Skip to main content

Kvækerfinke

Latinsk navn: Fringilla montifringilla
Engelsk navn: Brambling
Tysk navn: Bergfink
Svensk navn: Bergfink
Norsk navn:Bjørkefink
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker

Kvækerfinkerne yngler meget sjældent i Danmark. De lever om sommeren især i de nordlige egne i Skandinavien. Om efteråret trækker de til Vesteuropa, hvor de overvintrer. I Midtjylland kan man om efteråret opleve store flokke af kvækerfinker, som danner fænomenet "sort sol".

Kendetegn
Kvækerfinken kendes på det orange bryst og den hvide underside. Hannen har helt sort hovede i yngletiden.

Føde
Kvækerfinkerne lever især af frø og frugter, som de finder i skovbunden. Mod nord, hvor de yngler, færdes de mest i birke- og nåleskove, men i Danmark forestrækker de at søge føde i løvskovene.

Lådden dueurt

Latinsk navn: Epilobium hirsutum
Engelsk navn: Great willowherb
Tysk navn: Zottiges Weidenröschen
Svensk navn: Rosendunört
Norsk navn:Stormjølke
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Myrteordenen
Familie: Natlysfamilien

Lådden dueurt er almindelig i hele Danmark, dog med undtagelse af Vestjylland. Urten vokser i grøfter, moser, kildevæld, langs vandløb og ved sø- og åbredder. Dueurten vokser desuden ofte i tætte bestande i rørsumpe.

Stængel og blade
Lådden dueurt er en kraftig plante med en lådden, opret stængel. Bladene er lådne og lancetformede med en savtakket kant. De sidder parvis modsat (overfor hinanden).

Blomster
Dueurtens blomster er rosenrøde eller lilla og består af 4 kronblade samt en aflang og forlænget blomsterbund, der ligner en stilk. Blomsterne sidder i klaser og bestøves især af bier.

Lådden stenurt

Grønlandsk navn: Tullerunnakkuluk
Latinsk navn: Sedum villosum
Engelsk navn:Hairy Stonecrop
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden:Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien

Lådden stenurt vokser på fugtige, sydvendte klipper, ved bække, kilder, vandløb og små vandfald samt på anden fugtig jordbund.

Stængel og blade
Lådden stenurt har cylinderiske, sukkulente, rødlige blade, der sidder spredt og tæt på stænglerne. Både stængler og blade er lådne af kirtelhår.

Blomster
Blomsterstanden er en fåblomstret kvast. Blomsterne er lyserøde med fem lange, spidse kronblade og fem korte bægerblade med kirtelhår.

Lådden troldurt

Grønlandsk navn:Ulannerusaq meqqulik
Latinsk navn: Pedicularis hirsuta
Engelsk navn: Hairy Lousewort
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden:Læbeblomstordenen
Familie: Maskeblomstfamilien

Lådden troldurt er en halvsnylter, der får næring fra andre planters rødder. Urten vokser i snelejer, på fjeldmarker og dværgbuskheder.

Stængel og blade
Stænglen er violet og håret foroven med en bladroset og mange spredte stængelblade. Bladene er fjersnitdelte med en bred midststribe.

Blomster
Troldurtens blomsterstand er et aks af 12-22 lyserøde blomster og hårede støtteblade.

Lakrød møgbille

Latinsk navn:Aphodius pedellus
Engelsk navn:
Common dung beetle
Tysk navn: Gemeiner Dungkäfer
Svensk navn: Rödvingad dyngbagge
Norsk navn: Rødvinget gjødselbille
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie:Torbister

Lakrød møgbille var tidligere udbredt og meget almindelig i hele Danmark. Billen lever i friske kokasser eller hestemøg, men i takt med, at antallet af løst kvæg og heste på græs falder, svinder møgbillens levesteder ind. Billen ses dog stadig hyppigt alle steder, hvor der går fritgående kvæg.

Kendetegn
Længde: 6-7 mm. Lakrød møgbille kendes især på sine meget rødbrune og helt blanke dækvinger. Kroppen er sort, bugen er sort og antennerne røde. Benene er meget kraftige, fordi de bruges til at grave sig ind i gødning.

Føde
De voksne møgbiller lever af plantedele i friske kokasser og hestemøg. Hunnen graver sig på et tidspunkt ned i en kokasse og lægger æg. Når æggene klækker, lever larverne af den tørre gødning.

Laks

Grønlandsk navn:Kapisilik
Latinsk navn:Salmo salar
Engelsk navn: Atlantic Salmon
Klasse: Fisk
Orden:Laksefisk
Familie: Laksefamilien

Alantisk laks, som også kaldes skællaks, er en vandrefisk, der lever pelagisk, dvs. i de frie vandmasser. I Grønland gyder en lille bestand i Kapisillit-elven i det indre af Nuukfjorden. Derudover findes laks omkring Grønland fra N-Amerika og Europa i V- og Ø-Grønland nordpå til henholdsvis Ummannaq og Tasiilaq.

Kendetegn
Laksens krop er sølvskinnende med store skæl og spredte sorte, X-formede pletter. Når laksene vandrer op i ferskvand bliver de dog farvede, og hannernes kæber bliver krogformede. Laksen har desuden en lille fedtfinne mellem rygfinnen og halefinnen.

Føde
I ferskvand lever laksen af bløddyr, krebsdyr og insekter. I havet tager den især fisk og blæksprutter.

Lancetvejbred

Latinsk navn: Plantago lanceolata
Engelsk navn: Ribwort plantain
Tysk navn: Spitzwegerich
Svensk navn: Svartkämpar
Norsk navn: Smalkjempe
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Vejbredfamilien

Lancetvejbred er almindelig overalt i Danmark, hvor den vokser på græsmarker, skrænter, græsplæner, overdrev, enge, strandbredder og i vejkanter.

Stængel og blade
Lancetvejbred har op til 25 cm lange, lancetformede blade, der sidder i en roset. Stænglen eller blomsterskaftet er kantet, bladløst og noget længere end bladene.

Blomster og frugter
Blomsterstanden er et 1-2 cm langt, sortbrunt aks, der består af små, brune blomster med hvide støvblade. Hvert aks består af ikke-udsprungne blomster (øverst), hunlige blomster, hanlige blomster og visne blomster (nederst). Lancetvejbreds frugt er en kapsel eller buddike med 2 frø.

Landsvale

Latinsk navn: Hirundo rustica
Engelsk navn: Barn swallow
Tysk navn:Rauchschwalbe
Svensk navn: Ladusvala
Norsk navn: Låvesvale
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Svaler

Landsvaler er trækfugle, der kan ses i Danmark i perioden marts-oktober. De forekommer i hele landet. Landsvalerne er især almindelige tæt på menneskers huse, hvor de ofte bygger rede under tagspær og ved hulrum. Landsvalerne søger føde på enge og græsmarker nær søer, åer og moser i det åbne land.

Kendetegn
Landsvalen har en blåsort og skinnende overside samt hals. Den er rustrød i panden og på struben. Særligt kendetegnende er de meget lange halefjer. Halen er mindre kløftet hos hunner end hos hanner. Kan desuden kendes på sin glidende flugt lavt ved jorden.

Føde
Landsvaler æder især flyvende insekter, som fanges i flugten.

Lange

  • Billeder:
    • Billede: Lange © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Hav
    • Længde: Op til 200 cm
    • Vægt: Op til 45 kg
    • Æg: 20-60 millioner
    • Gyder: April-juni
    • Kønsmoden efter 5-8 år
    • Maks. levealder: 25 år
  • Vidste du det?:

    Langens skægtråd hjælper den til at finde føde på bunden i det dybt og mørkt vand. Skægtråden er meget følsom og kan opfange lugten fra forskellige bunddyr. Langer er ret grådige fisk.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Saarullik atamasoq
Latinsk navn:Molva molva
Engelsk navn: Ling
Klasse:Fisk
Orden:Torskefisk

Lange lever ved S-Grønland på hård bund med stenrev og klipper. Langen forekommer oftest på 100-600 meter dybt vand, men kan dog ses helt ned til 1.000 meters dybde. Fisken findes også fra Biscayabugten til de De Britiske Øer, Island og Barentshavet.

Kendetegn
Langens farve varierer, men den er ofte brunlig eller grålig med mørkere ryg og lys bug. Finnernes kanter er hvide, og der er en sort plet bagest på den forreste, korte rygfinne. Derudover har fisken en skægtråd på underkæben.

Føde
Føden består af krebsdyr, fisk, søstjerner, bløddyr og blæksprutter.

Langfrugtet klørtang

  • Billeder:
    • Billede: Langfrugtet klørtang © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Hav
    • Flerårig
    • Løvlængde: Omkring 15-40 cm
    • Kønnet formering ved befrugtning

Grønlandsk navn: Pullartaatsoq
Latinsk navn:Fucus evanescens
Engelsk navn: Knotted wrack
Gruppe: Alger
Klasse:Brunalger
Orden:Fucales
Familie: Klørtangfamilien


Langfrugtet klørtangvokser fra tidevandszonen og indtil den øverste del af den altid vanddækkede zone. Langfrugtet klørtang trives godt i havneområder.

Kendetegn
Planten har et smalt, lysebrunt-olivengrønt, gaffeldelt løv med en ret tydelig midtribbe. Formeringsorganerne, som sidder i skudspidserne, er opsvulmede og lange. Arten er enbo, dvs. der finde både han- og hunfrugter på samme plante. Langfrugtet klørtang kan minde om blæretang uden flydeblærer.

Langstilket bladtang

  • Billeder:
    • Billede: Langstilket bladtang © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Hav
    • Flerårig
    • Samlet længde: Op til 10 m
    • Langstilket bladtang er Grønlands største tangart
    • Formering: Sværmesporer, der dannes på bladet
    • Vækst: Vokser over 1 m om året

Grønlandsk navn: Qeqquaq
Latinsk navn: Saccharina longicruris, Laminaria longicruris
Engelsk navn: Northern Rhizome Kelp/Atlantic Kelp
Gruppe:Alger
Klasse:Brunalger
Orden:Bladtang-ordenen
Familie:Bladtang-familien

Langstilket bladtang er en brunalge, der vokser på 4-12 meters dybde langs Grønlands kyster, i Vestgrønland findes algen mellem 62° n. br. og 82°n.br. Langstilket bladtang findes i beskyttede områder og i de ydre dele af fjordene, hvor planten kan danne kæmpestore tangskove. Om vinteren, hvor isen lukker for sollyset, bruger langstilket bladtang oplagret energi til at vokse.

Kendetegn
Langstilket bladtang har en hul stilk, der kan blive til 5-7 m lang. Bladet er 60 cm bredt og stærkt bølget i kanten. Algen hæfter til bunden med tråde, som udgår fra stilken. dybde er bladene korte og brede, mens de i mere uroligt vand er lange og smalle. Bladene udgår fra en lille stilk, der ender i en hæfteskive.

Laplands troldurt

Grønlandsk navn: Ulannerusaq qaqqorissoq
Latinsk navn:Pedicularis lapponica
Engelsk navn: Lapland Lousewort
Gruppe:Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Maskeblomstfamilien

Laplands-troldurt vokser i fugtige og frodige heder og på skråninger. Urten er en halvsnylter, der får næring fra andre planters rødder.

Stængel og blade
Troldurten har stive, rødlige stængler, der kun har hår foroven. Bladene er glatte og fjersnitdelte med tandede flige og en bred midststribe. Ingen bladroset.

Blomster
Blomsterstanden er et endestillet, åbent aks af 7-14 store bleggule blomster med rødligt bæger.

Lapværling

  • Billeder:
    • Billede: Lapværling han © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Lapværling hun © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om lapværling
  • Fakta:
    • Levested: Der åbne land, kysten
    • Vingefang: 22-28 cm
    • Længde: 14-17 cm
    • Vægt: 18-33 g
    • Kuldstørrelse: 3-7 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 11-14 dage
    • Ungetid: 8-10 dage
  • Vidste du det?:

    I Danmark ses lapværlingen mest på trækket på vej til og fra overvintringsstederne omkring Den Engelske Kanal fra slutningen af september til begyndelsen af december og igen i marts-april. Den ses som regel i småflokke på strandenge og stubmarker, hvor den søger føde. 

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Calcarius lapponicus
Engelsk navn:Lapland Longspur, Lapland Bunting
Tysk navn: Spornammer
Svensk navn: Lappsparv
Norsk navn: Lappspurv
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie:Værlinger

Lapværlingen blev tidligere kaldt laplandsværling. debn ligner rørsrurven, som også er en værling.

Kendetegn
I yngledragt har hannen sort hoved med hvidgul stribe bag øjet, sort bryst og strube, rødbrun nakke og gult næb. Hunnen er brunlig med rødbrun nakke og hvid strube. Om vinteren er begge køn brunlige med ret sløret farvetegning.

Føde
Lapværlingen æder insekter, edderkopper, insektlarver og frø.

Lapværling

Grønlandsk navn:Narsarmiutaq (Pivii)
Latinsk navn: Calcarius lapponicus
Engelsk navn:Lapland Longspur; Lapland Bunting
Klasse:Fugle
Orden:Spurvefugle
Familie:Værlinger

Lapværling er en almindelig lavarktisk ynglefugl, der er udbredt i V-Grønland mod nord til Thule og i SØ-Grønland mod nord til Jameson Land. Lapværlingen lever i indlandet og kan ses i Grønland fra maj til september.

Kendetegn
I yngledragt har hannen sort hoved med hvidgul stribe bag øjet, sort bryst og strube, rødbrun nakke og gult næb. Hunnen er brunlig med rødbrun nakke og hvid strube. Om vinteren er begge køn brunlige med ret sløret farvetegning.

Føde
Lapværlingen æder insekter, edderkopper, insektlarver og frø.

Latterfrø

  • Billeder:
    • Billede: Latterfrø © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Latterfrø æg © Kirsten Hjørne
    • Billede: Latterfrø haletudse © Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om latterfrø
  • Fakta:
    • Levesteder: Sø og vandløb
    • Længde (hun): op til 13 cm
    • Længde (han): 5-10 cm
    • Antal æg: op til 16.000 æg
    • Klækningstid: 5-8 dage
    • Dvale: november-marts
  • Vidste du det?:

    Latterfrøen minder på flere punkter om grøn frø. Grøn frø er dog mere grøn og mindre vortet. Latterfrøen lever i større vandhuller og søer modsat grøn frø, som lever i mindre søer og vandhuller. Grøn frø kan desuden overvintre både på land og i vand, hvorimod latterfrøen altid overvintrer i vand.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Rana ridibunda
Engelsk navn: Marsh Frog
Tysk navn: Seefrosch
Svensk navn:Sjögroda
Norsk navn:Latterfrosk
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Egentlige frøer

FREDET

Latterfrøen lever i store vandhuller, vandløb og søer med meget plantevækst, så frøen kan ligge skjult i vandoverfladen. Frøen forekommer også i grus- og lergrave. Latterfrøen findes i Danmark kun naturligt på Bornholm.

Kendetegn
Latterfrøen er en vortet frø. Den er mørkebrun og grøn med mørke pletter. Bugen er hvid med mørke aftegninger. Fra hvert øje løber en brunlig hudfold ned ad ryggen. Øjnene sidder tæt ovenpå hovedet.  Hannen har oppustelige kvækkeposer - en ved hver mundvig.

Føde
Latterfrøerne æder insekter, salamandere, småfisk, småfugle og andre frøer.

Lav ranunkel

  • Billeder:
    • Billede: Lav ranunkel © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om lav ranunkel
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Flerårig
    • Højde: 10-45 cm
    • Blomstrer: maj-juli
    • Frugt: nød
  • Vidste du det?:

    Lav ranunkel kan hurtigt sprede sig, da de lange, krybende stængler ofte slår nye rødder, og derved danner nye planter.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Ranunculus repens
Engelsk navn: Creeping Buttercup
Tysk navn:Kriechender hahnenfuss
Svensk navn: Revsmörblomma
Norsk navn:Krypsoleie
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

Lav ranunkel er meget almindelig i hele Danmark. Det er en flerårig urt, der vokser på fugtig bund på enge, dyrket land, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder. 

Blade og stængel
Lav ranunkel har krybende til opstigende stængler. Stænglerne kan være lange og fungerer som rodslående udløbere. Grundbladene er 3-delte, hårede og fligede med et tydeligt stilket midterafsnit. 

Blomster og frugter
Blomsterne er skinnende og gule med mange støvblade. Bægerbladene sidder tæt til kronen og består af 5 frie kronblade. Frugten er en flerfoldsfrugt af nødder.  

Lav skorsoner

  • Billeder:
    • Billede: Lav skorsoner © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Flerårig
    • Højde: Op til 40 cm cm
    • Rod: Pælerod
    • Blomstrer: maj-juli
    • Frugt: Kurvblomst med mange frø
  • Vidste du det?:

    Lav skorsoner Lav skorsoner er afhængig af særlige naturtyper, hvilket fortæller om naturens tilstand, hvor planten trives. Hvis voksestedet gror til med højere planter og krat, vil planten have svært ved at overleve. Derfor kan forekomsten af lav skorsoner bruges som et tegn på åbne og fugtige naturområder, som kan holdes ved lige gennem naturpleje.

Latinsk navn: Scorzonera humilis
Engelsk navn:Viper's grass
Tysk navn: Niedrige Schwarzwurzel
Svensk navn: Svinrot
Norsk navn: Griseblad
Gruppe:Urter
Klasse:Tokimbladede
Orden:Kurvplanteordenen
Familie:Kurvplantefamilien


Lav skorsoner
er en flerårig plante i kurvplantefamilien, som især vokser på fugtige enge, i moser og på næringsfattige, åbne arealer, hvor jorden ikke er for tør eller tæt.  Lav skorsoner formerer sig med frø som spredes med vinden og kan danne nye planter, hvis frøene lander i et område med lys og passende fugtighed. Som flerårig plante kan den blomstre år efter år.

Kendetegn
Lav skorsoner kendes på sine smalle blade og sine gule blomster. Som andre kurvplanter danner den blomsterkurve, hvor mange små blomster sidder samlet og tilsammen ligner én blomst. Det tiltrækker bestøvere meget effektivt. Stænglen indeholder hvid mælkesaft.

Lavvandsrur

  • Billeder:
    • Billede: Lavvandsrur © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om lavvandsrur
  • Fakta:
    • Levesteder: Kyst og hav
      Skjoldets diameter: Op til 2 cm.
    • Rurer er tvekønnede (hver enkelt dyr er både han og hun)
    • Penis længde: ca. 1 cm. (Set i forhold til dyrets størrelse har rur faktisk den længste penis af alle dyr)
  • Vidste du det?:

    Rurer formerer sig ved, at den lange penis stikkes ud af huset og ned i en anden rurs hus. Æggene befrugtes inde i huset, og senere slippes larverne ud i vandet. Rurer lever ofte tæt sammen i kolonier, hvilket gør parringen noget nemmere. Til gengæld er der mere konkurrence om føden.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Semibalanus balanoides
Engelsk navn: Barnacle
Tysk navn:Rankenfusskrebse
Svensk navn:Räfflad havstulpan
Norsk navn:Fjærerur
Klasse: Krebsdyr
Orden: Sessilia
Familie: Archaeobalanidae

Lavvandsrur er meget almindelig i Danmark. Den lever i havet på ganske lavt vand, ofte nær vandkanten. Lavvandsrur tørrer meget sjældent ud, og man kan ofte se store kolonier af rurer på stranden eller langs strandbredden. Rurer sidder fast på sten, skaller, pæle eller andet fast underlag. Voksne rurer kan ikke flytte sig.

Kendetegn
Rur lever inde i et hvidt, vulkanlignende hus med et låg, der består af 4 bevægelige kalkplader. Inde i huset er dyret fastgjort med antennerne til den hindeagtige bund. Dyret ligger altså på ryggen. Rur har lange slanke lemmer, som er dækket af tætte børster. Disse bruges til at føre føde og vand ind i huset.

Føde
Rurer lever af plante- og dyreplankton.

Læge-ærenpris

  • Billeder:
    • Billede: Læge-ærenpris © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Lysåben skov
    • Flerårig
    • Højde: 10-20 cm
    • Blade: Ovale til elliptiske
    • Blomstrer: Maj-juli
    • Frugt: Kapsel med et frø
  • Vidste du det?:

    Læge-ærenpris har bl.a. været brugt i te mod hoste, hæshed og bronkitis og udvortes mod sår, eksem og andre hudproblemer. Den blev også anvendt som “blodrensende” og brugt i kure, der skulle gøre kroppen sundere. I dag bruges læge-ærenpris også i haver som en lav bunddækkeplante med blå blomster.

Latinsk navn: Veronica officinalis
Engelsk navn: Heath speedwell
Tysk navn: Echter Ehrenpreis
Svensk navn:Ärenpris
Norsk navn:Legeveronika
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomst-ordenen
Familie:Vejbred-familien

Læge-ærenpriser en lav, nøjsom plante, som især vokser i danske skove, hvor der er let skygge, fx i skovbryn eller lysåbne skovområder. Planten foretrækker let fugtig, sur og ikke alt for næringsrig jordbund.

Kendetegn
Læge-ærenpris vokser ofte i tæpper, fordi stænglerne ligger ned langs jorden og kan sætte nye rødder. Bladene er ovale, lidt savtakkede i kanten og sidder overfor hinanden på stænglen. De er tæt behårede. Blomsterne kommer i maj–juli og sidder i smalle, oprette klaser, der stikker op fra bladhjørnerne. Hver blomst er lille, lyseblå til blåviolet med mørkere striber, der hjælper insekterne med at finde ind til nektaren.