Skip to main content

Sanglærke

Latinsk navn: Alauda arvensis
Engelsk navn: Skylark
Tysk navn: Feldlerche
Svensk navn: Sånglärka
Norsk navn: Sanglærke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Lærker

Sanglærken er en meget almindelig og talrig ynglefugl i hele landet. Den lever i det åbne landskab på agerland, overdrev, enge, heder, strandenge og i klitter.

Kendetegn
Sanglærkens spraglet gråbrun med mørke og lyse striber på oversiden. Undersiden er hvid med gulbrunt, stribet bryst. Sanglærker har stribet isse, hvid strube, lys halskrave, mørk kindplet, hvid øjenstribe og en lille fjertop, der kan rejses. Sangflugt, hvor lærkerne står stille i luften på svirrende vinger med udbredt hale. Sangen er smuk og trillende.

Føde
Sanglærker finder deres føde på jorden. De æder urter, frø, korn, blade, friske skud, knopper, insekter, edderkopper og smådyr.

Sangsvane

Latinsk navn: Cygnus cygnus
Engelsk navn: Whooper swan
Tysk navn:Singschwan
Svensk navn: Sångsvan
Norsk navn: Sangsvane
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Sangsvanen er en trækfugl, der overvintrer i Danmark. Sangsvanerne kommer til Danmark nordfra i oktober og trækker bort igen i april. Ganske få par yngler i Danmark. Dette sker om sommeren ved uforstyrrede søer og moser. Om vinteren lever sangsvanerne i større flokke på marker, ved lavvandede kyster, fjorde, søer eller åer.

Kendetegn
Sangsvanen har en hvid fjerdragt samt et sort og gult næb, der er karakteristisk for netop sangsvanen. Fuglen holder sin hals strakt fremfor i s-form. Svanen har desuden et kraftigt og klangfuldt kald.

Føde
Sangsvanens føde består af græs, frø og vinterafgrøder fra marker samt vandplanter.

Sankthansorm

Latinsk navn: Lampyris noctiluca
Engelsk navn: Glow Worm
Tysk navn:Grosser Leuchtkäfer
Svensk navn:Stor lysmask
Norsk navn: Sankthansorm
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Ildfluer

Sankthansorm findes spredt hist og her i Danmark. Billen lever på fugtige marker, enge, ved søer og moser samt i skovlysninger. Sankthansorme er aktive om aftenen og om natten.

Kendetegn
Sankthansorme er ikke orme men lysende biller. Hunnen er mørk og vingeløs med en lang bagkrop, og hannen er mørkebrun med lange, smalle vinger. Larverne er mørke med lysegule og rødgule pletter. Både voksne sankthansorme, æg, pupper og larver lyser. Hunnen udsender det kraftigste lys.

Føde
De voksne biller tager næsten ingen føde til sig. Larverne æder snegle.

Satyrblomst

Grønlandsk navn: Isigammaasat
Latinsk navn: Pseudorchis straminea, Leuchorchis albida
Engelsk navn:Small White Orchid
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Orkidéordenen
Familie: Gøgeurtfamilien

Satyrblomsteller fjeld-sækspore er Grønlands mest almindelige orkidé. Den findes i pilekrat, i urtelier, ved varme kilder, på skrænter og heder.

Blade
Planten er gulgrøn og har i alt 3-6 blade. De nederste blade er elliptiske, og de øvre er lancetformede.

Blomster
Satyrblomsten har hvidlige blomster, der dufter af vanilje. Blomsterne er små og sidder tæt sammen i et 3-10 cm langt aks.

Sædgås

Latinsk navn: Anser fabalis
Engelsk navn: Bean goose
Tysk navn: Saatgans
Svensk navn:Sädgås
Norsk navn:Taigasædgås
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Sædgåsen er en almindelig trækfugl og vintergæst i Danmark fra september-maj, især i Nordjylland og i Sydøstdanmark. Sædgæs færdes om dagen inde i landet på marker og enge, hvor de søger føde. Om aften samles de ved lavvandede kyster, fjorde og søer for at overnatte. Sædgæs yngler normalt ret skjult ved skovmoser, søer eller på småøer.

Kendetegn
Sædgåsen har orange ben og næb, der er sort inderst ved hovedet. Sædgæs er grå med lyse strejf og lys eller helt hvid underside. Vingerne er dog mørke på undersiden. Hovede og nakke er mørkebrune. Sædgæs optræder ofte i store flokke, og de er meget sky.

Føde
Sædgæs er planteædere. De lever af rødder, græs samt afgrøder og korn.

Sej

  • Billeder:
    • Billede: Sej © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Hav
    • Længde: Op til 130 cm. V
    • ægt: Op til ca. 35 kg.
    • Æg: Ca. 3.000.000-4.000.000
    • Gyder: Februar-april
    • Bliver kønsmoden efter ca. 4-5 år
    • Maks. levealder: 30 år
  • Vidste du det?:

    Sejen gyder i de frie vandmasser, ofte på dybt vand. Både æg og yngel flyder frit rundt i vandet, indtil ynglen efter nogen tid søger ned mod bunden og trækker ind mod kysterne, hvor de lever de første 2-3 år.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn:Saarulliusaaq
Latinsk navn: Pollachius virens
Engelsk navn:Pollock
Klasse: Fisk
Orden: Torskefisk
Familie: Torsk

Sej er udbredt i det nordlige Atlanterhav ved Canada, det sydlige Grønland og NV-Europa fra Svalbard, Island og Norge sydpå til det nordlige Spanien. Fisken lever normalt i stimer ned til ca. 250 meters dybde.

Kendetegn
En sej kan kendes på den næsten helt lige, hvide sidelinie. Derudover er sejen blank og lysgrå eller hvidlig på bugen og mørk blågrøn eller gråblå på ryggen. Fisken har underbid og mangler skægtråd som voksen.

Føde
Sejen jager ofte fiskestimer, men den tager også fiskeyngel, blæksprutter og planktonkrebsdyr, der filtreres fra vandet med fiskens gællegitter.

Sejhval

  • Billeder:
    • Billede: Sejhval © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Hav
    • Længde: 12-18 m
    • Vægt: 20-30 tons
    • Hastighed: Maks. 50 km/t
    • Kuldstørrelse: 1 unge
    • Antal kuld: 1 hvert 2. eller 3. år
    • Drægtighed: 10-12 måneder
    • Dieperiode: 7 måneder
    • Max levealder: 75 år
  • Vidste du det?:

    Sejhvalen har fået sit danske navn efter torskefisken sej. Det skyldes, at sejen og sejhvalen forekom ved de Norske kyster og fjorde på samme tidspunkt. Begge dyr tiltrækkes af samme former for dyreplankton, som de æder.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Balaenoptera borealis
Grønlandsk navn:Tikaagulliusaarnaq
Engelsk navn:Sei Whale
Klasse: Pattedyr
Orden:Hvaler
Familie:Finhvaler

Sejhvalen er udbredt og lever i alle verdens oceaner. Den findes i havet ud for S-Grønland i Danmarksstrædet og Davisstrædet. Arten vandrer mellem polare have om sommeren og tempererede eller subtropiske have om vinteren, hvor hvalerne parrer sig og føder.

Kendetegn
Sejhvalen er slank og mørkegrå med hvide pletter. Rygfinnen er høj, opret og placeret på den bagerste del af ryggen. Hvalen har 300-400 barder i hver halvdel af overkæben samt 32-62 bugfurer på den lyse bug.

Føde
Hvalen lever af dyreplankton som vandlopper, krill og lyskrebs samt små stimefisk, som den filtrerer fra vandet med sine barder.

Seksplettet køllesværmer

Latinsk navn: Zygaena filipendulae
Engelsk navn: Six-Spot Burnet
Tysk navn: Sechsfleck-Widderchen
Svensk navn: Almänn bastardvärmare
Norsk navn: Seksflekket bloddråpesvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Køllesværmere
Gruppe: Småsommerfugle

Seksplettet køllesværmer er almindelig og udbredt i det meste af Danmark. Den lever i tørre og blomsterrige områder med enge, overdrev, skrænter, sandede marker, heder og klitter. Seksplettet køllesværmer er kun fremme i solskin. 

Kendetegn
Seksplettet køllesværmer har skinnende, blåsorte eller metalgrønne vinger med 6 røde pletter på hver forvinge. Bagvingerne er røde med sorte kanter. Sommerfuglen har store, kølleformede antenner. Larven er flad og gul med sorte pletter.

Føde
Sommerfuglen suger nektar fra forskellige blomster som knopurt, tidsler og blåhat. Larven lever af blade fra rødkløver, kællingetand, musevikke og andre ærteblomstrende planter. 

Seljepil

  • Billeder:
    • Billede: Seljepil © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Seljepil blad © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Seljepil hanrakel © Kirsten Hjørne - Naturporten
    • Billede: Seljepil hunrakel © Kirsten Hjørne - Naturporten
  • Print ark: Læs om seljepil
  • Fakta:
    • Voksesteder: Skoven
    • Maks. alder: 50-80 år
    • Maks. højde: ca. 10 m
    • Blade:
      5-10 cm lange
      3-6 cm brede
  • Vidste du det?:

    Pil har meget bøjelige grene og lange skud, som kan bruges til pilefletning af fx kurve og bakker. Træ af seljepil har tidligere været anvendt som kæppe, skafter, hegn og som brændsel. Barken kan anvendes til garvning af skind.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Salix caprea
Engelsk navn: Goat willow
Tysk navn: Sal-Weide
Svensk navn:Sälg
Norsk navn: Selje
Gruppe:Træer 
Klasse: Tokimbladede
Orden: Pileordenen
Familie: Pilefamilien

Seljepil er den største danske pileart. Den vokser især på fugtig, næringsrig muld og tåler både vind og frost. Seljepil er almindelig i skovbryn, i krat, langs veje og som levende hegn. Seljepil formerer sig let ved frø og rodskud. Seljepil kan danne fritstående træer, men som regel er seljepil en flerstammet busk. Unge skud er hårede og grå. Ældre bark er furet.

Blade, blomster og frugter
Bladknopperne er ægformede og har et stort rødligt knopskæl. Bladene er ovale og hårede på undersiden. Seljepil blomstrer tidligt i marts før løvspring. Planten har både han- og hunblomster. Hanraklerne ses som ”gæslinger”. Frøene har lange totter af frøuld. De modner i oktober, spredes nemt med vinden og spirer straks.

Seljerøn

  • Billeder:
    • Billede: Seljerøn © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om seljerøn
  • Fakta:
    • Voksested: Løvskov, skovbryn, park, vej
    • Jordbund: Tør med højt kalkindhold.
    • Max højde: 15 m
  • Vidste du det?:

    Bærrene er rige på C-vitamin og antioxidanter og har været brugt medicinsk til at styrke immunsystemet og bekæmpe infektioner. Seljerøn er også blevet brugt til at lindre fordøjelsesproblemer og som et middel mod gigtsmerter

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Sorbus intermedia
Engelsk navn: Swedish whitebeam
Tysk navn:Schwedische Mehlbeere
Svensk navn: Oxel
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Seljerøn er et lille træ eller busk, som også kaldes bornholmsk røn, måske fordi arten er meget talrig omkring Bornholm/Skåne. Seljerøn findes dog overalt i Danmark og i store dele af Europa, hvor træet især vokser i skovbryn og krat på tør, varm jordbund. Seljerøn plantes desuden ofte som park- eller vejtræ.

Blade, blomster og frugter
Bladene er uregelmæssigt savtakkede, og overfladen kan være både blank og mat. Bladundersiden er grålig og let filtet med små hår, Blomsterne er hvide og sidder i klaser. Frugterne er let ovale eller tøndeformede, og farverne kan variere fra orange til røde.

Sild

Grønlandsk navn:Ammassassuaq
Latinsk navn: Clupea harengus
Engelsk navn:Atlantic Herring
Klasse:Fisk
Orden: Sildefisk
Familie:Sild

Sild er udbredt i Nordatlanten fra Østersøen og Nordsøen over Svalbard og Grønland til N-Amerika. Ved Grønland gyder silden i V- og Ø-Grønland syd for henholdsvis Upernavik og Tasiilaq. Sild er stimefisk, der lever pelagisk på 0-250 meters dybde.

Kendetegn
Sild er slanke, skinnende og sølvfarvede med et grønligt eller blåligt skær. De er mørke på ryggen og lyse på bugen. Finnerne er brunlige, grålige eller gullige. Sild har store øjne, svagt underbid og store skæl.

Føde
Sildens føde består især af dyreplankton samt fiskeyngel, krebsdyr, snegle og småfisk.

Sildehaj

  • Billeder:
    • Billede: Sildehaj © Kirsten Hjørne

Latinsk navn:Lamna nasus
Engelsk navn: Porbeagle
Tysk navn: Heringshai
Svensk navn: Hårbrand
Norsk navn: Hårbrann
Gruppe: Hajer
Klasse:Bruskfisk
Familie:Sildehajer

 

Sildemåge

Latinsk navn: Larus fuscus
Engelsk navn: Lesser black-backed gull
Tysk navn: Heringsmöve
Svensk navn:Silltrut
Norsk navn:Sildemåke
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Måger

Sildemågen er almindelig som yngle- og trækfugl i Danmark. Fuglene kommer til landet i marts og trækker bort igen til september. De fleste sildemåger overvintrer sydpå, kun enkelte bliver i Danmark. Mågen lever normalt ude på havet, men den kan også ses ved kyster, i havne og inde i mange byer.

Kendetegn
Sildemågen er den mindste af de store, danske måger. Den er slank med smalle vinger og gule fødder, hvilket adskiller den fra svartbagen. Ellers er mågen hvid med mørkegrå eller sorte vinger, der er lyse på undersiden med mørkere svingfjer. Næbbet er gult med rød plet. De unge sildemåger er mørkebrune.

Føde
Sildemågen lever hovedsagelig af fisk, men tager også krebsdyr, bløddyr, insekter og affald.

Silkehale

  • Billeder:
    • Billede: Silkehale © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om silkehale
  • Fakta:
    • Levesteder: Skoven, Det åbne land
    • Vingefang: 32-35,5 cm
    • Længde: 18 cm
    • Vægt: 40-70 g
    • Maks. levealder: 5 år
    • Kuldstørrelse: 4-6 æg
    • Antal kuld: 1
    • Rugetid: 13-14 dage
    • Ungetid: 15-17 dage
  • Vidste du det?:

    Flokke af silkehaler er kendt for at kunne plyndre træer og buske for bær på få minutter. Silkehalen har en særlig stor lever, der gør, at den kan omsætte og forbrænde alkoholen i gærede bær uden at blive beruset.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Bombycilla garrulus
Engelsk navn: Waxwing
Tyslk navn:Seidenschwanz
Svensk navn: Sidensvans
Norsk navn:Sidensvans
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Silkehaler

Silkehalen er en almindelig træk- og vintergæst i Danmark i perioden fra midt oktober til hen i maj. Arten forekommer i storbyer med bærbuske og -træer. Antallet af silkehaler i Danmark varierer meget fra år til år afhængigt af fødemængden i yngleområderne. I nogle år forekommer Silkehaler i store invasioner. Silkehaler yngler i det nordligste Skandinavien og Sibirien fra midt maj til midt juli.

Kendetegn
Silkehalen er en særegen, lysebrun spurvefugl med nakketop, sort maske ved øjnene og sort hagesmæk. Arten har blålig hale med gult halebånd samt røde, gule og hvide felter i vingerne. Kaldet lyder som små klokker, der ringer.

Føde
Silkehaler lever hovedsageligt af bær, især rønnebær. I yngletiden består føden også af insekter.

Sitkagran

  • Billeder:
    • Billede: Stikagran © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Sitkagran kogle © kirsten Hjørne - Naturporten
    • Billede: Sttkagran bagside © Kirsten Hjørne - Naturporten
    • Billede: Sitkagran frø © Kirsten Hjørne - Naturporten
  • Print ark: Læs om sitkagran
  • Fakta:

    Højde: Op til 90 meter - i Danmark op til 40 meter
    Stammediameter i Danmark: Op til 1 meter

  • Vidste du det?:

    Sitkagran stammer fra Nordamerikas vestkyst, hvor træet kan nå højder på op til 90 meter og en alder på 400 år. I Danmark blev sitkagran indført omkring 1850 og udgør nu cirka 8 procent af skovarealet, særligt i nord- og vestjyske klitplantager og læhegn. Sitkagran trives bedst i fugtige, vindblæste områder med salt i luften. Sirkagran er mere stormfast end rødgran på grund af træets større rodsystem.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Picea sitchnsis
Engelsk navn:
Sitka spruce
Tysk navn:Sitka-Fichte
Svensk navn: Sitkagran
Norsk navn:Sitkagran
Klasse:Nåletræer
Orden:Granordenen
Familie:Granfamilien

Sitkagran er en hurtigtvoksende nåletræart, der har vundet stor udbredelse i danske skove, især i kystnære områder. Sitkagran vokser hurtigt, op til 1-1,5 meter årligt. Træet dyrkes typisk i plantager med en omdrift på 40-70 år. I Danmark forventes andelen af sitkagran i skovene at stige yderligere som alternativ til rødgran, fordi træet bedre tåler et varmere klima.

Kendetegn
Sitkagran har en kegleformet krone med spids top. Nålene er flade, og stikker, når man rører ved dem, de er grønne på oversiden og hvidblå på undersiden, hvilket adskiller den fra rødgran. Sitkagran kaldes også "pindsvinegran" eller "tidselgran", fordi nålene stikker. Barken er grålig med tynde, runde flager, der løsner på ældre træer, og koglerne hænger nedad med tandede skæl.

Veddet er let, sejt og elastisk, velegnet til fx husbygning, møbler og papir. Sitkagran bruges ofte som erstatning for rødgran.

Siv mosaik-guldsmed

  • Billeder:
    • Billede: Siv-mosaik-guldsmed © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Søer, vandløb og moser
    • Længde: 70-80 mm
    • Vingefang: 100 mm
  • Vidste du det?:

    Guldsmedens store kugleformede øjne mødes oven på hovedet og giver den et næsten 360 graders synsfelt. Det betyder, at den hurtigt kan registrere et bytte i luften og undgå farer.

Latinsk navn: Aeshna juncea
Engelsk navn: Common hawker
Tysk navn:Torf-Mosaikjungfer
Svensk navn:Starrmosaikslända
Norsk navn: Starrlibelle
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Mosaikguldsmede

Siv-mosaikguldsmedlever ved rene, næringsfattige, kølige søer og moser med rig sump- og undervandsvegetation. I Danmark er den især udbredt i Jylland men mere spredt og lokal på øerne. Lokalt kan den dog være almindelig.

Kendetegn
Siv-mosaikguldsmed er en stor guldsmed 7–8 cm og et vingefang, der nærmer sig 10 cm. Forkroppen har to, gule bånd på siden og hannen har blå og grønne pletter i et mosaikmønster på bagkroppen. Hunnen er mere brunlig med gule og grønne tegninger.

Føde
Både nymfer og voksne siv-mosaik-guldsmede er top-rovdyr i ferskvand og blandt insekterne over vand. Nymferne æder myggelarver og andre små vandlevende insekter, mens de voksne tager flyvende insekter som fluer, myg, dansemyg og små sommerfugle.

Sivbukke

  • Billeder:
    • Billede: Sivbuk © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om sivbuk
  • Fakta:

    Længde: 5,5-13 mm

  • Vidste du det?:

    Sivbukkenes puppe er en hård, gennemsigtig dykkerklokke omkring larven, som den fylder med luft fra planten, der er vært for den. Inde i puppen forvandles den om foråret til en voksen bille.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Donaciinae
Engelsk navn: Donacia
Tysk navn:Schlifkäfer
Svensk navn: Rörbockar
Norsk navn: Sivbukke
Familie: Bladbiller
Orden: Biller
Klasse: Insekter 

I Danmark findes 25 forskellige slags sivbukke. De voksne biller lever på vand- og sumpplanter og æder blade fra forskellige planter. Larverne lever under vandoverfladen på rødder og plantestængler. De suger af planternes saft og får ilt ved at stikke en sugesnabel ind i plantens luftvæv.

Kendetegn
Sivbukke er langstrakte og har ofte et metallisk skær i røde, grønne, blå eller gyldne farver. Øjnene er fremspringende, og følehornene er lange. Undersiden er tæt håret. Hannen er lidt slankere og ofte lidt mindre end hunnen. Puppen er hvidlig og ligger i en spundet kokon, der er tykhudet og brun, nærmest med form som en bønne. Den er luftfyldt via et hul til en luftkanal i en plantens rod.

Føde
De voksne sivbukke æder blade fra forskellige planter, som vokser nær vandhullet. Larverne lever på rødder og plantestængler under vandoverfladen, hvor de suger af planternes saft.

Sivsanger

  • Billeder:
    • Billede: Sivsanger © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om sivsanger
  • Fakta:
    • Levesteder: Det åbne land
    • Vingefang: 17-21 cm
    • Længde: 13-14 cm
    • Vægt: 10-13 g
    • Maks. levealder: 10 år
    • Kuldstørrelse: 5-6 æg
    • Antal kuld: 1-2
    • Rugetid: 13-14 dage
    • Ungetid: 12-14 dage
  • Vidste du det?:

    Sivsangeren er en trækfugl. Den ankommer til Danmark i april-maj og forlader os i august-september for at overvintre i Afrika. Sivsangeren klarer det lange stræk til Afrika i ét træk. Inden trækket opbygger fuglende derfor fedtreserver. I denne periode kan de øge deres vægt med 50 %. 

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Acrocephalus schoenobaenus
Engelsk navn: Sedge Warbler
Tysk navn:Schilfrohsänger
Svensk navn: Sävsångare
Norsk navn:Sivsanger
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Sangere

Sivsangeren er en ret almindelig ynglefugl og trækgæst i det meste af landet. Den lever skjult i rørsumpe og rørskov med tæt krat, buskads og høje urter eller ved moser og i åbne, sumpede områder med urter og spredte pilebuske. Bestanden af sivsangere er gået kraftigt tilbage de sidste år.

Kendetegn
Sivsangeren er spinkel og bredhalet. Oversiden er brun med mørke striber, og undersiden er hvidlig eller beige. Sangfuglen har mørkstribet isse, bred, lys øjenbrynstribe og mørk øjenstribe. 

Føde
Sivsangere lever af edderkopper, myg, biller, fluer, bladlus og andre insekter og smådyr.

Sjagger

  • Billeder:
    • Billede: Sjagger © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om sjagger
  • Fakta:
    • Levesteder: Skoven, Det åbne land
    • Vingefang: 39-42 cm
    • Længde: 26 cm
    • Vægt: 80-140 g
    • Maks. levealder: 18 år
    • Kuldstørrelse: 4-6 æg
    • Antal kuld: 1
    • Rugetid: 13-14 dage
    • Ungetid: 14 dage
  • Vidste du det?:

    Sjaggere yngler ofte i kolonier. Sjaggere beskytter kolonien mod farer ved at styrtdykke ned mod en fjende og angribe med ekskrementer.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Turdus pilaris
Engelsk navn: Fieldfare
Tysk navn: Wacholderdrossel
Svensk navn: Björktrast
Norsk navn: Gråtrost
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosselfugle

Sjaggeren er en almindelig træk- og vintergæst fra september til april i Danmark. Arten begyndte først at yngle her i landet omkring 1960 og er en ret fåtallig ynglefugl. Sjaggeren er mest almindelig i Nordsjælland og Nordvestjylland i halvåbne områder og parker.

Kendetegn
Sjaggeren er en stor drossel med rødbrune vinger, mørkebrun ryg, gråt hoved, lysegrå overgump, hvid bug og vingeunderside samt sort hale. Brystet er gyldent med sorte pletter og striber.

Føde
Sjaggere lever af bær, orme, snegle, insekter og insektlarver.

Sjagger

  • Billeder:
    • Billede: Sjagger © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Sjagger
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet
    • Sjælden
    • Vingefang: 39-42 cm
    • Længde: ca. 26 cm
    • Vægt: 80-140 g
    • Maks. levealder: 18 år
    • Kuldstørrelse: 4-6 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 13-14 dage
    • Ungetid: ca. 14 dage
  • Vidste du det?:

    I 1937 kom en stor bestand af sjaggere til Grønland med en storm. Her slog de sig ned og ynglede i flere år i pile- og birkekrat i S-Grønland. I dag er den pågældende bestand dog uddød på grund af kolde og snerige vintre.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Orpimmiutarsuaq
Latinsk navn: Turdus pilaris
Engelsk navn: Fieldfare
Klasse: Fugle
Orden:Spurvefugle
Familie: Drosselfugle

Sjagger er en ret sjælden ynglefugl i Grønland. Kun få par yngler i dag i S-Grønland i nærheden af Narsaq. Til gengæld ses en del strejfende sjaggere i Grønland, især om vinteren langs østkysten. De ynglende grønlandske sjaggere er normalt standfugle.

Kendetegn
Sjaggeren er en stor drossel, der har en broget fjerdragt med rødbrune vinger, gråt hoved og grå overgump samt sort hale. Undersiden er lys med sorte pletter og striber. Fuglen har desuden hvide vingeundersider.

Føde
Sjaggere lever af bær, orme, snegle, insekter og insektlarver.