Skip to main content
Af Jørgen Steen

Svømmende vandaks

Latinsk navn: Potamogeton natans
Engelsk navn: Curly-leaf pondweed
Gruppe: Urter
Orden: Najade
Familie: Vandaks

Svømmende vandaks vokser i næringsrigt og rent vand i søer, damme, åer og vandløb. Planten er almindelig i det meste af Danmark.

Stængel og blade
Svømmende vandaks er en vandplante med udløbere fra den rodfæstede jordstængel. Planten har både undervandsblade og flydeblade. Undervandsbladene er smalle med lange skedehinder og uden egentlige bladplader. Flydebladene er derimod ovale og 6-10 cm. lange.

Blomster og frugter
Plantens blomsterstand er tætte blomstrede aks, der er hævet over vandet eller flyder i vandoverfladen under blomstringen. Blomsterne sidder i kranse og er grønlige med gule støvblade og brunt støvfang. Efter blomstringen udvikles frugterne, og frøene modnes under vand.

  • Svømmende vandaks © Kirsten Hjørne
    Svømmende vandaks © Kirsten Hjørne

    Fakta

    • Voksesteder: Sø og vandløb
    • Flerårig
    • Længde: 50-200 cm
    • Rod: Jordstængel
    • Blade: Ovale eller runde
    • Blomstrer: Juni-august
    • Frugt: Stenfrugt med fire frø

    Vidste du det?

    Svømmende vandaks kan spredes med vandet, idet frøene kan flyde. Derudover kan vandfugle æde frugterne uden at frøenes spireevne ødelægges. Frøene passerer uskadt gennem fuglen og spredes derved til nye områder.

    Fakta

    • Voksesteder: Sø og vandløb
    • Flerårig
    • Længde: 50-200 cm
    • Rod: Jordstængel
    • Blade: Ovale eller runde
    • Blomstrer: Juni-august
    • Frugt: Stenfrugt med fire frø

    Vidste du det?

    Svømmende vandaks kan spredes med vandet, idet frøene kan flyde. Derudover kan vandfugle æde frugterne uden at frøenes spireevne ødelægges. Frøene passerer uskadt gennem fuglen og spredes derved til nye områder.

    Aktivitetsark

    Læs om svømmende vandaks
    Svømmende vandaks find
    Kender du planter i sø og vandløb