Grønlandsk navn:Naajavaaq
Latinsk navn: Larus thayeri
Engelsk navn: Thayer’s Gull
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie: Måger

Thayers måge, som også kaldes inuitmåge, yngler meget fåtalligt i NV-Grønland i Qaanaaqområdet på stejle klippesider ved kysten. Derudover er mågen en sjælden gæst i V-Grønland. Den overvintrer normalt ved N-Amerikas kyster.

Kendetegn
Inuitmågen har hvid underside og hvidt hoved samt lysegrå overside. Derudover er vingespidserne sorte med enkelte hvide pletter. Næbbet er gult med rød plet på den nederste del.

Føde
Mågen lever af fisk, fugleæg, fugleunger, ådsler og andre smådyr, der ofte tages fra havoverfladen og ædes eller sluges i luften.

Grønlandsk navn: Kajuaraq
Latinsk navn: Phalaropus fulicarius
Engelsk navn:Grey Phalarope; Red Phalarope
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Sneppefugle

Thorshane yngler ved småsøer og frodige kær i NØ- Grønland fra Scoresbysund til Germania Land. Fuglen yngler også meget lokalt i NV-Grønland på små øer, lave kyster og ved kystlaguner. Thorhanen optræder desuden som en sjælden trækgæst i resten af Grønland. Fuglen kan ses juni-september.

Kendetegn
I yngledragt har thorshanen teglrød underside, sort overside med gullige længdestriber, hovedet er sort med hvide kinder og gult næb med mørk spids. I vinterdragten er fuglen lys med blågrå overside og en sort streg gennem øjet.

Føde
Thorshanen æder insekter, larver, mindre krebsdyr, plankton og småfisk.

Latinsk navn: Thuja plicata
Engelsk navn: Northern white-cedar
Tysk navn:Gewönliche Thuja
Svensk navn:Tuja
Norsk navn:Tuja
Gruppe: Træer 
Klasse:Nåletræer
Orden: Granordenen
Familie: Cypresfamilien

Kæmpe-thuja er et stort nåletræ, som i sit hjemland, Canada, kan blive op til 75 meter højt. Thuja kom til Danmark i 1800-tallet, hvor det blev plantet i parker og haver. Senere er det dyrket som skovtræ i begrænset omfang. Thuja er kegleformet, og rødderne starter langt oppe på stammen. Grenene hos thuja er spredte omkring stammen.

Nåle, blomster og frugter
Thujas har ikke nåle men små grønne, blanke skæl med en lille hvid plet på undersiden. De små skæl ligger uden på hinanden og følger de flade skud. Han- og hunblomster findes på samme træ, men de sidder hver for sig i spidsen af små grene. Koglerne har form som små tulipanblomster. De har 6-8 tynde skæl. I starten er de lysegrønne, men senere bliver de brune.

Latinsk navn: Aira praecox
Engelsk navn:Early hair-grass
Tysk navn: Frühe Haferschmiele
Svensk navn: Vårtåtel
Norsk navn: Dvergsmyle
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladede
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Latinsk navn: Urophora cardui
Engelsk navn: CanadaThistle Steam Gall Fly
Tysk navn: Distelbohrfliegen
Svensk navn: Urophora cardui (Borrfluga)
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Båndfluer

Tidselbåndfluen er meget almindelig på steder, hvor der er mange tidsler, især langs markkanter, langs veje og i skovbryn. Hvis solen skinner, og det er varmt, kan man ofte se tidselbåndfluerne på planterne.

Kendetegn
Tidselbåndfluen er en ret stor båndflue. Den kendes på de flotte bånd på vingerne, den gule plet bagest på forkroppen, og den blåsorte bagkrop, som hos hunnen ender i en kort læggebrod.

Føde
Tidselbåndfluen lever sandsynligvis af plantesaft, men mange mener, at de voksne fluer slet ikke tager føde til sig. Dens larve lever i agertidsler, hvor den bor inde i en galle og suger saft fra tidslen.

Latinsk navn: Cynthia cardui
Engelsk navn: Painted Lady
Tysk navn:Distelfalter
Svensk navn: Tistelfjäril
Norsk navn:Tistelsommerfugl
Klasse: Insekter; Orden: Sommerfugle; Familie: Takvingefamilien; Gruppe: Dagsommerfugle

Tidselsommerfuglen er verdens mest udbredte dagsommerfugl og kan trække over store afstande. Sommerfuglen kan ses overalt i Danmark og er i nogle år særdeles talrig. I andre år kan den være meget sjælden. Tidselsommerfugle findes i det åbne land på enge, overdrev, grøftekanter og i haver med mange blomster. Tidselsommerfugle kan ikke overvintre i Danmark, da de ikke tåler frost.

Kendetegn
Tidselsommerfugl er en stor sommerfugl med brun krop, orange eller okkerbrun overside med sorte pletter langs bagvingens kant og et sort felt med hvide pletter på forvingespidsen. Undersiden er lysebrun og marmoreret med 5 små øjepletter på hver bagvinge. Larven er sortgrå med torne.

Føde
De voksne tidselsommerfugle suger nektar i forskellige blomster. Larverne lever på tidsler, brændenælder og andre kurvblomster. 

Latinsk navn: Tringa glareola
Engelsk navn: Wood-Sandpiper
Tysk navn: Bruchwasserläufer
Svensk navn: Grönbena
Norsk navn:Grønnstilk
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle

Tinksmeden er en almindelig trækgæst i det åbne land ved mudrede kyster, vandhuller, søer, strandenge og moser. Fuglen kan ses på træk juni-oktober og april-maj. 

Kendetegn
Tinksmeden er en lille, slank klire med et slankt, spidst næb. I yngeldragt er kliren lys gråbrun med store, sorte og hvide pletter på oversiden og længdestriber på hals, hoved og bryst. I vinterdragt mere ensfarvet. Tinksmeden har lys øjenbrynstribe, hvid overgump, hvide vingeundersider og lange, gulgrønne ben.

Føde
Føden består af insekter, larver, edderkopper, orme og små bløddyr. Tinksmeden søger føde på mudderflader eller lavt vand.

Latinsk navn: Silene viscaria
Engelsk navn: Sticky catchfly
Tysk navn:Gewöhnliche Pechnelke
Svensk navn:Tjärblomster
Norsk navn:Engtjæreblom
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Nellike-ordenen
Familie: Nellike-familien

Tjærenellikeer en blomstrende urt, som dækker sin stængel med klæbrige, brune bælter lige under hvert bladpar. Det betyder, at kravlende insekter fanges eller afskrækkes før de når plantens blomster. Tjærenellike trives bedst på solbeskinnede, tørre overdrev og sydvendte skrænter med næringsfattige jord.

Kendetegn
Tjærenellike danner en bladroset ved jordoverfladen, hvorfra de grågrønne stængler rejser sig. Bladene er linjeformede og helrandede, og begge bladsider er grågrønne. Blomsterne er samlet i stande, og de enkelte blomster har lyserøde kronblade. Frugterne er kapsler med mange frø. Tjærenellike spreder sig både via frø og ved sin krybende jordstængel. Det betyder, at den kan vokse som flerårig urt på samme sted i mange år.

Latinsk navn:Galerida cristata
Engelsk navn: Crested lark
Tysk navn: Haubenlerche
Svensk navn:Tofslärka
Norsk navn: Topplerke
Klasse:Fugle Orden:Spurvefugle Familie: Lærkefamilien

Toplærken kendetegnes ved sin tydelige topfjer på hovedet. Den er tilpasset åbne, tørre levesteder og har i Danmark haft en dramatisk tilbagegang som ynglefugl. Den indvandrede i 1800-tallet og bredte sig til bebyggede områder. Den er en standfugl, men enkelte individer trækker bort.

Kendetegn
Toplærken ligner sanglærken i størrelse, men adskiller sig ved en lang, altid synlig spids på toppen af hovedet. Fjerdragten er ensartet gråbrun med mørke striber på brystet, næbbet er kraftigt og halen er kort.

Føde
Toplærken der lever af insekter om sommeren og frø og affald om vinteren, ofte nær veje og bebyggelse.

Latinsk navn: Lophophanes cristatus
Engelsk navn: Crested tit
Tysk navn:Haubenmeise
Svensk navn:Tofsmes
Norsk navn: Topmeis
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Mejser

Topmejsen er en meget almindelig ynglefugl i Jylland og på Fyn, men den mangler i den østlige del af Danmark og på de sydfynske øer, hvor kun enkelte strejfende topmejser er set. Det skyldes, at topmejsen foretrækker at leve i områder med granskove, og at den nødigt krydser åbent vand. Den lever inden for et lille område året rundt.

Kendetegn
Topmejsen kendes især på sin spættede top, der kan være mørkebrun og næsten sort. Topmejsen er brunlig på oversiden og lys grå på undersiden.

Føde
Topmejsen lever især af insekter og edderkopper samt granfrø. Lige som flere andre fugle gemmer topmejsen vinterforråd af granfrø i revner og sprækker i træerne, hvor den holder til.

Latinsk navn: Podiceps cristatus
Engelsk navn: Great crested grebe
Tysk navn:Haubentaucher
Svensk navn:Skäggdopping
Norsk navn:Topdykker
Klasse: Fugle Orden: Lappedykkere Familie: Lappedykkere

Toppet lappedykker er almindeligt udbredt i hele Danmark året rundt. Nogle som standfugle, der overvintrer i landet, andre kun som trækgæster. Toppet lappedykker lever ved større søer samt åløb med en kraftig plantevækst på bredden. Den forekommer ligeledes i fjorde.

Kendetegn
Toppet lappedykker er den største af de danske lappedykkere og i yngledragten er den let genkendelig på de lange, sorte fjerører. Issen er sort. Oversiden er gråbrun, mens underside, hals, strube og kinder er hvide. Kindfjerene er orange.

Føde
Lappedykkeren lever især af småfisk men den tager også frøer, krebsdyr og vandinsekter, og den spiser vandplanter.

Latinsk navn: Mergus serrator
Engelsk navn: Red-breasted merganser
Tysk navn:Mittelsäger
Svensk navn: Småskrake
Norsk navn:Siland
Klasse:Fugle Orden: Andefugle Familie: Egentlige andefugle

Toppet skallesluger overvintrer i stort tal i lavvandede danske farvande, bl.a. Limfjorden, langs kyster i Østjylland samt i farvandene omkring Fyn, Sydsjælland, Lolland og Falster. En ret stor del af den nordvesteuropæiske bestand overvintrer i Danmark.
 
Kendetegn
Hannen har strittende mørke nakkefjer bag på hovedet, og en hvid halsring mellem dens grønsorte hoved og det rødbrune bryst. Hunnen er mere brunlig og mere jævnt farvet. Begge køn har røde øjne.

Føde
Toppet skallesluger lever mest af skaller, hundestejler, kutlinger og andre småfisk. Krebsdyr og planter er også en del af kosten.

Grønlandsk navn: Paaq
Latinsk navn: Mergus serrator
Engelsk navn:Red-breasted Merganser
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Toppet skallesluger er en ret almindelig ynglefugl i V-Grønland mod nord til Melville Bugt og i Ø-Grønland nordover til Ammassalik og i Scoresbysund. Fuglen yngler normalt ved store søer, i skærgårde og ved lavvandede kyster.

Kendetegn
I yngledragt har hannen sortgrønt hoved, røde øjne, rustbrunt stribet bryst, hvid hals og underside samt sort, spraglet overside. Hunnens hoved er brunt, og kroppen er grå. Begge køn har desuden strittende nakkefjer, hvide vingefelter og et langt, tyndt næb.

Føde
Toppet skallesluger æder småfisk og mindre krebsdyr, som den dykker efter.

Grønlandsk navn:Quperluusat; Pukulungissat
Latinsk navn: Bistorta vivipara
Engelsk navn: Viviparous Knotweed
Gruppe:Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden:Pileurtordenen
Familie: Skedeknæfamilien

Topspirende pileurt vokser overalt i Grønland i heder, snelejer og urtelier.

Stængel og blade
Urten har langstilkede og lancetformede grundblade samt kort- eller ustilkede stængelblade.

Blomster og frugter
Blomsterstanden er et 2-6 cm langt aks med 40-60 små, hvide eller blegrøde blomster øverst og mørke yngleknopper nederst. Planten formerer sig ved yngleknopperne og udvikler sjældent modne frugter.

Grønlandsk navn: Ivigaq tukattulik
Latinsk navn:Festuca vivipare
Engelsk navn:Viviparous Fescue
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien


Topspirende svingel er almindelig i hele Grønland. Græsarten er tueformet og vokser i heder, snelejer, krat, urtelier og på grusede skråninger.

Strå, blade og småaks
Planten har glatte strå og børsteformede blade. Småaksene er grønne til violette og samlet i en mørkviolet, akslignende top med korte grene. Småaksene er topspirende, hvilket vil sige, at der ikke udvikles frø men nye skud eller planter.

Latinsk navn: Potentilla erecta
Engelsk navn: Tormentil
Tysk navn:Blutwurz
Svensk navn: Blodrot
Norsk navn: Tepperot
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden:Rosen-ordenen
Familie: Rosen-familien

Tormentilkan findes i hele Danmark. Den vokser i sur og næringsfattig jord, fx på heder, i lyse skove, på fugtige enge og i moser. Tormentil kendes især på sine gule blomster, de specielle blade og de tykke, røde rødder.

Kendetegn
Tormentil er 10–30 cm høj - den har tynde, grønne stængler og små blade. Bladene er delt i tre tydelige “fingre” med takker i kanten, så de næsten ligner små grønne hænder. Blomsterne er lysegule og ses fra juni til august. De er særlige, fordi de kun har fire kronblade, selv om de fleste andre planter i rosenfamilien har fem. 

Grønlandsk navn:Nernaq
Latinsk navn:Saxifraga tricuspidata
Engelsk navn:Three-toothed Saxifrage
Gruppe:Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Stenbrækfamilien

Tornet stenbræk vokser på tør, sandet bund og i klippesprækker.

Stængel og blade
Planten er vintergrøn og pudeformet med tætte rosetter af ovale, læderagtige blade, der stikker. Stænglerne er oprette og hårede med små, linieformede blade.

Blomster
Blomsterne er hvide med små, orange prikker. De sidder 4-10 samlet i en fåblomstret halvskærm. Hver blomst har fem kronblade.

Grønlandsk navn: Eqalussuup nulia
Latinsk navn: Bathyraja spinicauda
Engelsk navn: Spinetail ray
Klasse: Fisk
Orden: Rokker
Familie:Rajidae

Tornhalet rokke er udbredt fra Labrador og flodudmundingen af St. Lawrence til Davis Strædet, det sydlige Grønland, Island, det østlige Norskehav og Barentshavet. Den er en bundfisk, som lever på 140-900 m’s dybde.

Kendetegn
Tornhalet rokke har en flad, rhombeformet kropsskive med store, afrundede brystfinner. Oversiden er grå og ru, fordi den er besat af små torne. Undersiden er hvid med grå pletter. Rokken kan desuden kendes på, at den har en række af 20-26 torne på oversiden af halen.

Føde
Rokkens føde består af krebsdyr og fisk som fx tærbe og lodde.

Latinsk navn: Linaria cannabina
Engelsk navn:Common linnet
Tysk navn: Hänfling
Svensk navn: Hämpling
Norsk navn: Tornirisk
Klasse: Fugle Orden:Spurvefugle Familie:Finker

Tornirisken bygger rede i en busk eller et træ. Æggene udruges af hunnen, der af og til fodres af hannen, mens hun ruger.

Kendetegn
Tornirisken er lidt mindre end gråspurven. Den kendes på sin rødbrune ryg og hvide kanter på vingerne. Hannen har to røde brystpletter samt en rød pande.

Føde
Tornirisken lever af frø, som den både finder på jorden og i frøstande. Desuden tager den insekter i forsommeren, men generelt indtager den mindre animalsk føde end de fleste andre finker.

Latinsk navn: Sylvia communis
Engelsk navn: Whirethroat
Tysk navn: Dorngradmücke
Svensk navn:Törnsångare
Norsk navn:Tornsanger
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Sangere

Tornsangeren er en meget almindelig ynglefugl og trækgæst i hele landet. Den lever i det åbne land med spredte buske og træer, høje urter, krat, markhegn, skovbryn, i lysninger i skove, klitter, åbne haver, på overdrev og agerland. Tornsangeren er en trækfugl, der ankommer i maj og trækker retur i august-september. 

Kendetegn
Tornsangeren er en lille og slank sanger. Hannen har rødbrune-rustbrune vinger, brun ryg, lang, gråbrun hale, gråt hoved, hvid strube og hvid øjenring. Hunnen har brunt hoved og lys øjenring. Tornsangeren rejser issefjerene under sangen, og hvis den bliver ophidset.

Føde
Fuglen lever af insekter, edderkopper og andre smådyr. Om efteråret æder den også bær.