Harril
Latinsk navn: Juncus geradii
Engelsk navn: Blackgrass
Tysk navn: Bodden-Binse
Svensk navn: Salttåg
Norsk navn: Saltsiv
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladede
Orden: Sivordenen
Familie: Sivfamilien
Harril er en flerårig plante i sivfamilien, som trives godt i fugtige områder langs kysten, hvor der er salt i jorden. Harril findes derfor ofte på strandenge og salte enge, hvor havvand af og til skyller ind. Den vokser især lidt over den normale højvandslinje, hvor jorden er fugtig og salt.
Kendetegn
Harril vokser i tætte tuer og har smalle, stive blade, der kan minde om græs. Den bliver oftest omkring 20-90 cm høj og breder sig også under jorden med lange jordstængler. Om sommeren får den små blomster, som samles i en løs top. Blomsterne er mørkebrune til næsten sorte, og senere dannes små brune frøkapsler med frø.
De fleste planter får svært ved at optage vand, når der er meget salt i jorden. Saltet trækker nemlig vandet væk fra plantens rødder, men harril er en salttålende plante, og den kan derfor klare sig på strandengen. Det giver en fordel, fordi der er færre planter, som konkurrerer om lys, plads og næring i den salte jord.
Fakta
Voksesteder: Strandenge
Flerårig
Højde: 10-90 cm
Rod: Krybende jordstængel
Blade: Linieformede
Blomstrer: Juli-august
Vidste du det?
Strandenge er levested for mange insekter, fugle og andre dyr, og harrils tætte tuer hjælper med at holde på jorden. På strandenge ses den ofte sammen med strandvejbred, trehage og salttålende græsser. Harril kan danne store bestande, og sammen med andre salttålende planter er den med til at skabe et tæt plantedække.
