage
Vidste du det?
Ungerne fodres i den første uges tid med opgylpet ”duemælk”, som udskilles i forældrefuglenes kro. Herefter blandes føden op med frø og korn, der efterhånden udgør hele opgylpet.
Fakta
- Levesteder: Åbne land, parker, byer
- Vingefang: 62-68 cm
- Længde: 33 cm
- Vægt: 240-300 g
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 3-5 pr. år
- Rugetid: 18 dage
- Ungetid: 35-37 dage
Vidste du det?
Ungerne fodres i den første uges tid med opgylpet ”duemælk”, som udskilles i forældrefuglenes kro. Herefter blandes føden op med frø og korn, der efterhånden udgør hele opgylpet.