Skip to main content
Af Jørgen Steen

Ålekvabbe

Latinsk navn: Zoarces viviparus
Engelsk navn: Eelpout
Tysk navn: Aalmutter
Svensk navn: Tånglake
Norsk navn: Ålekvabbe
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Ålekvabber

Ålekvabben er en meget almindelig fisk i Danmark. Den lever på ret lavt vand langs kysterne og i fjorde. Den kan også trives i brakvand. Ålekvabben lever på havbunden, hvor den søger føde, når den glider rundt på sine brystfinner mellem ålegræs, alger og tang. Ålekvabber lever for det meste skjult.

Kendetegn
Ålekvabber er langstrakte fisk med lang, sammenvokset ryg-, hale- og gatfinne, små bugfinner og meget store brystfinner. Farven kan variere meget fra grønlig til mørkebrun eller gullig. Fisken har desuden mørkere pletter og tværbånd over ryggen og på siderne.

Føde
Ålekvabbens føde består af krebsdyr, orme, snegle og muslinger.

  • Ålekvabbe © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen
    Ålekvabbe © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen

    Fakta

    • Levesteder: Kyst og hav
    • Længde: Op til 50 cm
    • Vægt: Op til ca. 1 kg
    • Parring: August-september
    • Drægtighed: Ca. 4 måneder
    • Kuldstørrelse: 30-400 unger
    • Ungers længde: 35-55 mm
    • Kønsmodne efter 1-2 år

    Vidste du det?

    Ålekvabbernes formering er ganske speciel. Hannen leder sæden ind i hunnen via en lille hudtap, der sidder ved kønsåbningen. Æggene befrugtes og modnes inde i hunnen, der svømmer drægtig rundt i op til 4 måneder. Herefter føder hunnen op til 400 levende, små ålekvabber.

    Fakta

    • Levesteder: Kyst og hav
    • Længde: Op til 50 cm
    • Vægt: Op til ca. 1 kg
    • Parring: August-september
    • Drægtighed: Ca. 4 måneder
    • Kuldstørrelse: 30-400 unger
    • Ungers længde: 35-55 mm
    • Kønsmodne efter 1-2 år

    Vidste du det?

    Ålekvabbernes formering er ganske speciel. Hannen leder sæden ind i hunnen via en lille hudtap, der sidder ved kønsåbningen. Æggene befrugtes og modnes inde i hunnen, der svømmer drægtig rundt i op til 4 måneder. Herefter føder hunnen op til 400 levende, små ålekvabber.

    Aktivitetsark

    Læs om ålekvabbe
    Ålekvabbe print
    Kender du fisk hav 2
    Ålekvabbe læs og skriv
    Ålekvabbe mal og gæt
    Ålekvabbe tegn