Latinsk navn: Elodea canadensis
Engelsk navn: Canadian waterweed
Gruppe: Urter
Orden: Frøbidordenen
Familie: Frøbidfamilien

Vandpest er meget almindelig og udbredt i hele Danmark. Urten vokser og danner ofte tætte bevoksninger i rent og næringsrigt vand i søer, damme, vandløb og åer. Vandpest er helt nedsænket i vandet.

Blade og stængel
Vandpest har op til 2 meter lange stængler, der er rodfæstede til bunden. Stænglerne er desuden tynde og grenede. Bladene sidder i på stænglen i tætte kranse med tre blade i hver. Bladene er desuden tynde og mørkegrønne og kan blive op til ca. 30 mm lange og 3,5 mm. brede.

Blomster og spredning
Vandpest har små hvidlige blomster, som sidder på tynde stilke og når op til vandoverfladen. I Danmark findes der kun hunblomster, hvilket betyder at planten ikke danner frugter. Vandpest breder sig derfor kun vegetativt, hvor afrevne skud spredes med vand og svømmefugle og danner nye planter.

Fakta
  • Voksesteder: Sø og vandløb
  • Flerårig
  • Rod: Udløbere
  • Blade: Aflange
  • Blomstrer: Juli-september
  • Frugt: Bær
Vidste du det?
Vandpest er en såkaldt invasiv plante, der er indført til Danmark fra Nordamerika. Planten er uønsket i Danmark, da den vokser meget hurtigt og på ganske kort tid kan dække hele vandoverflader og tilstoppe vandløb. Dermed kan planten bl.a. være til hindring for fiskeri og sejlads.
Vandpest - Elodea canadensis - Canadian waterweed