Rødbrun kogleaks
Latinsk navn: Blysmus rufus
Engelsk navn: Blysmus rufus
Tysk navn: Rote Quellbinse
Svensk navn: Rödsäv
Norsk navn: Rustsivaks
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladede
Orden: Halvgræsordenen
Familie: Halvgræsfamilien
Rødbrun kogleaks er en flerårig plante i halvgræsfamilien. Den vokser især på fugtige strandenge, hvor jorden er saltet af havvand. I Danmark findes den hist og her, især ved de indre farvande. Selv om den hedder kogleaks, er den ikke en rigtig græsart men hører til halvgræsserne
Kendetegn
Rødbrun kogleaks er en lav plante, oftest 5-30 cm høj. Den har grågrønne, smalle blade og glatte stængler.
Øverst på stænglen sidder en kort blomsterstand med 3-8 rødbrune eller kastaniebrune småaks, som har givet planten sit danske navn. Planten breder sig med jordstængler lige under jordoverfladen. Derfor kan flere skud vokse tæt sammen og danne små tæpper i strandengen. Rødbrun kogleaks blomstrer fra forår til sommer. De små, uanselige blomster bestøves af vinden, ligesom hos mange andre græsser og halvgræsser. Efter blomstring udvikler planten små frugter med frø. Frøene kan hjælpe arten med at sprede sig til nye voksesteder, mens jordstænglerne især hjælper planten med at vokse ud fra det sted, hvor den allerede står. I Danmark er rødbrun kogleaks vurderet som næsten truet.
Fakta
- Voksested: Strandenge
- Højde: 5-30 cm
- Blade og stængler: Smalle blade, glatte stængler
- Blomster: Blomstertand med 3-8 småaks
- Rod: Vandrette jordstængler
Vidste du det?
Rødbrun kogleaks findes ofte sammen med andre planter, som kan tåle salt, for eksempel rødsvingel, strandtrehage og strandvejbred. Strandengen bliver dermed et særligt plantesamfund, hvor arterne er tilpasset de samme forhold. På en strandeng kan havvand oversvømme jorden under storme og højvande. Når vandet fordamper, bliver saltet liggende i jorden. Mange planter tåler ikke denne slags jord.
