Hjertegræs

afJørgen Steen

Latinsk navn: Briza media
Engelsk navn: Quaking Grass
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Hjertegræs er en flerårig, urteagtig plante, der er almindeligt forekommende i hele Danmark. Planten vokser i løse tuer og foretrækker kalkholdig bund på overdrev og skrænter. 

Blade og blomster
Den oprette stængel bærer få blade, der er 3-6 mm brede. Blomsterstanden er en åben top, hvis grene bølger fint og bærer 4-7 mm lange, bredt hjerteformede, flerblomstrede småaks. Småaksene har tydeligt hvælvede avner, som er brunlige til violette. 

Fakta
  • Voksesteder: Det åbne land
  • Flerårig
  • Højde: 20-40 cm
  • Blade: lancetformede
  • Blomstrer: juni-juli
Vidste du det?
Hjertegræs anvendes ofte i buketter og til dekorationsformål, da planten er velegnet til tørring. 
Hjertegræs - Briza media - Quaking Grass