Splitterne

Splitterne er en stor, slank kystfugl, som er den er den største almindelige terne i Danmark. 

Kendetegn
En voksen splitterne har lys grå ryg og vinger, hvid bug og hals samt lange, smalle vinger. Det sikreste kendetegn er det lange, sorte næb med en tydelig gul spids. På hovedet har den en sort hætte med lange, strittende fjer i nakken. Den er omtrent 41 cm lang og har et vingefang på cirka 98-105 cm, dvs. på størrelse med en hættemåge. Splitternen ligner lidt en måge, men den er en terne. Terner har ofte smallere vinger, mere spidse vinger og er særlig dygtige til at finde føde over vandet.

Når splitternen flyver, kan man høre dens hæse og skarpe kald, der ofte lyder som “krii-ææh”.

Splitternen lever især af små fisk fra havet, blandt andet tobis. Den flyver over vandet og spejder ned mod overfladen. Når den ser en fisk, kan den dykke hurtigt ned i vandet og gribe fisken med næbbet. En ynglende splitterne kan flyve 20-30 km fra reden for at finde føde til sine unger. Splitternen yngler i store kolonier på små øer og holme ved kyster og fjorde. Her er der ofte færre ræve, rotter og andre rovpattedyr, som ellers kan tage æg og unger.  De bygger ofte rede i eller ved en koloni af hættemåger, fordi hættemågerne er gode til at jage fjender væk.