Skip to main content
Af Jørgen Steen

Læge-ærenpris

Latinsk navn: Veronica officinalis
Engelsk navn: Heath speedwell
Tysk navn: Echter Ehrenpreis
Svensk navn: Ärenpris
Norsk navn: Legeveronika
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomst-ordenen
Familie: Vejbred-familien

Læge-ærenpris er en lav, nøjsom plante, som især vokser i danske skove, hvor der er let skygge, fx i skovbryn eller lysåbne skovområder. Planten foretrækker let fugtig, sur og ikke alt for næringsrig jordbund.

Kendetegn
Læge-ærenpris vokser ofte i tæpper, fordi stænglerne ligger ned langs jorden og kan sætte nye rødder. Bladene er ovale, lidt savtakkede i kanten og sidder overfor hinanden på stænglen. De er tæt behårede. Blomsterne kommer i maj–juli og sidder i smalle, oprette klaser, der stikker op fra bladhjørnerne. Hver blomst er lille, lyseblå til blåviolet med mørkere striber, der hjælper insekterne med at finde ind til nektaren.

Læge-ærenpris © Naturporten - Kirsten Hjørne

Fakta

  • Voksesteder: Lysåben skov
  • Flerårig
  • Højde: 10-20 cm
  • Blade: Ovale til elliptiske
  • Blomstrer: Maj-juli
  • Frugt: Kapsel med et frø

Vidste du det?

Læge-ærenpris har bl.a. været brugt i te mod hoste, hæshed og bronkitis og udvortes mod sår, eksem og andre hudproblemer. Den blev også anvendt som “blodrensende” og brugt i kure, der skulle gøre kroppen sundere. I dag bruges læge-ærenpris også i haver som en lav bunddækkeplante med blå blomster.