Fløjlsgræs

afJørgen Steen

Latinsk navn: Holcus lanatus
Engelsk navn: Tufted grass, Meadow Soft Grass, Velvet Grass
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Fløjlsgræs er almindelig i hele Danmark. Planten trives på mager, gerne lidt sandet jordbund og vokser på fugtige enge, langs vejkanter og græsland. Det er en flerårig plante, som ofte danner løse, store tuer.

Blade, stængel og blomster
Stænglen har nogle få, blødhårede blade med oppustet bladskede. Blomsterstanden er en sammenkneben og noget udspærret top af 2-blomstrede småaks. Blomsterne er hvidlige til violette og er gemt af de kølformede yderavner. Den nederste blomst er tvekønnet, mens den øverste er hanlig med en rygfæstet stak. Stakken på hanblomsten har krogformet spids. Blomsterne knækker af sammen ved modenhed og lader de tomme yderavner stå tilbage.

Fakta
  • Voksesteder: Det åbne land
  • Flerårig
  • Højde: 20-60 cm
  • Blade: linjeformede
  • Blomstrer: juni-juli
Vidste du det?
Den krogformede stak hænger fast i forbipasserende dyr, og derved bliver stakkene spredt effektivt.
Fløjlsgræs - Holcus lanatus - Tufted grass, Meadow Soft Grass, Velvet Grass