Bændeltang (ålegræs)
Latinsk navn: Zostera marina
Engelsk navn: Eelgrass
Klasse: Enkimbladede
Familie: Ålegræsfamilien
Orden: Ålegræsordenen
I Danmark vokser bændeltang - ålegræs især i lavt vand nær kysten og hvor der er tilstrækkeligt lys. Ålegræs kan leve både i salt havvand og i brakvand. Det vokser normalt fra helt lavt vand og ned til cirka 5–10 meters dybde. Ålegræs udplantes nu i mange områder, som er præget af iltsvind, fordi planten kan optage store mængder næringsstoffer og danne skjulesteder for bunddyr og fiskeyngel. Ålegræs er ikke en alge men en grøn blomsterplante, der lever helt under vand i havet.
Kendetegn
Ålegræs har lange, smalle og flade blade, som ligner grønne bånd. Bladene kan blive omkring 50–100 centimeter lange og bølger frem og tilbage i vandet. Ålegræs sidder fast i havbunden med rødder og en vandret stængel. Fra stænglen vokser nye skud, så ålegræs kan brede sig og danne store, tætte enge på bunden. Selv om ålegræs lever under vand, blomstrer det. Pollen transporteres med vandet fra en hanblomst til en hunblomst. Efter bestøvningen kan planten danne frø. Ålegræs formerer sig altså både med frø og jordstængler
Mellem bladene kan små fisk, fiskeyngel, krebsdyr, snegle og muslinger gemme sig for rovdyr og finde føde.
Fakta
Voksested: Hav
Bladets bredde: 5-10 mm
Bladets længde: Op til 2 meter
Formering: Vegetativt ved udløbere og ved frø
Vidste du det?
Ålegræs er følsomt over for uklart vand. Hvis der kommer for mange næringsstoffer, fx kvælstof og fosfor fra landbrug, spildevand eller andre udledninger, kan der vokse mange alger i vandet. Algerne skygger for sollyset og kan lægge sig som et lag på ålegræssets blade. Når ålegræssets dybdegrænse flytter op mod overfladen, kan det være et tegn på dårligere lysforhold og dårlig tilstand i havet. Ålegræssets udbredelse kan fortælle om kvaliteten af havmiljøet.
Fakta
Voksested: Hav
Bladets bredde: 5-10 mm
Bladets længde: Op til 2 meter
Formering: Vegetativt ved udløbere og ved frø
Vidste du det?
Ålegræs er følsomt over for uklart vand. Hvis der kommer for mange næringsstoffer, fx kvælstof og fosfor fra landbrug, spildevand eller andre udledninger, kan der vokse mange alger i vandet. Algerne skygger for sollyset og kan lægge sig som et lag på ålegræssets blade. Når ålegræssets dybdegrænse flytter op mod overfladen, kan det være et tegn på dårligere lysforhold og dårlig tilstand i havet. Ålegræssets udbredelse kan fortælle om kvaliteten af havmiljøet.










