Eng-havre
Latinsk navn: Helictotrichon pratese
Engelsk navn: Meadow oat-grass
Tysk navn: Echter Wiesenhafer
Svensk navn: Ängshavre
Norsk navn: Enghavre
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladede
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien
Eng-havre er en op til meterhøj tueformet, flerårig græsart, der især findes på tørre, kalkrige jorde som kridt- og kalkbakker, hvor den ofte indgår i artsrige overdrev og tørre enge. Arten vokser især på sydvendte kystskrænter i Jylland. Den findes også flere steder på Bornholm, i Nordsjælland og omkring Limfjorden, mens den er sjældnere i mange andre dele af landet
Kendetegn
Blade og strå er uden hår, men mere eller mindre ru. Bladene er rendeformede, ru på kanten og blågrønne på oversiden. Toppen er tæt, næsten duskagtig, kun lidt mere udspærret under blomstringen. Småaksene 3-7 blomstrede er purpurbrogede og der er 1-2 mm. lange hår på småaksene. Når vinden blæser mellem planterne, kan pollen flyve fra en blomst til en anden. Frøet har en lang, bøjet stak, som kan være med til at sprede frøet. Dyr kan også hjælpe med spredningen, når frø hænger fast i deres pels.
Selv om planten hedder eng-havre, trives den bedst på tør jord – ikke på våde enge.
Fakta
- Voksesteder: Bakker, skrænter, overdrev - især på kalkrig jord
- Højde: OP til 100 cm
- Flerårig
- Blomstrer maj-juli
- Frø på småaks
Vidste du det?
Eng-havre er godt tilpasset steder med meget sol og lidt vand. Dens smalle, faste blade hjælper planten med at begrænse vandtab. Den vokser i tuer, og de mange strå fra samme rod gør planten robust over for vind og tørke. Den er en flerårig plante, hvor samme rødder lever videre fra år til år, mens nye grønne blade og strå skyder frem hver vækstsæson.
