Skip to main content
Af Jørgen Steen

Harlekin

Latinsk navn: Calospilos sylvata 
Engelsk navn: Magpie
Tysk navn: Ulmen-harlekin
Svensk navn: Krusbärsmätare
Norsk navn: Stikkelsbærpraktmåler
Klasse: Insekter 
Orden: Sommerfugle 
Familie: Målere 
Gruppe: Natsommerfugle

Harlekin er en almindelig og let genkendelig natsommerfugl. Den er udbredt i hele Danmark. Man ser af og til harlekin-sommerfuglen om dagen, hvis den forstyrres og jages op fra en busk, hvor den hviler.

Kendetegn
Harlekin-sommerfuglen er let genkendelig på forvingernes hvide farve med mange sorte pletter og et brunligt, orange eller gult bånd. Bagvingerne er helt hvide med sorte pletter. Han og hun er ens.

Føde
De voksne sommerfugle lever af nektar. Larven lever af blade fra småbuske, især stikkelsbærbuske. Derfor kaldes larven også for ”stikkelsbærmåler”. Larverne er meget grådige og kan anrette stor skade i gartnerier og haver.

 

Harlekin © Naturporten - Kirsten Hjørne

Fakta

  • Levesteder: Skoven,
  • Det åbne land
  • Vingefang: 35-45 mm
  • Parring: Juli-august
  • Larvetid: Overvintrer
  • Puppetid: Ca. 6 uger

Vidste du det?

Harlekin-sommerfuglenes larver betragtes som skadedyr, fordi de ofte vælger bærbuske, fx stikkelbær, solbær og ribs som deres foretrukne føde. Larverne bekæmpes af og til med insektgift, hvis et gartneri eller en frugtplantage er udsat for et stort angreb.

Fakta

  • Levesteder: Skoven,
  • Det åbne land
  • Vingefang: 35-45 mm
  • Parring: Juli-august
  • Larvetid: Overvintrer
  • Puppetid: Ca. 6 uger

Vidste du det?

Harlekin-sommerfuglenes larver betragtes som skadedyr, fordi de ofte vælger bærbuske, fx stikkelbær, solbær og ribs som deres foretrukne føde. Larverne bekæmpes af og til med insektgift, hvis et gartneri eller en frugtplantage er udsat for et stort angreb.

Aktivitetsark

Læs om harlekin
Harlekin print
Insekter i skoven print A3
Sommerfugle print A3
Dyrenes bygning sommerfugl
Harlekin læs og skriv
Harlekin mal og gæt
Harlekin tegn