Grønlandsk navn:Quajaatit avaleraartut
Latinsk navn: Enteromorpha prolifera
Engelsk navn:Branched String Lettuce
Gruppe:Alger
Klasse:Grønalger
Orden:Ulvales
Familie:Ulvaceae

Grønalgen rørhinde findes i flere forskellige former alt efter om kysten er udsat for bølgeslag eller om der er tale om en beskyttet kyst. Algen forekommer langs kysterne indtil ca. 79° nordlig bredde.

Kendetegn
Løvet hos planterne langs beskyttede kyster bliver ca. 8 mm i diameter og op til 15 cm langt, mens løvet hos planter langs mere udsatte kyster bliver ca. 2 mm brede og op til 10 cm langt.

Latinsk navn: Circus aeruginosus
Engelsk navn: Marsh harrier
Tysk navn: Rohrweihe
Svensk navn: Brun Kärrhök
Norsk navn: Sivhauk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle

Rørhøgen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i april og trækker sydpå igen til november. Rørhøgen forekommer over det meste af landet. Fuglen yngler og lever ved fjorde, kyster, søer eller ved moser med rørskov i nærheden. Hunnen bygger reden i rørskoven.

Kendetegn
Hannen har en grå og brun fjerdragt samt en grå hale. Hannen viser under flugten desuden sine vinger, som er med grå svingfjer og sorte vingespidser. Hunnen har en brun fjerdragt og et lidt lysere brunt hoved.

Føde
Rørhøgens føde består af smågnavere, frøer, fisk, fugleunger og småfugle. Rørhøgen søger føde ved rørskoven eller over åbne marker og enge, hvor den opdager byttet fra luften og styrtdykker efter det.

Latinsk navn: Acrocephalus scirpaceus
Engelsk navn: Reed-warbler
Tysk navn: Teichrohrsänger
Svensk navn: Rörsångare
Norsk navn: Rørsanger
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Sangere

Rørsangeren er almindelig udbredt i Danmark som yngle- og trækfugl. Den kommer til Danmark i maj og trækker sydpå i september. Rørsangeren lever nær vådområder som søer, åer og moser samt kysterområder. Fuglen yngler i rørskove, hvor reden sættes fast på tagrørene.

Kendetegn
Rørsangeren har en brun overside, en gråbrun underside samt en lys strube. Har en svag markeret stribe ved øjet. Næbbet er forholdsvist langt. Rørsangeren kan kendes på den flade isse.

Føde
Rørsangerens føde består hovedsagelig af insekter, larver og edderkopper. Den tager også bær hen på sensommeren.

Latinsk navn: Emberiza schoeniclus
Engelsk navn: Reed bunting
Tysk navn: Rohrammer
Svensk navn: Sävsparv
Norsk navn: Sivspurv
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Værlinger

Størstedelen af rørspurvene i Danmark er trækgæster, der ankommer i marts og trækker bort til oktober. Enkelte overvintrer i Danmark i flokke med andre spurvefugle. Rørspurven forekommer over hele landet i rørsumpe eller rørskove nær søer og åer, hvor den yngler.

Kendetegn
Hannen er sort på hoved og strube med en hvid skægstribe og halskrave. Fjerdragten er mørkebrun og stribet på oversiden. Undersiden er lysere og mere grålig. Hunnen har et brunt hoved med hvid skægstribe. Hunnens underside er gråhvid med striber på brystet.

Føde
Rørspurven tager især frø, andre plantedele og insekter samt korn fra dyrkede marker.

Latinsk navn: Anthyllis vulneraria
Engelsk navn: Common Kidney Vetch
Tysk navn: Echter Wundklee
Svensk navn:Getväppling
Norsk navn:Rundbelg
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Rundbælg er almindelig i hele Danmark. Det er en to- til flerårig urt, der vokser på åben, tør bund på græsland, i klitter og langs vejkanter. Arten er meget variabel.

Blade og stængel
Rundbælg er nedliggende til opstigende med uligefinnede blade. Småbladene er silkehårede på undersiden og er lancetformede. Bladene der sidder nederst har et stort endesmåblad. 

Blomster og frugter
Blomsterne er gule eller røde og sidder for det meste sammen i par med let fladtrykte hoveder. Blomsten har oppustet, hvidfiltet bæger og ærtekrone. Ved frugtmodningen rummer bægeret en lille bælg. 

Grønlandsk navn: Milalinnguaq
Latinsk navn:Amerorchis rotundifolia
Engelsk navn:Round-leaved Orchid
Gruppe:Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Orkidéordenen
Familie: Gøgeurtfamilien

Rundbladet rhizom-gøgeurt er meget sjælden i Grønland. Orkidéen vokser på fugtig, mosrig og kalkrig bund i pilekrat, kær og på heder.

Stængel og blade
Orkidéen har ét ovalt eller bredt elliptisk grundblad. Stænglen er opret og bladløs.

Blomster og frugter
Hver stængel har 5-20 blomster. De består af tre bægerblade, to kronblade og et kronblad, der danner en tre-lappet, hvid læbe med lilla pletter.

Latinsk navn: Drosera rotundiflora
Engelsk navn: Round-leaved sundew
Tysk navn:Rundblättrige Sonnentau
Svensk navn:Rundsileshår
Norsk navn: Rundsoldogg
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie:Soldugfamilien

Rundbladet gøgeurter en flerårig plante, som især vokser i højmoser, hedemoser, tørvemoser og andre, fugtige og næringsfattige steder. I Danmark findes den især i Nord- og Vestjylland. Den trives bedst på lysåbne voksesteder, hvor der er fugtigt og surt. Plantens blade sidder samlet nederst i en lille roset tæt ved jorden. Bladene er næsten runde og dækket af små, rødlige kirtelhår, som udskiller en klistret væske, der ligner dugdråber.

Kendetegn
Planten er lav, ofte kun omkring 5-15 cm høj, så den kan være svær at få øje på mellem mos og andre små planter. I juli og august blomstrer den med små hvide blomster, som sidder på en lang blomsterstængel over bladene.

Latinsk navn: Nematoda
Engelsk navn: Roundworm
Tysk navn:Fadenwürmer
Svensk navn:Rundmaskar
Norsk navn:Rundormer
Klasse: Smådyr
Orden: Rundorme

Der findes mere end 10.000 arter af rundorme. Nogle arter er fritlevende i fugtig jord, havet eller søer og vandløb. Andre arter lever som parasitter og snylter på planter og dyr - også på mennesker.

Kendetegn
Rundorme er langstrakte, cylinderiske og ofte med tilspidsede ender. De er ikke leddelte. Den hunlige kønsåbning er placeret midt på kroppen, og den hanlige kønsåbning er placeret bagest på kroppen. Overfladen er dækket af et afstivende og bekyttende lag, der er dannet af de yderste celler, og rundorme gennemgår fire hudskifter, inden de er færdigudviklede og kan formere sig.

Føde
Føden består af encellede småorganismer og råddent organisk materiale samt hos parasitter også plantesafter, blod og celler.

Latinsk navn: Rhyssa persuasoria
Engelsk navn: Sabre Wasp
Tysk navn: Holzschlupwespe
Svensk navn:Svart parasitstekel
Norsk navn: Sabelveps
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Sabelhvepse

Sabelhvepsen er en meget stor snyltehveps. Den er almindelig i nåleskove og blandingsskove.

Kendetegn
Sabelhvepsen er er meget stor og karakteristisk hveps, der kendes på sin lange, sorte krop med gule aftegninger og hunnens enorme læggebrod, som kan være 40-50 mm. Hannen er lidt mindre end hunnen.

Føde
De voksne sabelhvepse lever af af nektar og honningdug, der er ekskrementer fra bladlus. Larven lever som snyltedyr på træhvepselarver, som de æder.

Grønlandsk navn: Taateraarnaq
Latinsk navn:Xema sabini
Engelsk navn: Sabine’s Gull
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie: Måger

Sabinemågen yngler spredt i N- og NØ-Grønland i juni-september og ses desuden som trækgæst i havet ud for V-Grønland i august-oktober. Mågen yngler ofte i kolonier med havterner på små øer, ved lave kyster og i fjorde.

Kendetegn
Sabinemågen er hvid med et trekant-mønster på vingeoversiden, hvor den yderste del er sort, den midterste hvid og den inderste grå ligesom ryggen. Den har et sort næb med gul spids, og i yngledragten har sabinemågen desuden en grå hætte, som er afgrænset af en sort halsring.

Føde
Sabinemågens føde består af småfisk, krebsdyr og insekter, som den normalt fanger fra havoverfladen.

Grønlandsk navn:Pilikkiusaq
Latinsk navn: Gentianopsis detonsa
Engelsk navn:Serrate Gentian
Gruppe:Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden:Snokronede
Familie:Ensianfamilien

Salt-ensian er ret sjælden og findes kun enkelte steder i SV- og NØ-Grønland. Urten vokser på strandenge og ved saltsøer.

Stængel og blade
Stænglerne er lange og smalle med linieformede stængelblade. Ved grunden har planten en spinkel bladroset af ovale grundblade

Blomster
Salt-ensians blomster er store, blåviolette og tragtformede med 4 kronblade. Blomsterne sidder i enden af stænglerne.

Latinsk navn:Platycleis albopunctata
Engelsk navn: Grey bush cricket
Tysk navn: Westliche Beissschrecke
Svensk navn: Grå vårtbitare
Norsk navn: Sandgresshoppe
Klasse: Insekter; Orden: Græshopper; Familie: Løvgræshopper

Sandgræshoppe kendes fra nogle få lokaliteter i Danmark, som er på grænsen til artens udbredelsesområde, der ellers er sydligere i Europa, Rusland og Nordafrika. Sandgræshopper kræver sol og varme og trives derfor godt på heder, strandenge og i klitområder.

Kendetegn
Sandgræshoppen er 16-24 mm lang. Farven er normalt gråbrun, og undersiden er gullig. Den kendes især på sin tydelige sorte, opadbøjede læggebrod.

Føde
Sandgræshoppen lever af både planteføde og dyr.

Latinsk navn: Ammophila sabulosa
Engelsk navn: Red-banded sand wasp
Tysk navn: Sandwespe
Svensk navn:Sandstekel
Norsk navn:Sølvflekket graveveps
Klasse: Insekter; Orden: Årevinger; Familie: Sandhvepse

Almindelig sandhveps er udbredt i hele Danmark og findes ofte langs kysterne, hvor man kan se den i aktivitet fra april til september.

Kendetegn
Almindelig sandhveps har en kropslængde på op til 25 mm. Den er især kendetegnet ved en lang, smal hvepsetalje og en orange bagkrop, der er sort bagest. Benene er lange og kraftige, fordi de bruges til at grave med.

Føde
Hvepselarverne lever af sommerfuglelarver, som de voksne hunner graver ned i et underjordisk redekammer.

Grønlandsk navn: Siorarsiooq
Latinsk navn:Calidris alba
Engelsk navn:Sanderling
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie:Sneppefugle

Sandløber er en højarktisk art, der yngler i N- og NØ-Grønland på tørre fjeldheder eller ved kær. Sandløberen kan dog også ses i resten af Grønland ved kysterne på træk fra eller til vinterkvarteret i V-Afrika i maj-juni og juli-august.

Kendetegn
I yngledragt har sandløber gullig ring omkring næbbet samt en rødbrun overside med mørke pletter. Om vinteren er fuglen hvid med plettet, lysegrå overside og sorte vingefjer. Sandløberen har desuden hvide vingebånd, sorte ben samt et kort og helt lige, sort næb.

Føde
Sandløber lever af forskellige smådyr som insekter, larver, orme, krebsdyr og bløddyr.

Latinsk navn: Calidris alba
Engelsk navn: Sanderling
Tysk navn: Sanderling
Svensk navn: Sandlöpare
Norsk navn:Sandløper
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Sandløberen er ret almindelig som trækgæst i juli-september og marts-juni ved de fleste danske kyster og sandstrande, dog især ved den jyske vestkyst og i Vadehavet. Sandløbere optræder også i Danmark både vinter og sommer, men de yngler dog ikke i landet. På trækket optræder fuglene ofte i store flokke.

Kendetegn
I yngletiden er sandløberen rødbrun og plettet med hvid underside og gullig ring omkring næbbet. Om vinteren er fuglene helt hvide med plettet, lysegrå overside samt sorte vingefjer. Sandløberen ligner den almindelige ryle, men har et kortere og mere lige, mørkt næb. Desu- den har fuglen hvide vingebånd og sorte ben.

Føde
Sandløberen lever af forskellige smådyr som insekter, larver, orme, krebsdyr og bløddyr.

Grønlandsk navn: Imaneq
Latinsk navn: Mya arenaria
Engelsk navn: Soft-shell Clam, Sand gaper
Klasse:Bløddyr
Orden:Sandmuslinger
Familie: Sandmuslinger

Sandmuslinger lever nedgravet i sandeller mudderbund, fra tidevandszonen og udefter. De unge sandmuslinger graver sig 15-30 cm ned i sandbunden. Sandmuslinger bliver i det samme hul hele livet, da de som voksne ikke kan flytte sig.

Kendetegn
Skallerne er asymmetriske, ovale, hvide og ru med koncentriske riller. De lukker ikke helt tæt, og der er en åbning i bagenden til ånderøret. Voksne muslinger har en lille, svag fod.

Føde
Sandmuslinger filtrerer planteplankton fra vandet, der suges ind og ud gennem ånderøret.

Latinsk navn: Arenicola marina
Engelsk navn: Lugworm
Tysk navn: Wattwurm
Svensk navn:Sandmask
Norsk navn:Fjæremask
Klasse: Havbørsteorme
Orden: Capitellida
Familie: Arenicolidae

Sandormen lever på sandbund på lavt vand i alle de danske farvande, især i Vadehavet. Sandorme graver sig 10-20 cm ned i bunden i U- eller L-formede rør.

Kendetegn
Sandorme er cylinderiske havbørsteorme med 3-delt krop. Midterdelen har buskformede gælller, forenden er tyk, og bagenden er slank. En stor del af kroppen har også børster. Farven varierer fra lys pink til rød, grøn, brun eller sort.

Føde
Sandorme lever af det organiske materiale fra sandet, som sluges. Når ormen har optaget næringen fra sandet, udskilles det fra bagenden i små "sandpølser".

Latinsk navn: Corynephorus canescens
Engelsk navn:Grey hairgrass
Tysk navn: Silbergras
Svensk navn: Borsttåtel
Norsk navn: Sandskjegg
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladede
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Latinsk navn:Carex arenaria
Engelsk navn:Sand sedge
Tysk navn:Sand Segge
Svensk navn:Sandstarr
Norsk navn: Sandstarr
Klasse:Enmkimbladede
Orden:Halvgræsordenen
Familie: Halvgræsfamilien

Sandstar er en almindelig græsart i Danmark, hvor den bl.a. vokser på sandede kyster og klitter, og spiller en stor rolle i at forhindre erosion. Denne vokser i tætte tuer og kan nå højder op til 30-50 cm. Sandstar er tilpasset saltindhold, tørke og vind, og den findes ofte i forbindelse med klitdannelse, hvor den binder sandet.

Blade, blomster og frugter
Sandstar danner kompakte tuer med oprette skud og fine, tynde blade, der ofte får en blålig tone i tørre perioder. De små blomster sidder samlet i tætte aks. På samme plante findes både han- og hunblomster.

Latinsk navn: Turdus philomelos
Engelsk navn: Song thrush
Tysk navn:Singdrossel
Svensk navn: Taltrast
Norsk navn: Måltrost
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosler

Sangdroslen er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den holder til i skove og parker, men den yngler helst i høje nåletræer. Derfor er der flest sangdrosler i områder med nåleskov. Om efteråret og om foråret kan man om natten ofte høre flokke af sangdrosler, der flyver mod deres sommer- eller vinteropholdssted.

Kendetegn
Sangdroslen kendes på sit gulbrune bryst med mange mørkebrune pletter i flere rækker. Pletterne ligner små pilespidser.

Føde
Sangdroslen lever af snegle, orme og insekter, som den finder på jorden.