Latinsk navn: Nephrops norvegicus Engelsk navn: Norway lobster, Dublin bay prawn Klasse: Krebsdyr Orden: Tibenede krebsdyr Familie: Hummere
Jomfruhummeren eller dybvandshummeren findes i de danske farvande, hvor den lever på havbunden på 25-250 meters dybde. Jomfruhummeren er et bunddyr, der foretrækker blød, mudret bund, hvor den bygger ret komplicerede gangsystemer med op til flere åbninger.
Kendetegn Jomfruhummere er slanke, rødgule krebsdyr, med ti ben, hvoraf det forreste par er udviklede klosakse. Klosaksene er slanke og har torne. Hummeren har sorte øjne og bred halevifte bagest på den tydeligt leddelte krop. Hannen er større end hunnen.
Føde Jomfruhummeren jager hovedsagelig mindre krebsdyr og børsteorme om natten.
Jomfruhummer kaldes også dybvandshummer, fordi den lever på dybere vand end den almindelige hummer. Desuden er jomfru- eller dybvandshummeren blevet en mere populær spise end den almindelige hummer.
Fakta
Levesteder: Kyst og hav
Længde (han): Op til 25 cm
Længde (hun): Op til 20 cm
Æg: ca. 4.000 hvert andet år
Vidste du det?
Jomfruhummer kaldes også dybvandshummer, fordi den lever på dybere vand end den almindelige hummer. Desuden er jomfru- eller dybvandshummeren blevet en mere populær spise end den almindelige hummer.