Rød svingel

afJørgen Steen

Latinsk navn: Festuca rubra
Engelsk navn: Red Fescue, Creeping Red Fescue
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Rød svingel er en flerårig plante, der enten vokser i tuer eller er terrændækkende med underjordiske udløbere. Planten er almindelig i Danmark og trives på mange typer jordbund. Den vokser på græsland, i fugtige enge, på dyrket jord, i klitter, i moser, langs vejkanter og ved tidligere bebyggede områder. 

Blade
Bladenes form varierer fra flade stængelblade til trådformede nedre blade. Skedehinden er ganske kort. De øvre bladskeder er korthårede eller glatte, mens de nedre er rødviolette og hårede. 

Blomster
De 3-10-blomstrede småaks er samlet i en top og er 8-10 mm lange. Småaksene er rødviolete og først tydeligt udspærret for derefter at være sammenknebne. Den nedre inderavne har en stak, der er indtil 2 mm lang. 

Fakta
  • Voksesteder: Det åbne land
  • Flerårig
  • Højde: 15-60 cm
  • Blade: linje, lancet
  • Blomstrer: juni-juli
Vidste du det?
Rød svingel er meget hårdfør og anvendes blandt andet til græsplæner samt boldbaner. 
Rød svingel - Festuca rubra - Red Fescue, Creeping Red Fescue