Kastanje-minermøl er et skadedyr, som er nyt i Danmark. Man mener, at de første møl kom hertil omkring år 2002 og at de nu har bredt sig til hele landet. Larverne lever på kastanjetræer, hvor de ødelægger bladene, så træerne ser syge ud. Hvis et kastanjetræ udsættes for møllene flere år i træk, kan træet gå ud.
Kendetegn Kastanje-minermøl har rødbrune vinger med hvide og sorte bånd på tværs. Vingerne er samlede på højkant hen over kroppen. Antennerne er næsten lige så lange som kroppen.
Føde Larverne af kastanje-mineremøl gnaver sig vej ind i bladene, hvor de laver gange i bladkødet, så bladene til sidst visner. De voksne møl tager ikke føde til sig.
Kastanje-minermøl og flere andre dyr, som er nye i den danske natur, spreder sig ofte meget hurtigt. Det skyldes som regel, at deres naturlige fjender ikke følger med, og de nye arter får derfor gode levevilkår.
Fakta
Levesteder: Skoven
Vingefang: 1 cm
Kropslængde: 0,5 cm
Parring: Maj-september
Æg: 20-40
Larvetid: 3-4 uger
Puppetid: 3 uger
Vidste du det?