Latinsk navn: Phalaris arundinacea
Engelsk navn: Reed canarygrass
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Rørgræs er en meget almindelig sumpgræs, der findes i hele Danmark. Planten vokser på fugtig jordbund ved bredden af vandløb, åer, moser, grøfter og søer eller i lavt vand. Rørgræs kan danne meget tætte bestande.

Blade og stængler
Plantens stængler eller strå er oprette, glatte og stive. Bladene er grønne, flade og ru på over- fladen. Bladspidsen er desuden tilspidset.

Blomster
I enden af stænglerne har rørgræs en rødlig eller violet blomstertop. Blomstertoppen eller dusken er rigt blomstret. Den er kun åben eller udbredt under blomstringen. Blomsterdusken består af småaks, som hver har en blomst.

Fakta
  • Voksesteder: Sø og vandløb
  • Livsvarighed: Flerårig
  • Højde: 70-200 cm
  • Rod: Jordstængel med udløbere
  • Blade: Linieformede
  • Blomstrer: Juni-juli
  • Frugt: Nødder/korn
Vidste du det?
Rørgræs er ligesom mange andre græsser førhen blevet brugt til flettearbejde samt til tækning af tage.
Rørgræs - Phalaris arundinacea - Reed canarygrass