Harlekin-mariehøne
Latinsk navn: Harmonia axyridis
Engelsk navn: Harlequin Ladybird
Tysk navn: Asiatische Marienkäfer
Svensk navn: Harlekinnyckelpiga
Norsk navn: Harlekinmarihøne
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Mariehøns
Harlekin-mariehønen er en stor mariehøne-art. Det er en såkaldt invasiv art, som er helt ny i den danske natur. De første harlekin-mariehøns blev fundet i naturen i 2006, men siden har arten bredt sig og findes nu spredt i hele landet.
Kendetegn
Harlekin-mariehønen er på størrelse med den syvplettede mariehøne, men den findes i flere forskellige røde og sorte former. De røde har mellem med 0-19 sorte pletter. De sorte former har røde pletter.
Føde
Harlekin-mariehønen er et grådigt rovdyr, som sætter en masse bladlus til livs – det gælder for både de voksne og for larverne. Men harlekin-mariehønen æder også larver fra andre mariehøns, og derfor kan de fortrænge andre mariehøns i naturen.
Fakta
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Størrelse: 5-8 mm
- Parring: Marts-september
Vidste du det?
Harlekin-mariehønen stammer fra Asien, og den er blevet spredt ved hjælp af mennesker. De første harlekin-mariehøner blev indført til Danmark som nyttedyr i drivhuse for at bekæmpe bladlus. Nu har de spredt sig i naturen, og man frygter, at de vil fortrænge andre mariehøns.