Grønlandsk navn:Kakillalik pinguttangasoq
Latinsk navn:Saxifraga caespitosa
Engelsk navn: Tufted Saxifrage
Gruppe:Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie:Stenbrækfamilien

Tue-stenbræk vokser over hele Grønland i klippesprækker, urer, fjeldmark, på klipper og grusede bakker. Urten danner tætte tuer.

Stængel og blade
Planten er tæt kirtelhåret med rødlige stængler, lineære stængelblade og lysegrønne 3-5-fligede rosetblade.

Blomster
Tue-stenbræk har tragtformede, hvide blomster med fem kronblade og fem rødlige bægerblade. Blomsterne sidder 1-5 sammmen i en kvast.

Grønlandsk navn:Orpigaq masarsummiu
Latinsk navn:Salix arctophila
Engelsk navn:Northern Willow
Gruppe:Træer og buske
Klasse:Tokimbladet
Orden:Pileordenen
Familie:Pilefamilien


Tundra-pil vokser i moser, mos og kær i SV-Grønland mod nord til Uummannaq.

Grene og blade
Tundra-pil er en dværgbusk med nedliggende, rodslående grene og elliptiske eller ægformede blade med blank, mørkegrøn overside og lys blågrøn underside.

Blomster
Tundra-pil har oprette, rødlige rakler med lange hår. Han- og hunraklerne sidder på forskellige planter.

Latinsk navn: Bellis perennis
Engelsk navn: Bellis
Tysk navn: Gänseblümchen
Svensk navn:Tusensköna
Norsk navn: Tusenfryd
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Bellis kaldes også Tusindfryd. Planten er meget almindelig på lysåbne steder med næringsrig jordbund, fx langs veje, i græsmarker og i græsplæner. Bellis er meget lavtvoksende og tåler derfor græsning af kreaturer og klipning af græsplæner bedre end mange andre blomstrende planter.

Blade, blomster og frugter
Planten bliver 10 til 15 cm høj og har karakteristiske hvide blomster med en gul skive i midten. Blomsterne sidder på små stilke, som udgår fra en roset af dråbeformede blade. Bellis har et trævlet rodnet, der danner udløbere.

Grønlandsk navn: Aappilattunnguit
Latinsk navn:Fimbrifolium dichotomum
Engelsk navn:Fimbrifolium
Gruppe: Alger
Klasse:Rødalger
Orden:Gigartinales
Familie:Cystocloniaceae


Tvedelt rødflig er en rødalge, som vokser i den altid vanddækkede zone og kan findes på store dybder ned til 30-40 meter under havoverfladen.

Kendetegn
Det bladformede løv er hos tvedelt rødflig meget regelmæssigt gaffelformet med mindre bladflige langs randen af de større blade. Bladene er størst og mest veludviklede ud mod den åbne kyst. Inde i fjordene er bladene noget smallere, og algen kan have et mere trådagtigt udseende.

Latinsk navn:Veronica chamaedrys
Engelsk navn:Germander speedwell
Tysk navn:Gamander-Ehernpreis
Svensk navn: Teveronika
Norsk navn: Tveskjeggveronika
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden:Læbeblomst-ordenen
Familie:Vejbred-familien

Tveskægget ærenpris er en lille, flerårig 10-30 cm høj skov- og engplante med blå blomster, som kan danne store blå tæpper.

Kendetegn
Stænglen er opret, og de æg- til hjerteformede blade sidder overfor hinanden, tæt ind til stænglen. På stænglen løber to tydelige rækker af hvide hår langs siderne, og det er denne ”dobbelte skægvækst”, der har givet planten navnet tveskægget - "to-skægget". Blomsterne er dybblå med fine hvide striber, som leder bestøvere ind mod blomstens center. En enkelt blomst lever kun omkring én dag, men nye knopper springer ud, så blomstringen strækker sig over længere tid.  Blomsterne producerer nektar og pollen og bestøves af insekter.

Latinsk navn: Streptopelia decaocto
Engelsk navn: Collared Turtle-dove
Tysk navn:Türkentaube
Svensk navn: Turkduva
Norsk navn:Tyrkerdue
Klasse: Fugle Orden: Duefugle Familie: Duer

Tyrkerduen er knyttet til mennesker og lever i byer, villakvarterer, parker, haver, landsbyer og ved gårde. Den bygger reder i træer, buske eller på bygninger. Tyrkerduet er standfugle, og de fleste bliver i yngleområdet hele året.

Kendetegn
Tyrkerduen er en mindre, slank due med lang hale og smalle vinger. Den er lyst beigegrå på oversiden og sandfarvet på undersiden med svagt rosa bryst. Hovedet er grårosa. Duen har en karakteristisk smal, aflang, sort-hvid plet på halsens sider.

Føde
Tyrkerduer lever af frø og korn. Efterår og vinter søger duerne spildkorn i store flokke på høstede marker og ved kornsiloer. Tyrkerduen er også en hyppig gæst ved foderbrættet.

Grønlandsk navn: Kimmernaqutit
Latinsk navn:Vaccinium vitis-idaea
Engelsk navn: Rock Cranberry
Gruppe: Træer og buske
Klasse:Tokimbladet
Orden:Lyngordenen
Familie: Lyngfamilien


Tyttebær er en stedsegrøn dværgbusk, der kan danne store, tætte bevoksninger. Den er almindelig i heder og moser.

Blade, blomster og frugter
Bladene er ovale, små, skinnende og læderagtige med en tydelig fure i midten og mørke kirtler på undersiden. Buskens blomster er hvide til blegrøde og klokkeformede med fem kronbladsflige. De sidder 5-10 sammen i en kort klase. Bærrene er først hvide, senere modnes de og bliver røde. Bærret er kuglerundt, saftigt og syrligt. Tyttebær plukkes og bruges til fx marmelade eller gelé

Latinsk navn:Vaccinium vitis-idea
Engelsk navn: Lingonberry, Cowberry
Tysk navn:Preisbeere
Svensk navn:Lingon
Gruppe:Buske 
Klasse: Tokimbladet 
Orden: Lyngordenen 
Familie: Lyngfamilien

Tyttebær er en dværgbusk, som har grønne blade om vinteren. Planten kan danne tætte bevoksninger, fordi den spredes med underjordiske udløbere. Tyttebær er mest almindelig i lyngheder og moser samt i nåletræsplantager. Findes mest almindeligt i Midt-, Vest- og Nordjylland.

Blade, blomster og frugter
De små blade er skinnende, mørkegrønne med en tydelig fure i midten og mørke prikker på undersiden. I maj –juni ser man de hvid-røde klokkeformede blomster. Sidst på sommeren er bærrene først hvide, senere modnes de og bliver røde. Frøene spredes i naturen af fugle.

Grønlandsk navn: Kanajoq
Latinsk navn: Myoxocephalus scorpius
Engelsk navn: Shorthorn
Klasse:Fisk
Orden:Ulkefisk
Familie: Ulke

Almindelig ulk lever i Grønland på lavt vand ud til ca. 200 meters dybde på sand-, mudder- eller stenbund. Den er udbredt i V- og Ø- Grønland nordover til Inglefield Land og Peary Land. Ulken spises i Grønland.

Kendetegn
Almindelig ulk har et stort, bredt hoved med en meget stor mund samt pigge og benknuder. Den har desuden meget kraftige pigstråler i finnerne. Ulken har lyse pletter på undersiden, men farven varierer en del. I parringstiden bliver hannens bug dog rødlig.

Føde
Ulke er nærmest altædende, men de tager især krebsdyr, fisk samt fiskeæg og fiskeyngel.

Latinsk navn: Myoxocephalus scorpius
Engelsk navn: Sculpin
Tysk navn: Seeskorpion
Svensk navn: Rötsimpa
Norsk navn:Vanlig ulke
Klasse: Fisk
Orden: Ulkefisk
Familie: Ulke

Almindelig ulk er meget udbredt i alle danske farvande, især på lavt vand. Ulken er en bundfisk, der foretrækker at leve mellem tang og mudder. Den svømmer ret dårligt, og den ligger ofte helt stille på lur efter byttedyr eller svømmer langsomt frem og tilbage. Almindelig ulk kan ses hele året.

Kendetegn
Almindelig ulk har et stort, bredt hoved med en meget stor mund samt pigge og benknuder. Den har desuden meget kraftige pigstråler i finnerne. Ulken er normalt grøn, brunlig eller brungul. I parringstiden er hannens bug dog rødlig med hvide pletter.

Føde
Ulken er nærmest altædende, men den tager især små krebsdyr, småfisk, fiskeyngel og fiskerogn.

Latinsk navn: Canis lupus
Engelsk navn: Wolf
Tysk navn:Wolf
Svensk navn:Varg
Norsk navn: Ulv
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Hunde

FREDET

I 2012 blev den første ulv i næsten 200 år set i Danmark i Nationalpark Thy. I 2023 menes der at være en fast bestand med mindst fem ynglende ulvepar i Jylland. Ulven lever i områder med store skove, heder og åbne marker. Ulven er totalfredet, men der er dog mulighed for at regulere bestanden, hvis der er tale om problemulve eller syge individer.

Kendetegn
Ulven minder om en schæferhund, men den har et bredere og kraftigere hoved, kortere og bredere ører samt skrå, gule øjne. Ulvens halespids er sort, og ulve holder deres hale lavt. Pelsen er gulgrå til hvidgrå med mørk ryg og lys underside. Ulve bruger deres skarpe tænder til at dræbe byttedyr, og de kan vandre meget langt.

Føde
Ulve er rovdyr. De æder hjortevildt, krondyr, rådyr, harer, kaniner, fugle, gnavere, padder, fisk, bær, ådsler og affald. Ulve har dog også forgrebet sig på får og kalve.

Latinsk navn: Tetrao tetrix
Engelsk navn: Black Grouse
Tysk navn: Birkhuhn
Svensk navn: Orre
Norsk navn: Orrfugl
Klasse: Fugle Orden: Hønsefugle Familie: Skovhøns

Urfuglen blev erklæret uddød i Danmark i 2001. Tidligere levede fuglen på åbne lyngheder, hedemoser, overdrev og enge med krat få steder i Vestjylland. Urfuglen yngler i resten af Skandinavien, Rusland, Mellemeuropa og Asien. Urfugle er standfugle, der bliver i yngleområdet hele året.

Kendetegn
Urfuglhannen eller kokken har blåsort, metalskinnende fjerdragt, en lang, lyreformet hale, hvid undergump og rød kam over øjnene. Hønen er buttet, gulbrun og spraglet med sorte og grå pletter. Hønen er mindre end kokken.

Føde
Urfuglen lever af friske skud og knopper, bær, frø, urter, rødder, grønne blade og andre plantedele. Kyllingerne æder kun insekter.

Latinsk navn: Balaenoptera acutorostrata
Grønlandsk navn:Tikaagullik
Engelsk navn: Minke Whale; Piked Whale
Klasse: Pattedyr
Orden:Hvaler
Familie:Finhvaler

Vågehvalen eller sildepiskeren er den almindeligste bardehval ved Grønland. Den er mest talrig i SV-Grønland, men forekommer nordpå til Qaanaaq. Hvalen ses mindre talrigt på østkysten. Vågehvalerne søger føde i de arktiske havområder fra foråret til tidlig vinter, hvor de vandrer sydpå.

Kendetegn
Vågehvalen er den mindste af bardehvalerne. Ryggen er grå eller sort, og bugen er hvid med 30-70 bugfurer. Brystfinnerne er hvide på undersiden og har en hvid aftegning på oversiden. Vågehvalen springer ret ofte op i luften. Blåsten er ca. 1 m høj - den er lav og bred.

Føde
Føden består af plankton, krebsdyr og stimefisk.

Latinsk navn: Coturnix coturnix
Engelsk navn: Quail
Tysk navn: Wachtel
Svensk navn:Vaktel
Norsk navn:Vaktel
Klasse: Fugle Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle

Vagtlen yngler på enge, korn-, kløver- og græsmarker i Danmark. Den lever skjult i vegetationen, og man ser den sjældent. Vagtlen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i april-maj og trækker til Afrika og Middelhavsområdet i september-oktober for at overvintre.

Kendetegn
Vagtlen er en lille hønsefugl. Den har gråbrun overside med mørke og lyse striber og hvid underside. Hannen har hvid øjenbrynsstribe, sort midterstribe på struben og et kraftigt, tredelt kald, der kan høres om natten eller i skumringen. Hunnen har lys strube uden midterstribe.

Føde
Vagtler æder frø, insekter og larver, som de finder på jorden og i græsset ved at skrabe med næb og fødder.

Latinsk navn: Asellus aquaticus
Engelsk navn: Water hoglouse
Tysk navn: Wasserassel
Svensk navn:Sötvattengråsugga
Norsk navn: Gråsugge
Klasse: Krebsdyr
Orden: Isopoder
Familie: Asellidae

Vandbænkebideren er almindelig i hele landet, hvor den lever i alle typer ferskvande som søer, damme, vandløb, vandhuller og bække. Vandbænkebideren kan overleve i forurenet vand med et meget lavt iltindhold. Den kravler ofte rundt i mudderet på bunden mellem sten eller planter.

Kendetegn
Vandbænkebideren er mørk eller sort med spredte lyse pletter. Kroppen består af syv tydelige brystled og en bagkrop. Derudover har den syv par brystlemmer, der fungerer som gangben eller som gæller. På hovedet har vandbænkebiderenn to par følehorn. Hunnen bærer desuden en rugepose under bugen.

Føde
Vandbænkebidere lever af halvrådne eller nedfaldne plantedele, alger samt ådsler.

Latinsk navn: Argyroneta aquatica
Engelsk navn: Water spider
Tysk navn: Wasserspinne
Svensk navn: Vattenspindel
Norsk navn:Vannedderkopp
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Vandedderkopper

Vandedderkoppen findes i hele landet, men er dog ret sjælden. Den lever i lune, små lavvandede søer, damme og vandhuller med mange vandplanter. Vandedderkoppen spinder "dykkerklokker" , som fyldes med luft fra overfladen.

Kendetegn
Vandedderkoppen er brun, og bagkroppen er dækket af små, korte hår. De 8 lange ben er også behårede. På bagkroppen har edderkoppen lange hår, som kan danne et hulrum, der kan fyldes op med luft. Hannen er større end hunnen.

Føde
Vandedderkoppen æder vandbænkebidere samt vandinsekter, krebsdyr og larver. Edderkoppen bedøver sit bytte med gift.

Latinsk navn: Myotis daubentoni
Engelsk navn: Daubenton’s bat
Tysk navn:Wasserfledermaus
Svensk navn:Vattenfladdermus
Norsk navn:Vannflaggermus
Klasse: Pattedyr
Orden: Flagermus
Familie: Barnæser

FREDET

Vandflagermusene holder til nær søer og vådområder, hvor der er mange flyvende insekter, som de jager, mens de flyver nær vandoverfladen. Vandflagermusen er almindelig i hele Danmark.

Kendetegn
En vandflagermus er gråbrun på ryggen og gråhvid på undersiden. Den har et lille rundt hoved med små ører og en rødbrun snude. Vandflagermusene har forholdsvis store fødder, men ellers kan de være vanskelige at skelne fra andre flagermus. Vingefanget er ca. 25 cm.

Føde
Vandflagermus lever af små flyvende insekter, som fanges i luften.

Latinsk navn: Calanus finmarchicus
Engelsk navn: Cyclops
Tysk navn: Hüpferlinge
Svensk navn: Hoppkräftor
Norsk navn:Cyclops
Klasse: Krebsdyr
Orden: Cyclopoida
Familie: Cyclopidae

Vandlopper er ret almindelige og særdeles talrige i mange danske søer og damme. Sammen med dafnier udgør de store mængder af vandlopper et vigtigt fødegrundlag for en del planktonædende dyr. Vandlopper bevæger sig i spjættende hop i vandet.

Kendetegn
Vandlopper er små, leddelte krebsdyr uden skjold. De har et pandeøje, to par antenner, svømmelemmer på forkroppen og to halenokkker bagest på bagkroppen. Hunnen har store, synlige ægsække fastgjort til sig.

Føde
Vandlopper lever af mikroskopiske alger, som filtreres fra vandet.

Latinsk navn: Aurélia auríta
Engelsk navn: Moon jellyfish
Tysk navn:Ohrenqualle
Svensk navn:Öronmanet
Norsk navn:Glassmanet
Klasse: Gopler
Orden:Egentlige gopler 
Familie: Vandmænd

Vandmanden er meget almindelig overalt i Danmark på åbent hav og ved kyster i overfladen. Der forekommer især meget store antal af vandmænd i de indre farvande om sommeren. Vandmænd er ikke gode til at svømme og driver ofte med blæst, strøm og bølger ind mod kysten eller bliver skyllet op på stranden.

Kendetegn
Vandmænd er gennemsigtige, geleagtige gopler med korte, giftige nældetråde. Giften er dog meget svag. Legemet er meget skrøbeligt og tallerkenformet med fire kønsorganer i midten. Kønsorganerne er hvide ved hanner og rødlige ved hunner. På undersiden har goplen slim og fimrehår, som bruges til at fange føde.

Føde
Vandmænd lever af meget små organismer som krebsdyrlarver og én-cellede dyr.