Mark-frytle
Latinsk navn: Luzula campestris
Engelsk navn: Field wood-rush
Tysk navn: Feld-Hainsimse
Svensk navn: Knippfrytle
Norsk navn: Markfrytle
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladede
Orden: Sivordenen
Familie: Sivfamilien
Mark-frytle er en almindelig, lav plante i den danske natur. Den ligner et græs, men den hører til sivfamilien. I Danmark er mark-frytle almindelig over hele landet. Den vokser især på tør til let fugtig jord på overdrev, heder, sandmarker, skovlysninger og tørre dele af enge. Planten trives ofte, hvor jorden er næringsfattig og lidt sur.
Kendetegn
Mark-frytle bliver oftest 10-20 cm høj og vokser enkeltvis eller i løse tuer. Stænglen ender i en lille blomsterstand med tætte grupper af brunlige blomster. Langs bladranden sidder nogle lange, bløde, hvide hår, så planten kan se ud, som om den har fået små hårstrå på bladene. Mark-frytle blomstrer tidligt om foråret, ofte fra april med små og brune blomster. Planten bliver bestøvet af vinden. Når frøene er modne, falder de til jorden eller spredes. På den måde kan mark-frytle vokse nye steder.
Markfrytle er en flerårig plante, som skyder op fra rødderne igen hvert forår.
Fakta
- Levested: Overdrev, heder, tørre enge
- Højde: 20-20 cm
- Blade: Lange med lange, hvide hår
- Blomstrer: April-maj
- Frugter: Aks med små frø
Vidste du det?
Markfrytles blade bliver spist af flere natsværmeres larver, og frøene vedhæng spises af myrer. Frøenes vedhæng er fedt- og næringsrigt og lokker myrer til. Myrerne bærer frøene hjem til boet, hvor larverne spiser vedhænget, mens selve frøet bliver smidt ud bagefter og kan spire i jorden.
