Stor flagspætte
Latinsk navn: Dendrocopos major
Engelsk navn: Greater spotted woodpecker
Tysk navn: Buntspecht
Svensk navn: Större hackspett
Norsk navn: Flaggspett
Klasse: Fugle Orden: Spættefugle Familie: Spætter
Stor flagspætte er den mest almindelige spætte i Danmark. Den træffes både i skove og i haver. Den bliver ofte indenfor samme område året rundt.
Kendetegn
Stor flagspætte har en sort-hvid fjerdragt med store hvide felter på hver side af ryggen og i nakken. På undersiden bag benene er den rød. Hannen har rød nakke, og hunnen har sort nakke.
Føde
Om sommeren lever stor flagspætte især af insekter, som den finder gemt i barken på grene og træstammer. Om vinteren lever den mest af frø fra grankogler.
Fakta
- Levesteder: Skoven, Sø og vandløb
- Vingefang: 34-39 cm
- Længde: 23 cm
- Vægt: 70-90 g
- Maks. levealder: 12 år
- Kuldstørrelse: 4-7 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 15-16 dage
- Ungetid: 20-24 dage
Vidste du det?
Stor flagspætte har ofte sit eget "værksted", hvor den tager frø ud af grankogler. Den kiler kogler fast i revner i barken på et træ, og derefter trækker den frøene ud af koglen. Under et spætteværksted kan ligge mange hundrede kogler.
Fakta
- Levesteder: Skoven, Sø og vandløb
- Vingefang: 34-39 cm
- Længde: 23 cm
- Vægt: 70-90 g
- Maks. levealder: 12 år
- Kuldstørrelse: 4-7 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 15-16 dage
- Ungetid: 20-24 dage
Vidste du det?
Stor flagspætte har ofte sit eget "værksted", hvor den tager frø ud af grankogler. Den kiler kogler fast i revner i barken på et træ, og derefter trækker den frøene ud af koglen. Under et spætteværksted kan ligge mange hundrede kogler.