Latinsk navn: Anguis fragilis
Engelsk navn: Slowworm
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Stålorme

Stålormen er almindelig i hele Danmark, men den mangler på nogle småøer. Stålorme foretrækker at leve i fugtige omgivelser med både sol og skygge.

Kendetegn
En stålorm er faktisk en øgle uden ben. Den kendes fra slanger ved at have skæl over hele kroppen samt øjenlåg, så den kan lukke øjnene.Hannerne er som regel ensfarvede brunlige, mens hunnerne har en mørk stribe på ryggen. Stålormene er meget langsomme og stive i deres bevægelser.

Føde
Stålorme æder især snegle og regnorme. De kan tage insekter, men ofte er stålormene for langsom til at fange dem.

Stålorm - Anguis fragilis - Slowworm
Fakta
  • Levesteder: Skoven
  • Længde: 25-43 cm
  • Parring: April-maj
  • Kuldstørrelse: 2-22
  • Antal kuld: 1
  • Max levetid: 54 år (i fangenskab)
Vidste du det?
Stålorme kan lige som firbenet smide deres hale, hvis de angribes af et rovdyr eller bliver forskrækkede. I løbet af et stykke tid vokser en ny men mindre hale frem.