Skip to main content
Af Jørgen Steen

Gul humlesvirreflue

Latinsk navn: Volucella inanis
Engelsk navn: Yellow hoverfly
Tysk navn: Gebänderte Waldschwebfliege
Svensk navn: Bålgetingblomfluga
Norsk navn: Geithamsblomsterflue
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Svirrefluer

Gul humlesvirreflue er en stor, fredelig svirreflue, som på grund af farvetegningen kan forveksles med en humlebi, Den voksne flue besøger blomster for at suge nektar, mens larverne lever som snyltere i boer hos humlebier og nogle gange gedehamse. Arten er knyttet til blomstrende områder, hvor de voksne kan finde føde, og hvor værtsdyr som humlebier og gedehamse findes. Den er derfor afhængig af en natur med både blomster, redepladser og et varieret insektliv. I Danmark anses arten som truet, dog med mange fund på Nordøstsjælland. 

Kendetegn
Gul humlesvirreflue kendes ved sin gule og sorte farvetegning, der ligner en bi eller hveps. Den tilhører ordenen tovinger, så den har kun ét par vinger, Selv om den ligner en bi lidt er den fredelig og kan ikke stikke.

Gul humlesvirreflue er et godt eksempel på, at et dyr ligner et andet dyr for at opnå en fordel. Den gule og sorte farvetegning kan mindske risikoen for angreb fra rovdyr, fordi den får fluen til at ligne en stikkende insekt. 

Gul humlesvirreflue © Naturporten - Kirsten Hjørne

Fakta

  • Levesteder: Have, park, åbne land
  • Længde: 15-17 mm

Vidste du det?

Humlesvirrefluen lægger sine æg ved indgangen til hvepses eller biers reder. Efter fire-fem dage kommer fluelarverne frem, hvorefter de kravler længere ind i reden, hvor værternes larver ligger. I starten lever de af hvepselarvernes ekskrementer og resterne af deres foder, men når hvepselarverne forpubber sig, følger fluelarverne med ind i pubben og æder hvepselarven. Derefter kravler fluelarverne ud af boet og ned i jorden, hvor de forpupper sig.