Skip to main content
Af Jørgen Steen

Biæder

Latinsk navn: Merops apiaster
Engelsk navn: European Bee-eater
Tysk navn: Bienen Fresser
Svensk navn: Biätera
Norsk navn: Bieter
Klasse: Fugle
Orden: Skrigefugle
Familie: Biædere

Biæderen er en sjælden trækgæst og ynglefugl i Danmark, hvor den forekommer i foråret og om sommeren. Biædere lever i åbne og halvåbne områder med overdrev, grusgrave, skrænter og brinker. Fuglene lever i flokke og kan ses på udkigsposter i toppen af træer, hvorfra de jager insekter højt oppe i luften.

Kendetegn
Biæderen er en spraglet fugl med et langt, spidst nedadbøjet næb og tynde, forlængede midterste halefjer. Fjerdragten er rustrød, gul og blågrøn på oversiden og turkis på undersiden. Struben er mørkegul. I ansigtet har fuglen en lys pandeplet og en sort øjenstribe. Næbbet er sort, og øjet er rødt.

Føde
Biædere lever af bier, hvepse og andre store flyvende insekter.

  • Biæder © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen
    Biæder © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen

    Fakta

    Levesteder: Det åbne land
    Vingefang: 38-49 cm
    Længde: 27-28 cm
    Vægt: 44-78 g
    Maks. levealder: ca. 10 år
    Kuldstørrelse: 4-7 æg
    Antal kuld: 1
    Rugetid: 20 dage
    Ungetid: 20-25 dage

    Vidste du det?

    Biædere udgraver redegange i grusgrave, skrænter og brinker. Gangene er omkring en meter lange med et redekammer i enden, hvor hunnen lægger sine æg. Både hannen og hunnen udgraver reden, udruger æggene og passer ungerne. Biædere yngler i mindre kolonier.

    Fakta

    Levesteder: Det åbne land
    Vingefang: 38-49 cm
    Længde: 27-28 cm
    Vægt: 44-78 g
    Maks. levealder: ca. 10 år
    Kuldstørrelse: 4-7 æg
    Antal kuld: 1
    Rugetid: 20 dage
    Ungetid: 20-25 dage

    Vidste du det?

    Biædere udgraver redegange i grusgrave, skrænter og brinker. Gangene er omkring en meter lange med et redekammer i enden, hvor hunnen lægger sine æg. Både hannen og hunnen udgraver reden, udruger æggene og passer ungerne. Biædere yngler i mindre kolonier.

    Aktivitetsark

    Læs om biæder
    Biæder print
    Biæder læs og skriv
    Biæder gæt, tegn, mal
    Biæder mal og gæt
    Biæder tegn