Gul bævresvamp
Latinsk navn: Tremella mesenterica
Engelsk navn: Yellow brain
Tysk navn: Goldgelber Zitterling
Svensk navn: Gullkrös
Norsk navn: Gul gelésopp
Gruppe: Svampe
Orden: Bævresvampordenen
Familie: Bævresvampfamilien
Gul bævresvamp vokser især på døde grene af løvtræer som eg, bøg eller ask, typisk 3-4 år efter træets død. Svampen ligner en gul, løst foldet masse - lidt som vingummi, og den kan blive flere centimeter stor. I fugtigt vejr svulmer svampen op, og når den tørrer ud, skifter den ofte til orange nuancer.
Gul bævresvamp angriber ikke træet direkte, men snylter på andre svampe. Gul bævresvamp er almindelig i Danmark og ses især om efteråret og vinteren.
Fakta
- Størrelse: Op til 7-10 cm
- Dækker del af en gren
- Farve: Gul til orange
Vidste du det?
Først koloniserer en anden svamp træet, hvorefter gul bævresvamp invaderer svampen og suger næring gennem den anden svamp.