Stenbider
Latinsk navn: Cyclopterus lumpus
Engelsk navn: Lumpsucker, Lumpfish
Tysk navn: Seehase
Svensk navn: Sjurygg
Norsk navn: Rognkjekser
Klasse: Fisk
Orden: Ulkefisk
Familie: Stenbidere
Stenbider er ret almindelig i de danske farvande vinter og forår, hvor den trækker ind til de danske kyster på ret lavt vand for at gyde. Fisken foretrækker hård og stenet bund. Uden for gydetiden lever stenbideren pelagisk (i de frie vandmasser) på dybere vand.
Kendetegn
Hunnen er mørk grålig eller grønlig med lys bug, hvorimod hannen er gråbrun med hvid bug. Hannen får dog rød bug og sider i gydeperioden. Stenbideren har en høj ryg og en kort, plump krop med et par rækker af benknuder. Den forreste rygfinne er dækket af en benkam. Bugfinnerne er desuden vokset sammen til en sugeskive.
Føde
Stenbidere lever af plankton, småfisk, fiskeyngel, gopler, orme og krebsdyr.
Fakta
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde (han): Op til 40 cm
- Længde (hun): Op til 70 cm
- Vægt: Op til ca. 5 kg
- Æg: Ca. 100.000-350.000
- Gyder: Januar-maj
Vidste du det?
Stenbideren gyder på lavt vand på særlige gydepladser. Her afsætter hunnen sine æg i en stor klump på sten eller tang. Æggene er rødlige. Herefter forlader hunnen gydepladsen, og hannen vogter over æggene, indtil de klækkes efter 7-8 uger. Stenbiderens æg spises som kaviar.
Fakta
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde (han): Op til 40 cm
- Længde (hun): Op til 70 cm
- Vægt: Op til ca. 5 kg
- Æg: Ca. 100.000-350.000
- Gyder: Januar-maj
Vidste du det?
Stenbideren gyder på lavt vand på særlige gydepladser. Her afsætter hunnen sine æg i en stor klump på sten eller tang. Æggene er rødlige. Herefter forlader hunnen gydepladsen, og hannen vogter over æggene, indtil de klækkes efter 7-8 uger. Stenbiderens æg spises som kaviar.