Latinsk navn:Mertensia maritima
Engelsk navn: Oyster leaf
Tysk navn:Küsten-Blauglöckchen
Svensk navn: Ostronört
Norsk navn:Østersurt
Klasse: Tokimbladede
Orden: Natskyggeordenen
Familie: Rubladfamilien

Hestetunge vokser især langs kølige kyster. I Danmark er den ret sjælden, men man kan finde den på stenede strande og grusede kyster i Nordjylland. Hestetunge er godt tilpasset et barskt voksested på stenede kyster. Bladene et tykke, så planten ikke tørrer ud, og den vokagtige overflade beskytter mod salt og vind. 

Kendetegn
Hestetunge er en lav plante med tykke, blågrønne, voksagtige blade. Blomsterne er små og klokkeformede. De starter ofte som rødlige knopper, men bliver senere blå. Plantens rodsystem er dybt og medvirker til at holde grus og sand fast på kysten.

Grønlandsk navn: Sioqqat naanii
Latinsk navn: Mertensia maritime
Engelsk navn: Sea Lungwort
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie:Rubladfamilien

Hestetunge er udbredt i V-Grønland og findes isoleret i N- og Ø-Grønland. Den vokser på sandede eller grusede strandbredder.

Stængel og blade
Planten er kraftig med 15-40 cm lange, nedliggende og krybende stængler. Bladene er glatte, kødfulde, blågrønne og bredt spatelformede med en lille spids. De lugter af østers.

Blomster og frugter
Blomsterne har fem kronblade, de er klokkeformede og først rødlige, senere himmelblå. De er samlet i en grenet blomsterstand. Frøene spredes bl.a. med vandet.

Latinsk navn: Rubus idaeus
Engelsk navn: Red raspberry
Tysk navn:Himberre
Svensk navn:Hallon
Gruppe: Buske 
Klasse: Tokimbladet 
Orden: Rosenordenen 
Familie: Rosenfamilien

Hindbær er en busk med torne på de blomstrende skud og stængler. Blomsterne er hvide. I juli bliver de røde hindbær modne.

Blade, frugter og blomster
Sammensatte ægformede blade med savtakkede kanter. Blomsterne er hvide med 5 kronblade. Frugterne er røde. Når hindbærrene plukkes, bliver den hvide blomsterbund siddende på planten.

De vilde skovhindbær er mindre men meget kraftigere i smagen end de almindelige havehindbær. Skovhindbær bruges især til marmelade. Hindbærblade blev tidligere brugt som medicin. Nu bruges bladene ofte til urtete.

Grønlandsk navn: Anngilik
Latinsk navn: Pluvialis apricaria
Engelsk navn: European Golden Plover
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Brokfugle

Hjejlen eller hedehjejlen er en fåtallig ynglefugl, der yngler lokalt ved Scoresbysund. Derudover er hjejlen trækgæst i SV-Grønland og SØ-Grønland. Hjejlen ankommer til ynglepladserne i april-maj og kan normalt ses på træk indtil september. Den holder til i frodig, lav dværgbuskhede.

Kendetegn
I yngledragt kan hjejler kendes på den sorte underside, der er afgrænset af en hvid kant, og på den gul- og sortplettede overside. Hunnens underside er dog mere broget. Om vinteren er hjejlen hvid på bug og hoved med gule pletter.

Føde
Hjejlen æder forskellige smådyr som insekter, snegle og orme.

Latinsk navn: Pluvialis apricaria
Engelsk navn: Eurasian golden plover
Tysk navn: Goldregenpfeifer
Svensk navn: Ljungpipare
Norsk navn: Heilo
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Brokfugle

Hjejlen er en almindelig trækgæst, der kan ses i perioden marts-november. Hjejler forekommer i store, tætte flokke på marker og enge nær ved kysterne. De kan ses i kystområderne overalt i landet i trækperioden.

Kendetegn
Hjejlens yngledragt har en sort underside med en hvid kant. Oversiden er sortbrun med gule pletter. I vinterdragten mister hjejlen den sorte farve på bugen, som bliver hvid med et gyldent skær.

Føde
Hjejlens føde består af insekter, orme og edderkopper, som den piller op af jorden. Hjejlen spiser også bær og frø.

Grønlandsk navn: Uummataasaaqqat
Latinsk navn:Listera cordata
Engelsk navn:Heart-leafed Twayblade
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Orkidéordenen
Familie:Gøgeurtfamilien

Hjertebladet fliglæbe er Grønlands mindste orkidé. Den vokser i frodige og fugtige pilekrat, heder, urtelier og ved varme kilder.

Stængel og blade
Stænglen er opret med to modsatte blade omkring midten. Planterne står ofte flere sammen, da jordstænglen danner sideskud.

Blomster
Blomsterstanden er en åben, kort klase af 3-15 rødbrune blomster. De består af 3 bægerblade og 3 kronblade. Det ene kronblad danner en dybt fliget læbe.

Latinsk navn: Neottia cordata
Engelsk navn: Lesser twayblade
Tysk navn: Kleines zweiblatt
Svensk navn: Spindelblomster
Norsk navn:Småtveblad
Klasse: Enkimbladede
Orden: Gøgeurtordenen
Familie: Gøgeurtfamilien

Hjertebladet fliglæbe er en lille og ret sjælden orkidé, som vokser i fugtige og skyggefulde skove, især nåleskove samt mosrige områder med sur jordbund. I Danmark findes den især i Midt- og Vestjylland. Hjertebladet fliglæbe samarbejder med svampe i jorden, fordi frøene er så små, at de ikke selv har næring nok til at spire, men svampe giver dem næring i starten. Planten får også næring gennem fotosyntese ligesom andre grønne planter. Blomsterne bestøves af især myg og små fluer. Når et insekt lander på blomsten, kan det få pollen på sig, og når det besøger en ny blomst, bliver pollen overført, og planten kan danne frø.

Kendetegn
Hjertebladet fliglæbe er en lille plante, som typisk kun bliver 5–15 cm høj. Den har to små hjerteformede blade, der sidder overfor hinanden og i midten en tynd stængel med må grønlige blomster, der hænger i en klase. Blomsterne har en speciel form med en fliget læbe, hvilket har givet planten navnet “fliglæbe”.

Latinsk navn:Briza media
Engelsk navn: Quaking-grass
Tysk navn: Mittleres Zittergras
Svensk navn:Darrgräs
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien


Hjertegræs er en flerårig, urteagtig græsart med en tæt, tueformet vækst. I Danmark vokser den i naturen især på kalkholdig jord, både i fugtige enge og på tørre, lysåbne lokaliteter. Hjertegræs dyrkes også som prydplante i haver og parker og anvendes ofte i blomsterbuketter.

Blade, blomster og frugter
Bladene er flade eller smalt sammenrullede, blågrønne og ru. Blomsterstanden er en løs, let, svævende top, hvor hvert småaks hænger i en tynd stilk, så aksene sitrer i vinden. Småaksene er æg‑ til hjerteformede og bliver brunviolette til gulbrune efter blomstring. De enkelte frugter er små, ægformede nødder, der er tæt omsluttet af avnerne. Frøene spredes med vinden. Rodnettet danner en tæt klump af fine trævlerødder. Rodskuddene kan efterhånden vokse op over jorden.

Grønlandsk navn: Kissavaasaaraq
Latinsk navn: Cerastoderma edule
Engelsk navn: Common Cockle
Klasse: BløddyrOrden: Chamida
Familie:Hjertemuslinger

Almindelig hjertemusling lever i tidevandszonen på lavt vand ned til 2 meters dybde. Muslingen tåler at være tørlagt ved lavvande. Hjertemuslinger graver sig 1-2 cm ned i sand- eller mudderbunden.

Kendetegn
Skallen er oval-rund, kalkhvid-gullig og hvælvet med vækstlinier og flade, radiære ribber. Skallerne lukker helt tæt og er hjerteformede i profil. Muslingen har korte ånderør.

Føde
Hjertemuslinger filtrerer plankton fra vandet, som pumpes ind og ud gennem ånderørene.

Latinsk navn: Apis mellifera
Engelsk navn: Western honey bee
Tysk navn:Honigbiene
Svensk navn: Honungsbi
Norsk navn: Honningbie
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Bier

Honningbien er brun i den oprindelige nordiske race, men nu er honningbierne ofte mere gullige eller grålige på grund af opblanding med sydligere racer. I Danmark findes den oprindelige brune honningbi på Læsø.

Kendetegn
Honningbien har fire glasklare vinger. De lever i samfund med op til 100.000 individer.

Føde
Honningbien lever af nektar og pollen fra mange forskellige blomster. Pollen samles i "kurve" på de bageste ben. Honningbier har udviklet et sprog, og ved at danse og afgive nektarprøver kan de videregive information om fx afstand, retning, sukkerindhold og planteart.

Latinsk navn: Cirsium vulgare
Engelsk navn: Spear Thistle
Tysk navn:Gewöhnliche Kratzdistel
Svensk navn: Vägtistel
Norsk navn:Veitistel
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Horsetidsel er almindelig i hele Danmark. Planten ses ved kyster, i byområder eller på dyrket jord.

Blade, stængel og blomster
Horsetidsel er en opret plante, der er grenet foroven med tornet stængel. Bladene er fjersnitdelte og har tornet-lappede afsnit. Blomsterne sidder 1-3 sammen og hver blomsterkurv er 2-4 cm i diameter. Kurvsvøbbladene ender i en gul, lang torn. 

Latinsk navn: Emberiza hortulana 
Engelsk navn:Ortolan bunting
Tysk navn:Ortolan
Svensk navn:Ortolansparv
Norsk navn: Hortulan
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Værlinger

Hortulanen er en sjælden trækgæst i Danmark,  hvor man især kan se den på forårs- og efterårstræk. Fuglens hovedudbredelse er i Syd- og Østeuropa, hvor den yngler fra Frankrig over Tyrkiet og ind i Rusland. Den var tidligere en yndet spisefugl i Sydeuropa. Hortulanen overvintrer i Afrika syd for Sahara.

Kendetegn
Hortulanen er på størrelse med en gulspurv. Hannen er grå på hovedet og den forreste del af brystet. Resten af brystet er rustfarvet. Den har en gul øjenring og en gul skægstribe.

Føde
Hortulanen lever af insekter, frø og korn. 

Grønlandsk navn:Ivigaasaq ammallorissoq
Latinsk navn:Carex capitata
Engelsk navn: Capitate Sedge
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden: Halvgræsordenen
Familie: Halvgræsfamilien

Hoved-star vokser i tætte tuer på mager bund på heder og græslier.

Stængel og blade
Hoved-star har oprette stængler med 1 mm brede, rendeformede og ru blade, der er kortere end stænglerne.

Blomster og frugter
Blomsterstanden er et æg- til kugleformet, tvekønnet aks med en spids af enkelte hanblomster og gulbrune dækskæl. Frugthylstrene er bleggrønne-gulbrune med næb.

Latinsk navn: Sumia ulula
Engelsk navn: Northern hawk-owl
Tysk navn: Sperbereule
Svensk navn: Hökuggla
Norsk navn:Haukugle
Klasse:Fugle  Orden: Ugler  Familie: Ugler

Høgeuglen er en sjælden trækgæst nordfra, men af og til kommer mange høgeugler samtidig til Danmark, især hvis deres fødegrundlag nordpå svigter. 

Kendetegn
Høgeuglen er en lille ugle med en fjerdragt, som på bugens tværstriber  og den lange hale kan minde lidt om en spurvehøg. Høgeuglen har et stort, bredt hoved med fjertegning bagpå som om den har øjne i nakken.

Føde
Høgeugler lever især af gnavere som mus og rotter, men de æder også småfugle, padder og krybdyr.

Latinsk navn: Glyceria maxima
Engelsk navn: Reed mannagrass
Tysk navn:Wasser-Schwaden
Svensk navn: Jättegröe
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Høj sødgræs er ret almindelig og findes spredt i det meste af landet. Planten vokser på fugtig jordbund og våde enge samt ved søbredder og på lavt vand i damme, åer og vandløb.

Blade og stængler
Plantens blade er ret smalle, blanke på undersiden og har ved stilken 2 gulbrune, trekantede pletter. Stænglerne eller stråene er grønne. Høj sødgræs en af de største græsser i Danmark.

Blomster
Græssens blomster sidder i en såkaldt top, der kun er udspærret eller åben, når planten blomstrer. Toppen er 14-50 cm. lang. Blomstertoppen består af nogle gulbrune småaks med røde støvknapper.

Latinsk navn: Leontodon autumnalis
Engelsk navn: Fall Dandelion, Autum hawkbit
Tysk navn:Herbst-Lövenzahn
Svensk navn: Höstfibbla
Norsk navn: Føllblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Høstborst er meget almindelig i hele Danmark. Planten er en enårig, mælkesaftholdig urt, der vokser på åben bund langs vejkanter, på standenge, enge og græsland.

Blade og stængel
Høstborst har en grundstillet roset af aflange til lancetformede, fjerfligede til fjersnitdelte blade. Fra rosetten er der grenede, bladløse stængler. Foroven er stænglerne gårede og beklædt med mange skæl. 

Blomster og frugter
For enden af stænglerne sidder der gulblomstrede kurve, som er 2-3 cm i diameter. Kurvene har glatte eller hårede kurvblade. Blomsterne dufter svagt af viol og har tungeformet krone. Randkronerne kan på ydersiden i nogle tilfælde ses med rødlige striber. Frugten er en nød med fjerformet, gullig fnok. 

Latinsk navn: Ancylus fluviatilis
Engelsk navn: River Limpet
Tysk navn: Flussmützenschnecke
Svensk navn: Flodhättasnäcka
Norsk navn: Elvetoppluesnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Skivesnegle

Huesnegle er almindelige i rindende ferskvand, fx små vandløb og åer. Huesnegle kræver en del ilt, hvorfor de trives bedst i iltrigt og strømmende vand. De lægger deres æg i små, spiralformede kapsler. Huesneglene findes næsten overalt i Danmark.

Kendetegn
Huesneglen kan kendes på sin hueformede skal, der er brunlig eller gråbrun. Mundingen er enten aflang eller rund. Sneglen har desuden en stor fod, så den kan holde sig fast i strømmende vand.

Føde
Huesnegle lever af alger, som de rasper af overfladen på sten og planter med deres ru tunger.

Latinsk navn: Vipera berus
Engelsk navn: Adder
Tysk navn: Kreuzotter
Svensk navn: Huggorm
Norsk navn:Hoggorrm
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Hugorme

FREDET

Hugormen er en giftslange, som kan lamme et mindre bytte med sit bid. Man skal søge læge, hvis man bliver bidt af en hugorm, men hugormens farlighed for mennesker er overdrevet. Oftest giver hugormens bid kun milde forgiftninger.

Kendetegn
De fleste hugorme kendes på den sorte zig-zag stribe ned langs ryggen. Hannerne er ofte grålige, mens hunnerne er brune, men der findes også helt sorte hugorme. Hugorme er kraftigere end både snoge og stålorme. Hugorme skifter ham 1-3 gange i løbet af et år.

Føde
Hugorme lever især af mus, firben og frøer. Musene dør i løbet af et par minutter af hugormens bid og sluges hele. Firben og frøer kan tåle hugormens gift. Dem fanger hugormen og sluger levende.