Af Jørgen Steen

Hugorm

Latinsk navn: Vipera berus
Engelsk navn: Adder
Tysk navn: Kreuzotter
Svensk navn: Huggorm
Norsk navn: Hoggorrm
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Hugorme

FREDET

Hugormen er en giftslange, som kan lamme et mindre bytte med sit bid. Man skal søge læge, hvis man bliver bidt af en hugorm, men hugormens farlighed for mennesker er overdrevet. Oftest giver hugormens bid kun milde forgiftninger.

Kendetegn
De fleste hugorme kendes på den sorte zig-zag stribe ned langs ryggen. Hannerne er ofte grålige, mens hunnerne er brune, men der findes også helt sorte hugorme. Hugorme er kraftigere end både snoge og stålorme. Hugorme skifter ham 1-3 gange i løbet af et år.

Føde
Hugorme lever især af mus, firben og frøer. Musene dør i løbet af et par minutter af hugormens bid og sluges hele. Firben og frøer kan tåle hugormens gift. Dem fanger hugormen og sluger levende.

Hugorm © Kirsten Hjørne - Naturporten

Fakta

Levesteder: Skoven, Det åbne land
Længde (han): 35-80 cm.
Længde (hun): 45-100 cm.
Max levealder: 9 år
Kuldstørrelse: 4-12
Fødetid: August

Vidste du det?

Hugorme overvintrer i huler under jordoverfladen, som de bruger fra år til år. De kommer frem, når den første forårssol giver lidt varme. Hannerne kommer frem i marts, og hunnerne kommer frem i april.