Prikbladet perikon

afJørgen Steen

Latinsk navn: Hypericum perforatum
Engelsk navn: Common St John's Wort
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Perikonordenen
Familie: Perikonfamilien

Prikbladet perikon er meget almindelig i hele Danmark. Det er en flerårig urt, der vokser på tør, ofte sandet bund langs vejkanter og på græsland.

Blade og stængel
Prikbladet perikon har oprette stængler, der har 2 længdelister, som er tydeligst ved basis. Bladene er modsatte, ellipseformede og er tæt besat med gennemskinneige kirtler. 

Blomster og frugter
Blomsten har lancetformede, 5-tallige bægerblade, 3 grifler samt talrige støvblade. Bæger- og kronblade er prikkede i mere eller mindre grad af mørke kirtler. Frugten er en kapsel med 3 rum og mange frø. 

Fakta
  • Voksesteder: Det åbne land
  • Flerårig
  • Højde: 30-60 cm
  • Blade: ellipseformede
  • Blomstrer: juli-august
  • Frugt: kapsel
Vidste du det?

Den blomstrende urt anvendes til heling af sår og mod depression. Blomsterknopperne kan bruges til snaps.

Prikbladet perikon - Hypericum perforatum - Common St John's Wort